Skatteministre kommer og går, men problemer og skandaler består

Meget mere konkret er Skats arbejde med at få skatteområdets noget forældede it-systemer til at køre.

Skat har en gældspukkel på 140 milliarder kroner – mere end en fordobling på ti år. Det er alt fra ubetalte skatter og afgifter, underholdsbidrag, licens, SU-lån og så videre. Skiftende skatteministre har igen og igen lovet bod og bedring og en indsats for at reducere den stigende gældspukkel. Foreløbig uden succes.

Det stort anlagte EFI-gældsinddrivelsessystem (Et Fælles Inddrivelsessystem), som blev udtænkt og implementeret i 00'erne har fejlet stort og nu placeret i køen af skandaler på skatteområdet.

Tværtimod bare stiger og stiger restancerne, og hvis Jeppe Bruus skal kunne notere sig for en sejr i sin ministertid, skal han og hans departement og styrelser gøre noget effektivt ved denne rekordstore gældspukkel til staten.

Ingen tvivl om, at et flertal på Christiansborg vil være indstillet på at tilføre Skat flere ressourcer efter de voldsomme barberinger i 00'erne, og de skandaler, der er dukket op i 10'erne. Spørgsmålet er dog, om ekstra ressourcer er nok.

Læg hertil, at hundredetusinder af danskere går og venter på de nye ejendomsvurderinger. Og det har boligejerne faktisk gået og ventet på i en del år efterhånden. De offentlige ejendomsvurderinger med deraf følgende skatter rammer de enkelte boligejere lidt, ligesom vinden blæser, tilfældigt.

Derfor besluttede politikerne tilbage i de tidlige 10'ere at indføre nye og mere ensartede vurderinger og regler for den skat, som boligejere skal betale.

Tekniske problemer af forskellige slags har dog gjort, at de nye ejendomsvurderinger er blevet udsat igen og igen. Det seneste er, at nye boligskatteregler skal træde i kraft i 2024.

Boligejerne vil over de næste par år modtage nye vurderinger, men risikoen er, at det vil resultere i en klagestorm, som lægger ekstra beslag på ressourcerne i Skat.

Morten Bødskov, som overdrog skatteministerposten til Jeppe Bruus i forrige uge, lykkedes med at få flere ressourcer til Skat, men konkrete løsninger er svære at få øje på.

Mest af alt synes Bødskov at have fået skabt lidt mere ro om det skandaleomsuste ministerium. Fortrinsvis ved at holde lav profil i offentligheden.

Jeppe Bruus overtager dog en kedelig sag fra Bødskov, som Bruus skal råde bod på overfor regeringens støttepartier.

Det er en udløber af mistilliden til den tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S), nemlig sagen om de såkaldte "pluginhybridbiler." Det viser sig nemlig, at disse biler langt fra er så grønne som hidtil antaget.

Er der da slet ingen succeser i det udskældte Skat? Jo, hvis man kigger godt efter. Som et af de mest digitaliserede lande i verden er en stor del af skatteopgørelsen for millioner af danskere uproblematisk med automatiske indberetninger af løn- og indtægtsforhold samt perlerækken af fradrag på selvangivelsen. Alt det foregår uden indblanding af menneskehånd.

Lykkes Jeppe Bruus med blot et par af de ovennævnte udfordringer, kan han gå hen og blive den skarpeste skatteminister i nyere tid

Jens Chr. Hansen

Derudover må også de årlige, åbne skattelister for danske virksomheders skatteregnskab betegnes som en succes. En gang om året offentliggør Skat en lang liste med en opgørelse over, hvor meget virksomheder registreret i Danmark betaler i selskabsskat – i Danmark. Den liste blev for året 2020 offentliggjort for et par uger siden.

Vanen tro topper Novo Nordisk-koncernen med en skattebetaling til statskassen på knap seks milliarder kroner. Herefter følger Lego, de finansielle virksomheder og andre store danske selskaber.

Denne liste er hvert år til heftig diskussion, fordi den af kritikere bliver betegnet som utidigt snageri. Og som ufuldstændig, fordi disse lister ikke fortæller noget om eksempelvis investeringsniveauet for virksomhederne. Generelt er det sådan, at jo flere investeringer en virksomhed har, jo lavere bliver skatten.

Men i en tid, hvor debatten om skattely raser, og mistilliden til erhvervslivets skat derfor har været stigende, kan disse åbne skattelister være med til at afmystificere og skabe transparens. En gennemsigtighed, som langt de fleste virksomheder er fortalere for.

For ikke mange år siden var skat en kedelig omkostning i virksomhederne, som for alt i verden skulle barberes ned og helst helt forsvinde. Skatteoptimering var det forjættende ord. 

Skat er i dag ikke en del af det såkaldte CSR-begreb, altså virksomhedernes ansvar overfor det omgivende samfund.

Men mens skattebetaling således ikke er omfattet af et egentligt samfundsansvar, tales der nu oftere og oftere om begrebet "ansvarlig" skat. Eksempelvis er en udspekuleret og aggressiv skatteplanlægning ikke forenelig med ansvarlig skat.

136 lande i den internationale samarbejdsorganisation OECD har indgået en aftale om en global minimumssats for selskabsskat på 15 procent.

Foreløbig må det tages som en hensigtserklæring, eftersom at der ikke er sanktionsmuligheder, men målsætningen er at skabe ens konkurrencevilkår for internationale virksomheder.

Lykkes Jeppe Bruus med blot et par af de ovennævnte udfordringer, kan han gå hen og blive den skarpeste skatteminister i nyere tid.