Debat

Trafikselskaber advarer: Flere vil stige af bussen og ind i bilen med regionernes forslag om færre takstzoner

Færre og større zoner skaber mindre sammenhæng mellem rejselængde og pris, og de korte ture bliver væsentligt dyrere. Det risikerer at få færre passagerer til at vælge at køre kollektivt, lyder vurderingen fra trafikselskaberne i Danmark.

Forslagsstillerne siger, de ønsker flere over på cyklen ved at gøre korte ture dyrere. Men forslaget risikerer at føre til, at bilen bliver førstevalget for flere. Desuden vil det ramme ældre mennesker, mennesker med dårlig førlighed og forældre med små børn, skriver Kirsten Jensen og Steen Vindum.
Forslagsstillerne siger, de ønsker flere over på cyklen ved at gøre korte ture dyrere. Men forslaget risikerer at føre til, at bilen bliver førstevalget for flere. Desuden vil det ramme ældre mennesker, mennesker med dårlig førlighed og forældre med små børn, skriver Kirsten Jensen og Steen Vindum.Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Kirsten Jensen
Steen Vindum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Billetsystemet i den kollektive transport i Danmark er svært at gennemskue, og derfor kommer der ind i mellem forslag om at forenkle det med færre og større takstzoner.

Professor Otto Anker Nielsen viser tit et billede af Midttrafiks zonekort som eksempel på, hvorfor han mener, der er for mange zoner, som argumenterede for færre zoner.

Og senest har Danske Regioner foreslået at nedlægge 99 ud af 100 takstzoner.

Ønsket er at få flere passagerer til at vælge at køre kollektivt, og der peges ofte på Skåne, som har langt færre zoner end i Danmark og hvor den kollektive trafik har langt flere passagerer end herhjemme.  

Vi er enige i, at det nuværende takstsystem er komplekst, og at større enkelhed kunne være godt. Men et nyt takstsystem vil ikke i sig selv vil løse den kollektive trafiks udfordringer.

Det er også væsentligt at huske på, at der i Skåne er investeret massivt i både kvalitet og hyppighed, og at priserne i den kollektive trafik er markant lavere end i Danmark.

Vi frygter, at en skæv ændring af takstzonerne vil svække den kollektive trafik.

Dårligere sammenhæng mellem rejseafstand og pris

I Danmark har vi et princip om, at rejser af samme længde skal koste nogenlunde det samme.

Vi frygter, at højere priser vil medføre færre passagerer og færre indtægter.

Kirsten Jensen og Steen Vindum
Hhv. formand, Movia og formand, trafikselskaberne i Danmark

Større zoner vil indebære, at sammenhængen mellem rejsens længde og prisen bliver dårligere.

Det kan bedst illustreres ved hjælp af nedenstående eksempel fra Fyn, som er hentet fra Incentives rapport:

Den gule tur er den længste, men også den billigste, fordi den alene foregår inden for samme zone.

Den røde tur er indiskutabelt den korteste, men den koster det dobbelte af den gule, fordi den krydser en zonegrænse.

Den blå tur er under halvt så lang som de orange tur, men tre gange dyrere, fordi den krydser to zonegrænser

Foto: Trafikselskaberne i Danmark

Medmindre der tilføres markant flere midler til at holde priserne nede, vil forslaget om større zoner gøre korte rejser dyrere end i dag, hvor mange ellers mener, de er blevet dyre nok.

En omlægning til større zoner vil betyde store prisændringer for mange passagerer, og langt større end vi hidtil har set i Danmark.

Vi frygter, at højere priser vil medføre færre passagerer og færre indtægter.

Ingen modsætning mellem bus og cykel

Forslagsstillerne siger, det er tilsigtet, at de korte ture bliver dyrere, fordi de ønsker at få flere over på cykler og elcykler på kortere ture, og så skal bus og tog være forbeholdt til de lange og mellemlange rejser.

Men det er ikke alle, der kan cykle, og særligt i landområderne vil cykel for nogle ikke være et reelt alternativ.

Derfor risikerer forslaget om færre zoner at føre til, at bilen bliver førstevalget for flere, hvis de korte ture bliver dyrere.

En ny analyse fra Region Hovedstaden viser, at 45 procent af alle ture under fem kilometer i hovedstadsområdet i dag foretages med bil.

Med andre ord skal vi ikke have passagerne ud af busserne og over på cyklerne, vi skal snarere have bilisterne ud af bilerne og over i bus eller tog – eller cykel.

Vi må ikke svigte alle dem, som ikke kører bil ved at gøre den kollektive transport dyrere. Det vil ramme ældre mennesker, mennesker med dårlig førlighed, forældre med små børn, folk med meget at slæbe på med flere.

Den reelle modsætning er ikke mellem cykel og bus, men mellem bil og bus.

Skånes succes med massive investeringer

I Skåne foretages 33 procent af alle rejser på hjul med enten bus eller tog. Det er langt mere end i Danmark, hvor andelen er godt ti procent.

Med andre ord skal vi ikke have passagerne ud af busserne og over på cyklerne, vi skal snarere have bilisterne ud af bilerne og over i bus eller tog – eller cykel.

Kirsten Jensen og Steen Vindum
Hhv. formand, Movia og formand, trafikselskaberne i Danmark

Skåne har kun tre takstzoner mod omkring 100 i Region Hovedstaden, som er nogenlunde samme størrelse. De sidste 20 år har Skåne mere end femdoblet de offentlige investeringer i kollektiv trafik.

Der er købt flere busser og lokaltog, og frekvens og service er øget markant. Betaling er blevet nemmere og priserne er næsten det halve af prisen i Danmark.

I trafikselskaberne hilser vi nye forslag og nye løsninger velkomne.

Vi mener også, at vi som samfund skal stille os mål for den offentlige transport – af hensyn til alle borgeres mulighed for bevægelsesfrihed, for at modvirke trængsel på vejene og for at understøtte den grønne omstilling.

Vores erfaring er, at det er forbedringer af kvalitet, hyppighed, hastighed og regularitet, som har størst betydning for, om passagerne vælger den kollektive transport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Vindum

Bestyrelsesformand, Midttrafik, formand, Trafikselskabsforeningen
landbruger

Kirsten Jensen

Borgmester (S), Hillerød Kommune, formand, Movia, medlem af KL’s Internationale Udvalget og Regionsudvalget.
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1986)

0:000:00