Professor: Så meget koster rygere og ikkerygere samfundet

FORSKERKLUMMEN: Hvis man medregner sparede pensionsudgifter, er rygere ikke dyrere for samfundet end ikkerygere, skriver sundhedsøkonom Dorte Gyrd-Hansen.

Placeholder image
At folk dør unge, og at vi som samfund sparer pensionsudbetalinger, kan man se som et gode, men det er vigtigt at have øje på den anden side af mønten, mener sundhedsøkonom. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorte Gyrd-Hansen
Professor i sundhedsøkonomi og centerleder, Danish Centre for Health Economics (Dache), Syddansk Universitet

Et finsk studie, der medtager samtlige omkostninger, viser, at aldrig-rygere vil koste cirka en million kroner mere, fordi de lever 8,6 år længere.

Dorte Gyrd-Hansen, Professor i sundhedsøkonomi

Økonomer har i mange år diskuteret, om rygere koster samfundet mere end aldrig-rygere, og diskussionen har især kredset om omkostningerne over hele deres levetid.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Særligt afgørende for svaret er de omkostninger, der initieres som følge af, at aldrig-rygerne gennemsnitligt lever længere og derfor også bruger vores fælles ressourcer i flere år.

Når vi prioriterer sundhedsrelaterede indsatser – hvad enten det er forebyggelse eller behandling – er det ud fra et helhedsperspektiv, og vi forholder os til, om eventuelle meromkostninger står i et fornuftigt forhold til de helbredsgevinster, som vi opnår.

Jeg opfordrer til, at vi også tager denne tilgang, når vi skal vurdere, om der er et godt samfundsøkonomisk ræsonnement i at satse på, at unge ryger mindre.

Samtidig bør vi overveje, i hvilken grad vi skal lade usikre fremtidsscenarier om forventet forbrug om 60 til 70 år diktere nutidige beslutninger.

Bidrager mindre til samfundsvelfærden
Lad os se på evidensen. En OECD-rapport fra 2015 giver et overblik over evidensen for rygning og arbejdsmarkedstilknytning.

Her finder man, at rygning er forbundet med lavere produktiv tid på arbejdet grundet rygepauser og sygedage samt tidlig pension.

En Kora-rapport fra 2016 viser samstemmende, at en 35-årig aldrig-ryger over sin levetid kan forvente at generere produktionsværdi for samfundet, der er cirka 1,8 gange højere, end hvad der kan forventes af en tilsvarende ryger.

Ifølge disse resultater bidrager rygere således markant mindre til samfundsvelfærden over deres levetid.

Skærer ikke blot år af levetiden
Samtidig viser studier, som sammenligner årlige offentlige udgifter til rygere og aldrig-rygere, at rygere er forbundet med højere udgifter end aldrig-rygere.

Kora-rapporten fra 2016 viser, at dagligrygere i gennemsnit koster mellem cirka 9.000 og 18.000 kroner mere end aldrig-rygere i offentlige udgifter per person per år.

Merudgifterne skyldes højere gennemsnitlige udgifter i sundhedsvæsenet, højere udgifter til hjemmehjælp samt højere udgifter til overførselsindkomster.

For hvert år rygere lever, bidrager de mindre til samfundet og bruger flere offentlige ydelser. Det hænger godt sammen med, at de generelt også har et dårligere liv.

Studier af sammenhængen mellem rygning og selvrapporteret godt helbred viser, at rygere ikke blot skærer år af deres levetid, men i endnu højere grad reducerer antallet af leveår med godt helbred.

Er kortere levetid billigere?
Det danner sig således et rimelig klart billede af, at rygere er dyrere for samfundet end aldrig-rygere, hvis man estimerer omkostning per år.

Men en krølle på halen er, at forskere har vist, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, hvis man sammenligner rygere og aldrig-rygeres omkostninger over deres levetid, idet aldrig-rygere lever op til ti år længere end rygere.

Flere år på jorden i en ældre alder vil naturligvis betyde ekstra omkostninger for samfundet.

Hvorvidt de samlede omkostninger over livstid er højere eller lavere for aldrig-rygere versus ikkerygere, har fået en del opmærksomhed over årene, men evidensen er ikke klar, fordi svaret afhænger af, hvilke omkostninger der medtælles.

Læs også

Finsk studie viser udgift ved aldrig-rygere
Ses der kun på sundhedsomkostninger, så synes den nuværende evidens at pege på,  at aldrig-rygere er dyrere i et livstidsperspektiv.

Medtælles andet offentligt forbrug og mindsket arbejdsevne, så er aldrig-rygere væsentligt billigere, men inkluderes herudover pensionsudbetalinger (som en approksimation for forbrug), så bliver aldrig-rygerne igen dyrere.

Et finsk studie, der medtager samtlige omkostninger, viser, at aldrig-rygere vil koste cirka en million kroner mere, fordi de lever 8,6 år længere.

Det er dog værd at bemærke, at meromkostninger primært er drevet af omkostningerne til pensionsudbetalinger.

Fokus på de væsentligste argumenter
At folk dør unge, og at vi som samfund derved sparer pensionsudbetalinger, kan man naturligvis vælge at se som et gode for samfundet, men det er utroligt vigtigt at have øje på den anden side af mønten:

At disse omkostninger er en del af en positiv historie om, at vi har forlænget livet, og at disse leveår også har samfundsværdi.

At forlænge livet og forbedre livskvalitet fylder retteligt meget i den politiske debat, når det gælder andre typer af sundhedsinterventioner, og det bør det vel også gøre i denne konkrete sag?

Lad os derfor prøve at fokusere på de væsentlige argumenter, når vi diskuterer forebyggelse af rygning blandt unge.

