Ti år efter sit kampskrift står Tesfaye foran sit politiske svendestykke
Mattias Tesfaye skal gennemføre fremtidens skolepolitik ud af den kamp, han har været retorisk bannerfører for i et årti. Nu skal han selv levere håndværk – politisk håndværk – i stedet for abstraktioner og retorik.
Signe Løntoft
Redaktør"Folkeskolen skal selvfølgelig give børn kundskaber og færdigheder, så de kan tage en ungdomsuddannelse og få et arbejde. Men det handler ikke kun om at uddanne fremtidens arbejdskraft. Skolen har også en anden rolle."
Mattias Tesfaye (S) holder en af de lange tænkepauser, han efterhånden er notorisk berømt for. Pauser, som under corona-nedlukningens mange onlinemøder angiveligt gav anledning til forvirring blandt hans embedsmænd, som troede, billedet var frosset, når deres chef pludselig sad helt stille på skærmen.
Efter godt 30 sekunder fortsætter sætningen. Tesfaye belægger sine ord nøje:
"I det store perspektiv skal folkeskolen være med til at sikre, at der også i fremtiden er en befolkning, som føler sig som et dansk folk. Det er en meget vigtig opgave."
Et dansk folk. Det er børne- og undervisningsministeren, der taler, men det er også den tidligere udlændinge- og integrationsminister. For Mattias Tesfaye hænger tingene sammen:
"Jeg er på en måde lige så meget integrationsminister nu, for folkeskolen er et af de vigtigste værktøjer til at få integrationen til at lykkes," siger han.
Og så er folkeskolen helt afgørende i forhold til at overvinde de forståelseskløfter, der i store dele af Europa har ført til polarisering og ekstremisme, mener han.
Folkeskolen skal sikre, at vi kan tale sammen, selvom vi lever helt forskellige liv. Fordi vi alle sammen har gået i skole og læst H.C. Andersen og hørt om besættelsen.
"Hvis vi ikke har et fælles grundlag, risikerer vi, at vi ikke kan tale sammen på tværs af forskellene. Det bekymrer jeg mig om. Derfor er folkeskolen så vigtig en institution."
Analysen fra 2013
De lange pauser kendetegner Mattias Tesfaye, der på mange måder er en fremmed fugl på Christiansborg. Aldrig hektisk, altid rolig, eftertænksom. Lyttende. Men samtidig en glimrende retoriker med stærke værdier, drevet af indignation over ulighed.
Sådan beskrives han af dem, der har arbejdet med ham, siden han blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 2015 efter en rød ungdom, der førte ham fra Danmarks Kommunistiske Parti over Enhedslisten til SF.
Han blev politisk vakt under den lange skraldemandskonflikt i Aarhus i midten af 90'erne, og arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik har været hans hjerteblod siden.
Mattias Tesfaye
- Født 1981 i Aarhus
- Bor i Albertslund med kone og tre børn
- Uddannet murer
- Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2015
- Børne- og undervisningsminister fra december 2022
- Justitsminister, maj 2022 – december 2022
- Udlændinge- og integrationsminister, juni 2019 – maj 2022
- Tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten og SF
- Valgt til næstformand for SF i 2012, men trak sig fra posten kort efter for at melde sig ind i Socialdemokratiet
- Tidligere ansat i 3F og SID
- Forfatter til Velkommen Mustafa – 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik fra 2017, Kloge hænder ‒ et forsvar for håndværk og faglighed fra 2013, Vi er ikke dyr, men vi er tyskere – Working poor på Danmarks dørtrin fra 2010 og Livremmen fra 2004
I disse dage er det præcis ti år siden, han blæste til værdikamp med debatbogen Kloge hænder, der forstyrrede den gode stemning i uddannelsespolitikken på et tidspunkt, hvor den daværende socialdemokratiske regering netop havde søsat et mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse.
Op til interviewet har jeg kigget de gamle omtaler fra august 2013 igennem. De er ledsaget af billeder af en ung Tesfaye i hvide murerbukser og sikkerhedssko, fotograferet på et stillads eller en tagryg med en boremaskine i hånden.
Nu sidder han for enden af et poleret mødebord i Børne- og Undervisningsministeriet ud til Frederiksholms Kanal for at fortælle om de forslag til ændringer i folkeskolen, som vil komme i form af et eller flere udspil i det kommende folketingsår.
