Ti år efter sit kampskrift står Tesfaye foran sit politiske svendestykke

Politikerne skal tage stilling

Sidst en socialdemokratisk regering varslede store ændringer af folkeskolen, endte det i den udskældte folkeskolereform fra 2013. Samme år, som Tesfaye meldte sig ind i Socialdemokratiet og udgav Kloge hænder.

Elever, forældre og skolefolk skal dog hverken frygte eller sætte næsen op efter en ny, storstilet reform. Denne gang bliver der ikke tale om "et stort big bang", siger ministeren og maner til tålmodighed:

"Det bliver velovervejede ændringer, og de kommer til at tage tid."

Mange af de forslag, som regeringen vil lægge frem, baserer sig på Reformkommissionens rapport om uddannelsessystemet, fortæller Mattias Tesfaye.

Du kan ikke skrue op for noget uden at skrue ned for noget andet, som nogle andre synes er vigtigt. Så der vil komme diskussioner.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Da Nina Smith fremlagde kommissionens arbejde i maj, druknede debatten i et ramaskrig om 10. klasse og efterskolernes fremtid, mens de mange andre forslag ikke fik stor opmærksomhed.

"Man vil kunne genkende flere af de forslag i vores udspil," lyder det.

Først og fremmest varsler ministeren en ændring af skolens læreplaner, som definerer indholdet i hvert enkelt fag.

"I øjeblikket er der over 1.000 bindende mål. Det er alt for bureaukratisk og detaljeret. Jeg vil have nogle læreplaner, som er bedre til at definere kernestoffet. Hvad er det egentlig, vi gerne vil give videre i det her fag? Det indebærer også en prioritering, hvor noget måske er knap så vigtigt."

Hvor meget skal politikerne bestemme, og hvor meget skal lægges ud til eksperter eller til de enkelte lærere, når det kommer til den prioritering?

"Jeg synes, det er legitimt, at vi som folkevalgte politikere beslutter, at der er noget i vores kulturhistorie, vi vil have leveret videre til næste generation. At vi vil have, at alle læser et værk fra Det Moderne Gennembrud, og at alle hører om vikingetiden. Det er vores opgave som politikere. Til gengæld skal vi træde et skridt tilbage i forhold til metode."

Hvordan skal det konkret foregå – skal folkeskoleforligskredsen sidde og forhandle om, hvad der skal med i en kanon i dansk eller engelsk?

"Det skal i hvert fald ikke foregå i et lukket rum på Slotsholmen. Jeg håber, vi kan få en landsdækkende samtale om indholdet. Men i sidste ende er det politikerne, der skal tage stilling til, hvad der er vigtigt at lære i folkeskolen."

Forudser tovtrækkeri om timefordeling 

Udover nye læreplaner vil regeringen spille ud med flere forslag, der inspireret af Reformkommissionen sigter på at gøre folkeskolen mindre abstrakt og mere anvendelsesorienteret, fortæller ministeren.

Det drejer sig blandt andet om flere praktiske timer i udskolingen, bedre muligheder for en mere praktisk skoledag for de ældste elever og obligatorisk erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse.

"Samlet set fylder de praktiske fag for lidt i udskolingen. Det er cirka hver ottende time, hvor det i vores nabolande er cirka hver fjerde time. Så vi vil ændre på timefordelingen på en måde, hvor eleverne får mulighed for en mere praktisk og kreativ hverdag," siger Mattias Tesfaye.

Skal skoledagen være længere, eller skal eleverne have færre timer i andre fag?

"Vi ønsker ikke at gøre skoledagen længere, så der kommer en prioriteringsdiskussion af, hvordan skemaet skal se ud. Og der vil regeringen fremlægge et samlet forslag."

Tesfaye forudser, at timefordelingen kan føre til tovtrækkeri i folkeskoleforligskredsen.

"Du kan ikke skrue op for noget uden at skrue ned for noget andet, som nogle andre synes er vigtigt. Så der vil komme diskussioner."

Men ambitionen om at gøre skoledagen mindre teoretisk og mere praktisk er ikke først og fremmest afhængig af, hvor højt timetallet for håndværk og design kommer op. Det handler lige så meget om, hvordan man gør undervisningen mere konkret og praktisk i alle skolens fag, siger Tesfaye.

Han kommer med et eksempel, han har brugt før:

"Der er stor forskel på, om du lærer om en fisk ved at åbne læringsplatformen Clio og sidder og klikker en masse stikord af i et skema, som du så afleverer digitalt til din lærer. Eller om du står op og tager en fisk og lugter til den og mærker den med dine hænder."

10. klasse sparket til hjørne

At stå op og bruge hænderne i stedet for at sidde ned og kigge på skærmen. Det er den grundlæggende forandring, Mattias Tesfaye ønsker at skabe i folkeskolen, siger han.

Et af de forslag, der er enighed om i regeringspartierne, er obligatorisk erhvervspraktik:

"Vi er ikke afklarede om, hvornår det skal ligge, men vi er enige om, at alle skal i praktik. Mange af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, peger faktisk på erhvervspraktikken som vigtig for deres uddannelsesvalg," siger Tesfaye.

Min drøm er, at man kan se regeringens folkeskolepolitik som sammenhængende, også selv om det ikke kommer som én stor reform, der skal presses igennem og træde i kraft fra næste skoleår

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Han understreger, at formålet med forandringerne af folkeskolen ikke er, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse.

Det er dog stadig et vigtigt mål for regeringen.

"Jeg tror, at vores meget teoretiske folkeskole har været medvirkende til, at mange føler sig fremmedgjort for erhvervsuddannelserne og oplever gymnasiet som en mere naturlig vej videre," siger han.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med ungdomsuddannelserne, udover at tilføre flere penge til erhvervsuddannelserne.

Dermed er også balladen om 10. klasse sparket til hjørne, men ikke glemt, forsikrer ministeren:

"Vi er sådan set enige med Reformkommissionen i, at for mange vælger gymnasiet i dag, fordi der er nogle barrierer for at vælge anderledes. Men deres forslag har for store konsekvenser for 10. klasse og efterskolerne, så vi sidder og arbejder videre med forskellige modeller."

Foreløbig gælder det folkeskolen.

"Min drøm er, at man kan se regeringens folkeskolepolitik som sammenhængende, også selv om det ikke kommer som én stor reform, der skal presses igennem og træde i kraft fra næste skoleår," siger ministeren, der selv har to drenge i 5. og 7. klasse hjemme i Albertslund.

De når næppe at mærke forandringerne, men om fem år skulle børn, forældre og lærere helst kunne møde ind til en anderledes skoledag, siger Tesfaye og opsummerer sin ambition:

"Det skal være en skole, hvor man ikke sidder og kigger på en skærm det meste af dagen. Eleverne skal stå mere op, bruge hænderne, og så skal de mere ud af klasseværelset. Samtidig skal det være tydeligt for både lærere og forældre, hvad der er kernestoffet. Vi skal turde pege på, hvad der er vigtigst at få med sig, så vi har et fælles grundlag at bygge videre på. Det er det, der binder vores demokrati sammen."