Kommentar af 
David Brehm Sausdal

Springer Hummelgaard ud som 'forebyggelsesminister'? Man kan jo håbe

Peter Hummelgaard kan blive den første danske justitsminister i nyere tid, som åbent taler om andet end hårdere straffe og mere politi. Men hvis regeringen vil gøre en forskel, skal der større og bredere fokus på forebyggende indsatser, skriver David Sausdal.

Selvom der er meget mørke, er der også lys forude. Og personligt har jeg store forhåbninger til Hummelgaards tid på posten, skriver David Sausdal.
Selvom der er meget mørke, er der også lys forude. Og personligt har jeg store forhåbninger til Hummelgaards tid på posten, skriver David Sausdal.Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
David Brehm Sausdal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sheriffen, tryghedsministeren og overvågningsaficionadoen. Kært barn har mange navne. Og disse tre er nogle af dem den seneste tids justitsministre enten har givet sig selv eller fået behørigt tildelt. Søren Pind (V) satte stjernen på skjorten og advarede den kriminelle underverden.

Navnebror Pape (K) blev bannerfører mod bandekriminaliteten og spredte det gode budskab om at sikre trygheden her til lands. Og i den sidste regeringsperiode var Nick Hækkerup (S) en stærk fortaler for nødvendigheden af mere overvågning. ”Overvågning er frihed”, lød kampråbet.

Nu har vi et nyt år. En ny tid. Og 2023 har ikke bare gjort os et år ældre; det har også givet os en ny regering og en ny justitsminister. Som Altingets huskriminolog vil jeg gerne byde den nye justitsminister Peter Hummelgaard (S) velkommen. Selvom der er meget mørke, er der også lys forude. Og personligt har jeg store forhåbninger til Hummelgaards tid på posten.

Et centralt spørgsmål er nu, hvilken slags minister Hummelgaard vil være? Hvad skal være Hummelgaards retspolitiske adelsmærke? Hvilket navn, om noget, vil han markedsføres under?

Bruger vi fortiden som et pejlemærke, kan man tænke sig, at den hårde linje fortsætter. På trods af skiftende regeringer har der været en bemærkelsesværdig fast retspolitisk kurs. Mere end andet er kriminalitet og utryghedsskabende adfærd blevet mødt med påbud om mere kontrol samt nye og hårdere straffe.

Hummelgaard har taget et første fornemt spadestik mod at blive den første danske justitsminister i nyere tid, som åbent taler om andet end hårdere straffe og mere politi.

David Sausdal
Ph.d. i kriminologi og lektor, Lunds Universitet

På trods af videnskabens formaninger om, at straf sjældent er et effektivt værktøj, især når vi taler om allerede udøvende kriminelle, har siddende regeringerne trofast gennemført den ene skærpelse efter den anden.

Tror vi på, at forskningen har en værdi (herunder Justitsministeriets egne undersøgelser), har en sådan tilgang dog kun i ringe grad bidraget til mere tryghed og mindre kriminalitet.

I stedet tilskrives de nuværende lave kriminalitetsrater og den høje tryghed mere det sociale og forebyggende arbejde (en kendsgerning en ny rapport fra Vive understreger). Noget den retspolitiske straffelyst dog har medvirket til, er en forringelse af politiets, kriminalforsorgens og domstolenes arbejde. Politiet melder om dårlige arbejdsmuligheder og udbrændthed. Kriminalforsorgen ditto. Og domstolene har svært ved at følge med.

Jeg fandt derfor champagnen frem, da jeg så, at man i det nye regeringsgrundlag lægger op til nytænkning. Som regeringsgrundlaget beskriver det, vil man ”undersøge, beskrive og vurdere erfaringer med resocialisering og alternative strafformer fra sammenlignelige lande, herunder Holland.”

Samtidig med, at jeg ikke kan dy mig for at påpege, at man selv har skabt problemet ved i en årrække at tale selvsamme alternativer ned, så er dette et skridt i den rigtige retning. Erfaringer fra Holland har vist, at et mere gennemtænkt brug af forskellig straffeformer ikke bare har forbedret forholdene i fængslerne; det har også haft et stort præventivt potentiale og selv ofrene har taget positivt imod det. En win-win situation for alle involverede parter.

Således har Hummelgaard taget et første fornemt spadestik – et spadestik mod at blive den første danske justitsminister i nyere tid, som åbent taler om andet end hårdere straffe og mere politi. Hvem ved, måske Hummelgaard snart springer ud som selvudnævnt ”forebyggelsesminister”? Man kan jo håbe.