"Folkeskolen har mistet balancen mellem teori og praksis, og vi ønsker en folkeskole, hvor man i højere grad folder fagenes praktiske dimension ud," siger han.
Hvad er ti år i politik? Ingenting. I hvert fald lyder meget af det, Mattias Tesfaye siger, som et ekko af hans ti år yngre jeg.
"Det gør vores børn dummere, at teoretisk viden adskilles fra praktisk udførelse. Samfundet bliver fattigere, hvis vi ikke formår at få hånd og hoved til at arbejde sammen," sagde han blandt andet dengang.
På den anden side virker 2013 som en evighed siden, og ikke bare fordi Mattias Tesfaye personligt har brugt årene på at flytte sig fra murersvend til minister. Debatten har også flyttet sig.
Hverken politikere eller meningsdannere taler begejstret om videnssamfundet. Akademisering og djøficering har vundet indpas som skældsord, og da regeringen afsatte hundredevis af millioner kroner til erhvervsuddannelserne, var ikke ét eneste parti imod. En stor del af pengene hentes i øvrigt fra universiteterne, som kan se frem til nedskæringer de kommende år.
Mattias Tesfaye skal i gang med at lave politik ud af den kamp, han har været retorisk bannerfører for i et årti. Han skal selv levere håndværk – politisk håndværk – i stedet for abstraktioner og retorik.
Politikerne skal tage stilling
Sidst en socialdemokratisk regering varslede store ændringer af folkeskolen, endte det i den udskældte folkeskolereform fra 2013. Samme år, som Tesfaye meldte sig ind i Socialdemokratiet og udgav Kloge hænder.
Elever, forældre og skolefolk skal dog hverken frygte eller sætte næsen op efter en ny, storstilet reform. Denne gang bliver der ikke tale om "et stort big bang", siger ministeren og maner til tålmodighed:
"Det bliver velovervejede ændringer, og de kommer til at tage tid."
Mange af de forslag, som regeringen vil lægge frem, baserer sig på Reformkommissionens rapport om uddannelsessystemet, fortæller Mattias Tesfaye.
Du kan ikke skrue op for noget uden at skrue ned for noget andet, som nogle andre synes er vigtigt. Så der vil komme diskussioner.
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister
Da Nina Smith fremlagde kommissionens arbejde i maj, druknede debatten i et ramaskrig om 10. klasse og efterskolernes fremtid, mens de mange andre forslag ikke fik stor opmærksomhed.
"Man vil kunne genkende flere af de forslag i vores udspil," lyder det.
Først og fremmest varsler ministeren en ændring af skolens læreplaner, som definerer indholdet i hvert enkelt fag.
"I øjeblikket er der over 1.000 bindende mål. Det er alt for bureaukratisk og detaljeret. Jeg vil have nogle læreplaner, som er bedre til at definere kernestoffet. Hvad er det egentlig, vi gerne vil give videre i det her fag? Det indebærer også en prioritering, hvor noget måske er knap så vigtigt."
Hvor meget skal politikerne bestemme, og hvor meget skal lægges ud til eksperter eller til de enkelte lærere, når det kommer til den prioritering?
"Jeg synes, det er legitimt, at vi som folkevalgte politikere beslutter, at der er noget i vores kulturhistorie, vi vil have leveret videre til næste generation. At vi vil have, at alle læser et værk fra Det Moderne Gennembrud, og at alle hører om vikingetiden. Det er vores opgave som politikere. Til gengæld skal vi træde et skridt tilbage i forhold til metode."
Hvordan skal det konkret foregå – skal folkeskoleforligskredsen sidde og forhandle om, hvad der skal med i en kanon i dansk eller engelsk?
"Det skal i hvert fald ikke foregå i et lukket rum på Slotsholmen. Jeg håber, vi kan få en landsdækkende samtale om indholdet. Men i sidste ende er det politikerne, der skal tage stilling til, hvad der er vigtigt at lære i folkeskolen."
Forudser tovtrækkeri om timefordeling
Udover nye læreplaner vil regeringen spille ud med flere forslag, der inspireret af Reformkommissionen sigter på at gøre folkeskolen mindre abstrakt og mere anvendelsesorienteret, fortæller ministeren.
