Debat

Ekspert giver indblik i maskinrummet: Disse ting er vigtige, når embedsfolk tager imod deres nye minister

FIK DU LÆST: 23 nye ministerposter er på plads. Nu skal ministre og embedsværk til at opbygge et tillidsfuldt samarbejde, skrev Amalie Trangbæk, da den nye regering for nylig blev præsenteret.

Ministeren har måske set embedsværket servicere den tidligere minister – departementschefen, der hvisker ministeren noget i øret, eller en afdelingschef, der skubber en seddel over bordet. Nu skal der skabes en tillidsrelation, der giver ministeren tiltro til, at embedsværket vil gøre det præcist samme igen, skriver Amalie Trangbæk.
Ministeren har måske set embedsværket servicere den tidligere minister – departementschefen, der hvisker ministeren noget i øret, eller en afdelingschef, der skubber en seddel over bordet. Nu skal der skabes en tillidsrelation, der giver ministeren tiltro til, at embedsværket vil gøre det præcist samme igen, skriver Amalie Trangbæk.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Amalie Trangbæk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er særligt én faktor, som embedsværket skal tage højde for, når ministeren kommer ind ad døren: ministerens tidligere erfaring. Har ministeren været politiker, folketingsmedlem, ordfører eller minister før? Kender ministeren til området måske i kraft af ordførerskaber?

Alt efter hvad svaret er på disse spørgsmål, skal embedsværket være mere eller mindre detaljerede i sin introduktion til ministeren. Derudover vil ministerens behov også variere afhængigt af erfaringen, hvilket afspejles i hvilken type rådgivning de efterspørger. 

Embedsværket skal lære den nye minister at kende

Tilbage til den første dag. Ligesom alle andre, der starter i et nyt job, vil det første punkt på ministerens introduktionsprogram være at se ministerkontoret og møde sine nærmeste medarbejdere: Departementschef, ministersekretær, sekretær for ministeren med flere. 

Ministeren får også en introduktion til ministeriets område, for eksempel hvilke opgaver ministeriet har, hvordan det er organiseret, hvad styrelserne laver, og om der er verserende sager.

Det er en central opgave at få skabt et tillidsfuldt forhold til ministeren. Her agerer departementschefen spydspids på vegne af ministeriet. 

Amalie Trangbæk
Adjunkt, Aarhus Universitet

Der er også alle de praktiske ting, som ministeriet skal indrette sig efter, alt fra hvordan ministeren tager kaffe, til hvornår på dagen ministeren ønsker at holde sine møder, til om sager præsenteres mundtligt eller skriftligt. Det er tilsyneladende små ting, der kan have en overraskende stor betydning for, hvordan ministeriets arbejdsrutiner organiseres. 

Embedsværket har også en vigtig opgave i at afkode og tilpasse sig ministerens politiske retning. Uanset om ministeren måtte være fra samme parti som den tidligere minister eller ej. Det er en kerneopgave.

Embedsværket har undervejs i valgkampen selvfølgelig orienteret sig i, hvilke politiske udmeldinger de forskellige partier er kommet med på deres ressortområde, så det er forberedt, når den nye minister træder ind ad døren. 

Alligevel vil der løbende  men særligt i den første tid – være behov for tydelige politiske retningsmarkører fra ministeren. Selvom nogle ministre har en oplevelse af, at det tager lidt tid at ’vende skuden’.

Et tillidsfuldt samarbejde skal skabes 

Det gælder ikke kun den politiske retning, men også ministerens facon. Embedsværket skal afkode, om ministeren ønsker meget detaljerede gennemgange, mundtlige sagsfremstillinger, hvilken tone ministeren ønsker at svare på paragraf 20-spørgsmål i og meget mere. Det tager tid.  

Det er også en central opgave at få skabt et tillidsfuldt forhold til ministeren. Og her agerer departementschefen spydspids på vegne af ministeriet. 

Ministeren har måske set embedsværket servicere den tidligere minister – departementschefen, der hvisker ministeren noget i øret, eller en afdelingschef, der skubber en seddel over bordet.

Både ministre og embedsværk skal lære hinanden at kende og bruge lidt tid på tilpasningen. Tid der kan være vanskelig at finde i en ministerkalender.  

Amalie Trangbæk
Adjunkt, Aarhus Universitet
Nu skal der skabes en tillidsrelation, der giver ministeren tiltro til, at embedsværket vil gøre det præcist samme igen – uanset at ministeren er udskiftet.  

Alle disse forskellige elementer tager tid. Det gør de blandt andet, fordi onboardingen typisk foregår in medias res. Det vil ikke være alle ministre forundt at have to eller tre rolige uger – eller bare rolige dage  til at starte med, hvor de kan lære kollegaerne at kende, vænne sig til en ny arbejdsplads, lære om systemerne osv. 

Og vice versa har embedsværket ikke tid til at forventningsafstemme med ministeren på alle parametre, inden de går i gang med opgaveløsningen. Denne proces kan derfor tage kortere eller længere tid. 

En ting er sikkert. Både ministre og embedsværk skal lære hinanden at kende og bruge lidt tid på tilpasningen. Tid der kan være vanskelig at finde i en ministerkalender.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Amalie Trangbæk

Adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, medlem, Djøfs ekspertudvalg om politikere og embedsmænd
ph.d. (Aarhus Uni. 2021)

0:000:00