Styrelsesdirektør: Tiden under corona har været næsten ubeskrivelig

Under overskriften “spørg mig om alt” stillede styrelsesdirektør Anette Lykke Petri op til dette års folkemøde.

Hun overtog rorpinden for Styrelsen for Patientsikkerhed i maj måned sidste år og siden haft et stort arbejde med smitteopsporing under covid-19.

Det var styrelsens kommunikations- og pressechef, Christian Lehmann, der stillede spørgsmålene, og herunder kan du se et udpluk af dem. 
 
Du tiltrådte som direktør sidste år, hvor corona sådan set havde sat det hele fuldstændig standby. Hvordan har det været?

“Det har været en helt unik tid og næsten ubeskrivelig, fordi den har været så intens og ekstraordinær. Men på de generelle linjer, så har den været enorm lærerig, den har været spændende, den har været udfordrende, og det er en “once in a lifetime”-oplevelse, som der også går noget tid inden, at man ligesom får rystet af sig igen. 
Men jeg er bestemt glad for, at jeg sagde ja, selv om det var en hektisk periode.” 
 
Hvad har du og styrelsen lært af hele det her corona som var en helt ny opgave, der blev smidt ind fra højre?

“Vi har jo smitteopsporet altid, men bare i langt mindre dimensionering end under pandemien her. Så udover det rent faglige og den faglige udvikling, som vi alle sammen har fulgt med i i forhold til coronaen, så har der været en enorm virksomhedsopbygning i det. Da jeg overtog styrelsen, var vi knap 300 mennesker, og da det gik højest for sig, var der godt 3.000 mennesker ansat til at hjælpe med smitteopsporing og alle mulige andre opgaver. Så der har været noget organisationsopbygning, der har været noget personaleledelse, og så har der været det rent faglige, som vi hele tiden kontinuerligt skulle tage stilling til.” 
 
Nu er vi jo i en situation, hvor vaccinationsprogrammet er ved at blive rullet ud, og smitten er i hvert fald lige nu banket under bordet. Det må også give noget tid til at tænke på, hvad vi skal lave på den anden side af corona. Har du nogle bud på det?

“Ja. Lad mig sige, at corona er ikke overstået endnu. Nu har vi blandt andet delta-varianten, som bekymrer os lidt, og hvor vi kan se lokale opblusninger. Men når coronaen engang er overstået eller nede på et helt andet niveau, så har styrelsen jo i forvejen en meget bred opgaveportefølje, og jeg tror bestemt ikke, vi bliver arbejdsløse med det samme. 
Vi skal blandt andet kigge på tilsynet, som skal igennem en evaluering. Vi skal kigge på vores læringsindsatser, og så er det også klart, vi skal skumme noget af al den læring, vi har haft her under pandemien i forhold til opbygning af en ny beredskabsenhed. Endelig har vi også autorisationen af alle sundhedsvæsenets aktører. Og noget af det, der ligger mig allermest på sinde der, det er at få afkortet sagsbehandlingstiden i forhold til at kunne få uddannet flere læger fra tredje verdenslande.” 

Vi har altså ført det, der hedder reaktive tilsyn, også under pandemien, men vi stoppede på et meget tidligt tidspunkt de planlagte, organisatoriske tilsyn.

Anette Lykke Petri
Styrelsesdirektør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Er I begyndt at gøre jer nogle tanker om den evaluering, der skal være af tilsynet?

“På baggrund af nogle meget ulykkelige individuelle sager kom der i 2016 en ny lovgivning på individområdet, altså tilsyn med enkelte individer inden for sundhedsvæsenet. Og der står simpelthen indskrevet i lovgivningen, at den skal evalueres. Men vi skal jo i sagens natur ikke evaluere os selv. Det er departementet i Sundheds- og Ældreministeriet, der skal lave den evaluering. Og de har jo som bekendt haft rigtig, rigtig, rigtig travlt her det seneste år under pandemien, men jeg er helt overbevist om, at det står meget højt på deres dagsorden lige så snart, der kommer lidt luft i forhold til pandemien. Vi imødeser den evaluering, så vi kan få justeret og skruet lidt på nogle af knapperne i forhold til tilsynet.” 
 
Så har vi fået et spørgsmål fra Lægeforeningens formand Camilla Rathcke. Hun skriver, at fra 2016 til 2019 er antallet af individuelle tilsynssager steget med 68 procent fra 468 sager til 784 sager. Kun en lille andel af de sager ender i en sanktion. Hun gør opmærksom på, at der er en del læger, der oplever, at tilsynssagen, som de har været ude for, har haft en meget negativ indflydelse på deres faglige virke. Har det været nødvendigt og har det forbedret patientsikkerheden, at der oprettes så mange flere sager?

“For det første tror jeg, at vi skal glæde os ved, at fire ud af fem sager lukkes uden en sanktion. Når det så er sagt, så er det jo ikke styrelsen, der beslutter antallet af sager, der skal oprettes. Det afhænger af, hvad vi får af indberetninger, og der tror jeg bare, at man skal sige, at det afspejler det øvrige samfund, hvor borgere er kommet lidt hurtigere til tasterne, end man måske var for ti og tyve år siden. Det vil sige, at er man patient eller pårørende og har været utilfreds med noget, så laver man en indberetning ind til Styrelsen for Patientsikkerhed, og den er vi så forpligtede til at undersøge, om det er noget, vi skal gå videre med, eller om det er en sag, vi skal lukke.”