Det drejer sig blandt andet om flere praktiske timer i udskolingen, bedre muligheder for en mere praktisk skoledag for de ældste elever og obligatorisk erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse.
"Samlet set fylder de praktiske fag for lidt i udskolingen. Det er cirka hver ottende time, hvor det i vores nabolande er cirka hver fjerde time. Så vi vil ændre på timefordelingen på en måde, hvor eleverne får mulighed for en mere praktisk og kreativ hverdag," siger Mattias Tesfaye.
Skal skoledagen være længere, eller skal eleverne have færre timer i andre fag?
"Vi ønsker ikke at gøre skoledagen længere, så der kommer en prioriteringsdiskussion af, hvordan skemaet skal se ud. Og der vil regeringen fremlægge et samlet forslag."
Tesfaye forudser, at timefordelingen kan føre til tovtrækkeri i folkeskoleforligskredsen.
"Du kan ikke skrue op for noget uden at skrue ned for noget andet, som nogle andre synes er vigtigt. Så der vil komme diskussioner."
Men ambitionen om at gøre skoledagen mindre teoretisk og mere praktisk er ikke først og fremmest afhængig af, hvor højt timetallet for håndværk og design kommer op. Det handler lige så meget om, hvordan man gør undervisningen mere konkret og praktisk i alle skolens fag, siger Tesfaye.
Han kommer med et eksempel, han har brugt før:
"Der er stor forskel på, om du lærer om en fisk ved at åbne læringsplatformen Clio og sidder og klikker en masse stikord af i et skema, som du så afleverer digitalt til din lærer. Eller om du står op og tager en fisk og lugter til den og mærker den med dine hænder."
10. klasse sparket til hjørne
At stå op og bruge hænderne i stedet for at sidde ned og kigge på skærmen. Det er den grundlæggende forandring, Mattias Tesfaye ønsker at skabe i folkeskolen, siger han.
Et af de forslag, der er enighed om i regeringspartierne, er obligatorisk erhvervspraktik:
"Vi er ikke afklarede om, hvornår det skal ligge, men vi er enige om, at alle skal i praktik. Mange af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, peger faktisk på erhvervspraktikken som vigtig for deres uddannelsesvalg," siger Tesfaye.
Min drøm er, at man kan se regeringens folkeskolepolitik som sammenhængende, også selv om det ikke kommer som én stor reform, der skal presses igennem og træde i kraft fra næste skoleår
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister
Han understreger, at formålet med forandringerne af folkeskolen ikke er, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse.
Det er dog stadig et vigtigt mål for regeringen.
"Jeg tror, at vores meget teoretiske folkeskole har været medvirkende til, at mange føler sig fremmedgjort for erhvervsuddannelserne og oplever gymnasiet som en mere naturlig vej videre," siger han.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med ungdomsuddannelserne, udover at tilføre flere penge til erhvervsuddannelserne.
Dermed er også balladen om 10. klasse sparket til hjørne, men ikke glemt, forsikrer ministeren:
"Vi er sådan set enige med Reformkommissionen i, at for mange vælger gymnasiet i dag, fordi der er nogle barrierer for at vælge anderledes. Men deres forslag har for store konsekvenser for 10. klasse og efterskolerne, så vi sidder og arbejder videre med forskellige modeller."
Foreløbig gælder det folkeskolen.
"Min drøm er, at man kan se regeringens folkeskolepolitik som sammenhængende, også selv om det ikke kommer som én stor reform, der skal presses igennem og træde i kraft fra næste skoleår," siger ministeren, der selv har to drenge i 5. og 7. klasse hjemme i Albertslund.
De når næppe at mærke forandringerne, men om fem år skulle børn, forældre og lærere helst kunne møde ind til en anderledes skoledag, siger Tesfaye og opsummerer sin ambition:
"Det skal være en skole, hvor man ikke sidder og kigger på en skærm det meste af dagen. Eleverne skal stå mere op, bruge hænderne, og så skal de mere ud af klasseværelset. Samtidig skal det være tydeligt for både lærere og forældre, hvad der er kernestoffet. Vi skal turde pege på, hvad der er vigtigst at få med sig, så vi har et fælles grundlag at bygge videre på. Det er det, der binder vores demokrati sammen."