Læs også

I Danmark skal vi selvfølgelig straffe kriminelle, og særligt de professionelle og samfundsskadelige af slagsen. Og her skal der også være plads til straf for straffens skyld; nemlig at vi ikke blot straffer for at forebygge men for som samfund at markere, hvor grænsen går. Men løfter man blikket og kigger på, hvad både vi forskere og alle praktikerne derude særligt efterspørger, er det ikke hårdtslående sheriffer, vi vil have. Politisk sælger det måske bedre. Men i praktikken forslår det tit som en skrædder i helvede.

Så med et ønske om et godt nytår og et fremtidigt samarbejde, vil jeg lade dette være min første anbefaling: Kære regering. Kære Hummelgaard. Få sat mere fokus på forebyggelse; ikke bare på de indre linjer men udadtil. Tal det op nærmere end ned. Danmark er allerede godt i gang. Og forskningen på området er under rivende udvikling og vil kunne bidrage med masser af løsninger, også når vi taler nyere og grovere former for kriminalitet.

Alt for ofte fortaber vi os i snakke om utryghed og gadekriminalitet i vores lokalmiljøer. Et langt større problem er den nyere grænseoverskridende og digitalt baserede kriminalitet.

David Sausdal
Ph.d. i kriminologi og lektor, Lunds Universitet

Hvis vores regering og justitsminister vil gøre en forskel, bør man derfor sætte ind her. Blandt andre ting vil et større politisk fokus herpå kunne være med til at styrke politiets indsatser på forebyggelsesområdet – et område som alt for ofte forbliver underprioriteret i dansk politi.

Og når vi nu taler om nyere og grovere former for kriminalitet, vil jeg slutte dette indlæg med en sidste og måske endda endnu vigtigere anbefaling:

Selvom jeg som kriminolog bruger meget af min tid på at påpege, at tingene går bedre, end danske politikere har for vane at sige, så findes der et område, hvor det reelt set går dårligere, end vi som samfund vil vedkende os. Alt for ofte fortaber vi os i snakke om utryghed og gadekriminalitet i vores lokalmiljøer.

Der er folk, som forstyrrer den offentlige orden. Folk, der sender os onde øjne i vaskekældre og på togstationer. Og der overfaldsmænd som hærger udsatte områder, og seksuelle krænkere som ligger på lur i de sene nattetimer. Selvom der er problemer, er de statistisk set ikke særligt store – og proportionelt meget mindre, end hvad medierne giver spalteplads til.

Et langt større problem er den nyere grænseoverskridende og digitalt baserede kriminalitet, som allerede nu underminerer jorden, vi står og lever på. På ganske få år har verden ændret sig markant. Og det har politiets arbejde også. Om vi kan lide det eller ej, lever vi i en global og digital tidsalder, hvor kriminelle med relativ lethed kan organisere og begå deres forbrydelser og derefter gemme sig i et andet land eller i Internettets intethed.

Fra min egen forskning ved jeg, hvor skidt det står til. Etableringen af politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er et skridt i den rigtige retning. Men spørger man politiet og andre relevante aktører ”off the record”, vil man vide, at man langt fra er i stand til at dæmme op for dette nye kriminalitetsbillede.

Sat på spidsen; taler vi for eksempel trafficking, finansiel kriminalitet, økonomisk kriminalitet, cybercrime, ulovligt salg online eller miljøkriminalitet, er vi som samfund fanget i middelalderen, modsat de kriminelle, som allerede har indtaget fremtiden. Kigger man på forskningen, er det også disse former for kriminalitet, der er i vækst, modsat den mere konventionelle kriminalitet, vi ellers har til vane at fokusere på. Her er der derfor i høj grad brug for en sherif, med stjerne på og det hele. Én der kan styrke vores modstandskraft. Én der kan skabe tryghed for den enkelte borger og virksomhed.

Således lyder mine retspolitiske nytårsønsker. Regeringen har sat kursen. Og jeg vil også selv trække i arbejdstøjet med håbet om, at det nye år vil bringe:

1) et større og bredere fokus på forebyggende indsatser.
2) en oprustning i forhold til arbejdet med nye og grænseoverskridende kriminalitetsformer.

Stort tillykke til Peter Hummelgaard og SVM-regeringen. Og godt nytår til os alle!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00