Trods frygt for øget overvågning: Tesfaye ser positivt på EU-forslag om screening for seksuelle overgreb på børn

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) ser positivt på stærkt omdiskuteret lovforslag fra EU-Kommissionen om obligatorisk screening for seksuelt misbrug af børn. Forslaget har fået 114 organisationer til at advare om svækkelse af privatlivet på digitale platforme. 

Samtidig vil Mattias Tesfaye (S) sikre sig, at Kommissionens forslag rammer en "rimelig balance" mellem de forskellige hensyn, herunder hensynet til privatliv. 
Samtidig vil Mattias Tesfaye (S) sikre sig, at Kommissionens forslag rammer en "rimelig balance" mellem de forskellige hensyn, herunder hensynet til privatliv. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

EU-Kommissionen har over sommeren fået hård kritik for et nyt forslag om at stille krav til digitale platforme om obligatorisk screening af private beskeder for indhold, hvor børn misbruges seksuelt.

En stribe organisationer har kritiseret lovforslaget for at krænke privatlivets fred, og også i EU-Parlamentet har udspillet skabt stor røre.

Men den danske regering ser grundlæggende positivt på forslaget, som medlemslandenes ministre senere skal tage stilling til.

Det fortæller justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar til Altinget.

Det går nemlig i tråd med regeringens førte politik, hvor man med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget har kriminaliseret digitale krænkelser mod mindreårige – såkaldt grooming.

Derudover er straffen for seksuelt samleje med børn under 15 år blevet skærpet, tilføjer Mattias Tesfaye.

”Derfor er jeg positivt indstillet overfor Kommissionens forslag, som har til formål at forebygge og bekæmpe misbrug af børn online,” skriver han og tilføjer:

”Samtidig skal vi sikre os, at vi med Kommissionens forslag rammer en rimelig balance mellem de forskellige hensyn, herunder hensynet til privatliv. Det er noget af det, vi vil skulle se nærmere på i forbindelse med de kommende forhandlinger i EU.” 

Vækker stor debat

Konkret lægger Kommissionen op til, at samtlige digitale kommunikationstjenester skal foretage en obligatorisk screening af beskeder for indhold med seksuelt misbrug af børn.

Når man grundlæggende underminerer, hvordan internettet fungerer, gør man det mindre sikkert for alle

114 organisationer
Klagebrev

Det skal ske ved brug af kunstig intelligens-redskaber, som gransker beskedernes indhold, før det deles videre.

Sådanne tiltag har hidtil været frivillige for platformene, hvilket ifølge Kommissionen har vist sig at være utilstrækkeligt.

Allerede inden sommeren fik det 114 europæiske organisationer - beskæftiget med alt fra medier, menneskerettigheder og digitalisering - til at stile et åbent klagebrev til EU-Kommissionen, som de mener går alt for langt.

"Når man grundlæggende underminerer, hvordan internettet fungerer, gør man det mindre sikkert for alle," fastslår de. 

Forslaget gør det nemlig potentielt muligt for virksomheder og regeringer at skaffe sig direkte adgang til private samtaler, hvilket umuliggør privat og sikker kommunikation, lyder det blandt andet.

En bekymring, som også bakkes op af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som har til opgave at sikre, at EU-institutionerne respekterer borgernes ret til privatliv.

Kommissær i forsvar

Det fik i begyndelsen af august kommissær for indre anliggender Ylva Johansson til punkt for punkt at forsvare forslaget som værende både ”velbegrundet”, ”juridisk solidt” og ”fuldstændig nødvendigt”.

Vores lovforslag skaber den rette balance mellem de forskellige grundlæggende rettigheder - især i lyset af, hvor alvorligt seksuelt misbrug af børn er

Ylva Johansson
EU-kommissær for indre anliggender

I sit forsvar påpeger hun, at der er et presserende behov for at sætte hårdt ind over for seksuelle overgreb på børn.  

Efter Covid-pandemien har man nemlig kunnet se en ”chokerende stigning” i seksuelt misbrug af børn både online og offline, lyder det.

Og Ylva Johansson langer også kraftigt ud efter kritikerne for ikke at tillægge hensynene til børnene tilstrækkelig vægt.

”Seksuelt misbrug af et barn er en forfærdelig handling. Det kan ødelægge folks liv, deres selvfølelse. Når billeder cirkulerer online i årevis efter, kan de psykologiske konsekvenser for den enkelte være katastrofale. Denne ret til ikke at have billeder i omløb, denne ret til privatliv, er fuldstændig fraværende i udtalelsen,” skriver hun og tilføjer:

”Vores lovforslag skaber den rette balance mellem de forskellige grundlæggende rettigheder - især i lyset af, hvor alvorligt seksuelt misbrug af børn er.”

Danske EU-politikere taler frygt ned

Også flere fremtrædende danske EU-parlamentarikere taler bekymringen for lovforslaget ned. Samtidig ønsker de dog at få undersøgt, om man kan sætte ind med mindre vidtgående midler.

”Det skal ikke være sådan, at det er det vilde vesten for pædofile, fordi vi er for bange for at bruge mulighederne for at screene os frem til dem, der deler materiale med misbrug af børn,” siger medlem af EU-Parlamentet Pernille Weiss (K) og tilføjer:

”Men det er vigtigt, at vi sikrer, at det i mindst muligt omfang sker på bekostning af den generelle ytringsfrihed og brevhemmelighed og tager de juridiske bekymringer, som er blevet rejst, alvorligt.”

Socialdemokratiets Christel Schaldemose frygter, at den udbredte skepsis i EU-Parlamentet sætter en stopper for hele lovforslaget.

”Der er virkelig, virkelig ikke stor begejstring eller interesse for det her, og jeg frygter, at udvalget vil trække forslaget i langdrag og måske i sidste ende få Kommissionen til at tage forslaget af bordet,” siger hun.

Christel Schaldemose har tidligere været parlamentets chefforhandler på den såkaldte Digital Service Act (DSA), som sætter historiske juridiske hegnspæle op for tech-giganter som Google, Amazon og Facebook.

”Det kan godt være, at detaljer skal justeres og tilpasses, men jeg synes, det er svært at sige nej til et forslag, som gør en indsats for at bekæmpe de enorme mængder af børnepornografi, der ligger på nettet,” siger Christel Schaldemose.

”Selvfølgelig vil jeg også nærlæse kritikken og se, om vi kan finde en bedre balance. Men hvis ikke, står mit hensyn til børnenes ve og vel altså over risikoen for, at der kommer en eller anden form for obligatorisk filter eller screening,” tilføjer hun.

Samme toner lyder fra tidligere retsordfører og nuværende medlem af EU-Parlamentet Peter Kofod (DF).

”Nu er det jo ikke sådan, at det er fysiske mennesker, der sidder og kigger med i alle mulige beskeder. Det er en algoritme, der kigger efter og tjekker, om der ligger børnepornografi, som jo altså er en voldsom krænkelse af mindreårige. Derfor synes jeg, forslaget er fornuftigt.”

Lovforslaget bliver efter planen fremlagt for Europa-Parlamentet til september. Også EU-medlemslandene skal godkende forslaget, hvis det endeligt skal vedtages.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Pernille Weiss-Ehler

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024