Giver øget livskvalitet
Mindsker vi rygning blandt unge, kan vi forvente levetidsforlængelse, øget livskvalitet, øget arbejdsevne og et mindsket forbrug af offentlige ydelser i de første mange år af livet.

I tilskud hertil vil der være implikationer på det længere sigte, det vil sige om 60 til 70 år.

Som en naturlig følge af mindsket rygning vil de nye generationer leve længere − hvilket naturligvis vil lægge et pres på vores samlede ressourcer, fordi den længere levetid vil betyde, at vi skal fordele ressourcerne blandt flere.

Det er en problemstilling, som vi i stigende grad allerede oplever, og som løbende forstærkes af de andre succeshistorier, som vi har opnået med at sikre befolkningen et længere og bedre liv.

Vi skal have sikre tal for øje
Men det er også i høj grad et fremtidscenarie, som er forbundet med usikkerhed, idet det ligger langt ude i fremtiden.

Fremtidens pensionspolitik, fremtidens sundhedsforbrug og fremtidens tilbud af offentlige ydelser til ældre er usikre størrelser.

I lyset heraf er det uheldigt, hvis vi by default afholder os fra at sikre unge gode chancer for et langt liv alene ud fra et argument om, at aldrig-rygere muligvis øger samfundsomkostningerne på meget lang sigt.

Vi skal have øje for de samlede velfærdsimplikationer, og vi bør lægge mest vægt på de mere sikre tal, som vi har at forholde os til.

Gør vi det, så er prisen per kvalitetsjusteret leveår med stor sandsynlighed særdeles attraktiv i det omfang, hvor vi kan identificere effektive og billige interventioner, der kan sikre, at unge ikke ryger.

Dokumentation

Barendregt JJ, Bonneux L, van der Maas P., 1997. 'The health care costs of smoking'. N Engl J Med;337(15):1052-1057.

Bengtsson T and Nilsson A, 2016. 'Smoking Behaviour and Early Retirement due to Chronic Disability'. IZA Discussion Paper No. 9881.

Böckerman P, Hyytinen A, Kaprio J, 2015. 'Smoking and long-term labour market outcomes'. Tobacco Control 2015;24:348–353. doi:10.1136/tobaccocontrol-2013-051303

Bunn, W.B. et al. (2006), 'Effect of smoking status on productivity loss', Journal Occupational Environmental Medicine, Vol. 48, No. 10, pp. 1099 – 1108.

Devaux, M. and F. Sassi (2015),'The Labour Market Impacts of Obesity, Smoking, Alcohol Use and Related Chronic Diseases', OECD Health Working Papers, No. 86, OECD Publishing, Paris.
Læs mere her.

Fishman PA, Khan ZM, Thompson EE, Curry SJ, 2003. 'Health care costs among smokers, former smokers, and never smokers in an HMO'. Health Services Researc;38(2):733-749.

Hodgson TA. 'Smoking and Lifetime Medical Expenditures', 1992. The Milbank Quarterly;70(1):81-125.

Jakobsen M, Kolodziejczyk C og Rasmussen SR, 2016. 'Offentlige merudgifter ved rygning – En registeranalyse af offentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere'. KORA rapport.
Læs mere her.

Jusot, F. et al. (2008), 'Job loss from poor health, smoking and obesity: a national prospective survey in France', Journal Epidemiology Community Health, Vol. 62, pp. 332 – 337.

Kahende JW, Adhikari B, Maurice E, Rock V, Malarcher A, 2009. 'Disparities in health care utilization by smoking status'. NHANES 1999-2004. Int J Environ Res Public Healtj;6(3):1095-1106.

Neumann, T.C. (2013), 'The effect of drinking and smoking on the labour market outcomes of low-income young adults', Applied Economics, Vol. 45, pp. 541 – 553. 

Parrott, S., C. Godfrey and M. Raw (2000), 'Costs of employee smoking in the workplace in Scotland', Tobacco Control, Vol. 9, pp. 187 – 192. 

Pronk NP, Goodman MJ, O'Connor PJ, Martinson BC, 1999. 'Relationship between modifiable health risks and short-term health care charges'. JAMA;282(23):2235-2239.

Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI, Sogaard J, 2004. 'The total lifetime costs of smoking'. Eur J Public Health;14(1):95-100.

Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI, Sogaard J, 2005. 'The total lifetime health cost savings of smoking cessation to society'. Eur J Public Health;15(6):601-606.

Schunck, R. and B.G. Rogge (2012), 'Unemployment and Smoking: Causation, Selection, or Common Cause? Evidence from Longitudinal Data'. SOEP Paper 491, The German Socio-Economic Panel Study at DIW Berlin.
Læs mere her.

Tiihonen J, Ronkainen K, Kangasharju A, Kauhanen J, 2012. 'The net effect of smoking on healthcare and welfare costs. A cohort study'. BMJ Open;2(6):10.1136/bmjopen- 2012-001678. Print 2012.

Van Ours, J.C. (2004), 'A pint a day raises a man's pay; but smoking blows that gain away', Journal of Health Economics, Vol. 23, pp. 863 – 886.

Wacker M, Holle R, Heinrich J, Ladwig KH, Peters A, Leidl R, et al. 'The association of smoking status with healthcare utilisation, productivity loss and resulting costs'. Results from the population-based KORA F4 study. BMC Health Serv Res 2013 Jul 17;13:278-6963-13- 278.

Weng, S.F., S. Ali and J. Leonardi-Bee (2012), 'Smoking and absence from work: systematic review and meta-analysis of occupational studies', Addiction, Vol. 108, pp. 307 – 319.


Omtalte personer

Dorte Gyrd-Hansen

Professor, Syddansk Universitet, leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi
ph.d. økonomi (Syddansk Uni, 1997), cand.oecon. (Syddansk Uni, 1992)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser