Kommentar af 
Jens Chr. Hansen

Skatteministre kommer og går, men problemer og skandaler består

Skal den nye skatteminister Jeppe Bruus (S) lykkes, kræver det mere end blot at holde lav profil. Mindstekravet må være konkrete løsninger blandt andet på det enorme gældsproblem og en gnidningsfri indkørsel af nye ejendomsvurderinger. Men også andre farer lurer i Skat, skriver Jens Chr. Hansen.

Jeppe Bruus er den tiende skatteminister på blot godt og vel ti år, siden Troels Lund Poulsen forlod det plagede ministerium i 2011, skriver Jens Chr. Hansen.
Jeppe Bruus er den tiende skatteminister på blot godt og vel ti år, siden Troels Lund Poulsen forlod det plagede ministerium i 2011, skriver Jens Chr. Hansen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jens Chr. Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kan godt begynde at gøre plads i den nationale skattekiste til øgede skatteindtægter for året 2021.

Perlerækken af store danske selskaber lægger i disse uger rekordregnskaber frem for 2021, og disse øgede skattebetalinger ruller ind i statskassen i 2022. Det vil lune i et coronaår med ekstra mange udgifter for Wammen og company.

Godt nok fik de samlede selskabsskatter et nøk nedad for året 2020, da corona trak de samlede selskabsskatter ned fra 73 milliarder kroner til 66 milliarder kroner for 2020. Det fremgik af de åbne skattelister for erhvervslivet, som netop er offentliggjort. Det må dog forventes at være et lille bump på vejen.

Selskabsskatterne ligger fortsat på et højt niveau for de knap 100.000 virksomheder, der betaler skat i Danmark. Især de store, danske, globale selskaber har succes. Så vidt, så godt.

Men egentlig er det ikke finansministeren, der har bøvlet med at kradse skatterne ind. Det er den nyudnævnte socialdemokratiske skatteminister, Jeppe Bruus. 

Han får så rigeligt at se til i sit nye job. Den tiende skatteminister på blot godt og vel ti år, siden Venstres Troels Lund Poulsen forlod det plagede ministerium i 2011.

Skat ved Kammeradvokaten (det private advokathus Poul Schmith) er gået i kødet på et af Danmarks største advokathuse, Bech-Bruun, med krav om erstatning på 1,2 milliarder kroner. Det er en særdeles opsigtsvækkende sag

Jens Chr. Hansen

Helt aktuelt er forhandlingerne om en ny CO2-afgift gået i gang. Det bliver en balancegang mellem hensynet til klimaet og hensynet til økonomien.

Det er meget overraskende, at netop skatteministerposten fylder så lidt og har så beskeden en prioritet i det politiske miljø. "Svingdørsministeriet" har på to årtier oplevet først at blive beskåret til ukendelighed for siden at få ekstra ressourcer for at lukke de huller og skandaler, der opstod. Med det resultat, at selvtilliden internt er dalet, og tilliden fra skatteborgerne også har fået et knæk.

Mest dramatisk er den såkaldte udbytteskatteskandale, der eksploderede i 2015. En række banker og finansfolk fik uberettiget refunderet udbytteskat, som Skatteministeriet gladeligt udbetalte uden at vide, at det var fup og fiduser det hele.

Den sag – og dermed håbet om at få nogle af de mistede milliarder retur – kører for fulde omdrejninger både i England og i Dubai med den mistænkte Sanjay Shah i hovedrollen.

Netop udbytteskatteskandalen har dog også fået sin helt egen danske version, som begyndte ved Østre Landsret i sidste uge.

Skat ved Kammeradvokaten (det private advokathus Poul Schmith) er gået i kødet på et af Danmarks største advokathuse, Bech-Bruun, med krav om erstatning på 1,2 milliarder kroner.

Det er en særdeles opsigtsvækkende sag. Det er ikke bare to af landets største advokathuse, der brager sammen. For Bech-Bruun vil det være et voldsomt tillids- og prestigetab, hvis Bech-Bruun dømmes for at have medvirket til at snyde den danske stat.

Konkret handler sagen og påstanden om, at Bech-Bruun med sin rådgivning til den lille tyske bank North Channel Bank gav udbyttesvindlerne mulighed for uretmæssigt at hive 1,2 milliarder kroner ud af den danske statskasse. Lyder anklagen fra Skat. Bech-Bruun bestrider alt.

Skatteminister Jeppe Bruus kan i den sag dog foreløbig kun følge med fra sidelinjen, så længe juraen er i arbejde. Lykkes det at hive en milliard kroner hjem, vil det være en succes for Skat. Vinder Bech-Bruun derimod, vil det være en voldsom bet for statens husadvokat, Kammeradvokaten, og Jeppe Bruus må indstille sig på at få kritik for de mange statslige udgifter, der bruges på at føre sagen. Samt fornyet kritik af Kammeradvokatens monopollignende status over for statslige opgaver.

Læs også

Meget mere konkret er Skats arbejde med at få skatteområdets noget forældede it-systemer til at køre.

Skat har en gældspukkel på 140 milliarder kroner – mere end en fordobling på ti år. Det er alt fra ubetalte skatter og afgifter, underholdsbidrag, licens, SU-lån og så videre. Skiftende skatteministre har igen og igen lovet bod og bedring og en indsats for at reducere den stigende gældspukkel. Foreløbig uden succes.

Det stort anlagte EFI-gældsinddrivelsessystem (Et Fælles Inddrivelsessystem), som blev udtænkt og implementeret i 00'erne har fejlet stort og nu placeret i køen af skandaler på skatteområdet.

Tværtimod bare stiger og stiger restancerne, og hvis Jeppe Bruus skal kunne notere sig for en sejr i sin ministertid, skal han og hans departement og styrelser gøre noget effektivt ved denne rekordstore gældspukkel til staten.

Om skribenten

Jens Chr. Hansen (født 1952) er erhvervskommentator og forfatter. Han kommer oprindeligt fra bankverdenen, som han i 1980'erne skiftede ud med en karriere som erhvervsreporter – først på Berlingske fra 1988 til 1994 og siden på Jyllands-Posten fra 1994 til 2002. Han vendte i 2004 tilbage på Berlingske, hvor han har været souschef på Berlingske Business og erhvervskommentator.

Ingen tvivl om, at et flertal på Christiansborg vil være indstillet på at tilføre Skat flere ressourcer efter de voldsomme barberinger i 00'erne, og de skandaler, der er dukket op i 10'erne. Spørgsmålet er dog, om ekstra ressourcer er nok.

Læg hertil, at hundredetusinder af danskere går og venter på de nye ejendomsvurderinger. Og det har boligejerne faktisk gået og ventet på i en del år efterhånden. De offentlige ejendomsvurderinger med deraf følgende skatter rammer de enkelte boligejere lidt, ligesom vinden blæser, tilfældigt.

Derfor besluttede politikerne tilbage i de tidlige 10'ere at indføre nye og mere ensartede vurderinger og regler for den skat, som boligejere skal betale.

Tekniske problemer af forskellige slags har dog gjort, at de nye ejendomsvurderinger er blevet udsat igen og igen. Det seneste er, at nye boligskatteregler skal træde i kraft i 2024.

Boligejerne vil over de næste par år modtage nye vurderinger, men risikoen er, at det vil resultere i en klagestorm, som lægger ekstra beslag på ressourcerne i Skat.

Morten Bødskov, som overdrog skatteministerposten til Jeppe Bruus i forrige uge, lykkedes med at få flere ressourcer til Skat, men konkrete løsninger er svære at få øje på.

Mest af alt synes Bødskov at have fået skabt lidt mere ro om det skandaleomsuste ministerium. Fortrinsvis ved at holde lav profil i offentligheden.

Jeppe Bruus overtager dog en kedelig sag fra Bødskov, som Bruus skal råde bod på overfor regeringens støttepartier.

Det er en udløber af mistilliden til den tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S), nemlig sagen om de såkaldte "pluginhybridbiler." Det viser sig nemlig, at disse biler langt fra er så grønne som hidtil antaget.

Er der da slet ingen succeser i det udskældte Skat? Jo, hvis man kigger godt efter. Som et af de mest digitaliserede lande i verden er en stor del af skatteopgørelsen for millioner af danskere uproblematisk med automatiske indberetninger af løn- og indtægtsforhold samt perlerækken af fradrag på selvangivelsen. Alt det foregår uden indblanding af menneskehånd.

Lykkes Jeppe Bruus med blot et par af de ovennævnte udfordringer, kan han gå hen og blive den skarpeste skatteminister i nyere tid

Jens Chr. Hansen

Derudover må også de årlige, åbne skattelister for danske virksomheders skatteregnskab betegnes som en succes. En gang om året offentliggør Skat en lang liste med en opgørelse over, hvor meget virksomheder registreret i Danmark betaler i selskabsskat – i Danmark. Den liste blev for året 2020 offentliggjort for et par uger siden.

Vanen tro topper Novo Nordisk-koncernen med en skattebetaling til statskassen på knap seks milliarder kroner. Herefter følger Lego, de finansielle virksomheder og andre store danske selskaber.

Denne liste er hvert år til heftig diskussion, fordi den af kritikere bliver betegnet som utidigt snageri. Og som ufuldstændig, fordi disse lister ikke fortæller noget om eksempelvis investeringsniveauet for virksomhederne. Generelt er det sådan, at jo flere investeringer en virksomhed har, jo lavere bliver skatten.

Men i en tid, hvor debatten om skattely raser, og mistilliden til erhvervslivets skat derfor har været stigende, kan disse åbne skattelister være med til at afmystificere og skabe transparens. En gennemsigtighed, som langt de fleste virksomheder er fortalere for.

For ikke mange år siden var skat en kedelig omkostning i virksomhederne, som for alt i verden skulle barberes ned og helst helt forsvinde. Skatteoptimering var det forjættende ord. 

Skat er i dag ikke en del af det såkaldte CSR-begreb, altså virksomhedernes ansvar overfor det omgivende samfund.

Men mens skattebetaling således ikke er omfattet af et egentligt samfundsansvar, tales der nu oftere og oftere om begrebet "ansvarlig" skat. Eksempelvis er en udspekuleret og aggressiv skatteplanlægning ikke forenelig med ansvarlig skat.

136 lande i den internationale samarbejdsorganisation OECD har indgået en aftale om en global minimumssats for selskabsskat på 15 procent.

Foreløbig må det tages som en hensigtserklæring, eftersom at der ikke er sanktionsmuligheder, men målsætningen er at skabe ens konkurrencevilkår for internationale virksomheder.

Lykkes Jeppe Bruus med blot et par af de ovennævnte udfordringer, kan han gå hen og blive den skarpeste skatteminister i nyere tid. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Chr. Hansen

Erhvervskommentator og forhenværende redaktør, Berlingske Business
HH (Handelsskolen i Åbenrå 1970), bankassistent (Andelsbanken)

Jeppe Bruus

Skatteminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Troels Lund Poulsen

MF (V), statsrevisor, fhv. beskæftigelsesminister
student (Tørring Amtsgymnasium 1995)