Uligheden er steget siden 2015 og har gjort det i 30 år

DAGENS TAL: Uligheden i Danmark er blevet større siden valget i 2015 og ramte i 2017 det højeste niveau i 30 år målt på gini-koefficienten.

Den økonomiske ulighed i Danmark er steget hvert år fra 2015 til 2017, hvor gini-koefficienten beregnet på Danmarks Statistiks ækvivalerede disponible indkomst var 29,3.

Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer i et samfund har den samme indkomst, mens en gini-koefficient på 100 betyder, at en enkelt person har hele indkomsten.

Indkomstfordelingen i Danmark er altså blevet mere ulige siden 2015, hvor gini-koefficienten var 28,8.

"Der er indført topskattelettelser i perioden, som trækker i retning af større ulighed. Samtidig er der indført reformer, som har været fokuseret på at holde udviklingen i overførselsindkomster i ro," siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, og tilføjer: 

"Når man giver skattelettelser til de højest lønnede og samtidig laver reformer, der presser overførselsindkomsterne for de lavere lønnede, så vil du få en stigning i uligheden."

Bo Sandemann Rasmussen påpeger dog også, at der i de seneste fire år har været en markant stigning i antallet af unge under uddannelse, hvilket gør gruppen af lavtlønnede større. Og så fastslår han, at den stigende ulighed ikke alene skyldes den nuværende regering:

"Den stigende ulighed skyldes i høj grad reformer, der er gennemført over de seneste 10 år. Det er langtfra alle og formentlig ikke engang hovedparten af årsagerne, som man kan tilskrive den nuværende regering," siger han.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Højeste niveau i 30 år
Niveauet i 2017 er ud over at være det højeste i den seneste valgperiode også det højeste i de seneste 30 år. Generelt er gini-koefficienten steget støt siden 1987, kun afbrudt af finanskrisen i 2008-2009.  

Men det betyder ikke, at uligheden har ramt et historisk højt niveau:

"I de seneste 30 år har der været en svag, men jævn stigning i uligheden, men hvis man ser endnu længere tilbage, faldt uligheden markant i perioden før 80’erne. Så historisk set er uligheden ikke høj. Den var meget højere, hvis vi går 50-60 år tilbage, men i forhold til 1980’erne er uligheden steget," siger Bo Sandemann Rasmussen. 

Artiklen fortsætter efter grafen. 

Rige er blevet rigere
En anden måde at måle den økonomiske ulighed på kan være at se på indkomstudviklingen i forskellige befolkningsgrupper.

Og ser man tilbage på de seneste 20 år, er det i høj grad Danmarks rigeste, der har fået flere penge mellem hænderne. 

"Lige siden 1990’erne har næsten alle skattereformer involveret elementer, hvor man har sat de øverste marginalskatter ned og dermed givet skattelettelser til folk med de højere indkomster. Det er klart, at det giver en større ulighed, og man kan ikke se bort fra, at vores skattepolitik i de seneste 30-40 år har bidraget til en øget ulighed," vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen. 

Forrige artikel Få overblikket: De siger farvel til Folketinget Få overblikket: De siger farvel til Folketinget Næste artikel Altingets guide til 15 valgkampsord, alle bør kende Altingets guide til 15 valgkampsord, alle bør kende
Støjberg efter to dage i retten:

Støjberg efter to dage i retten: "Jeg tror ikke, der er flere spørgsmål i verden"

INSTRUKSKOMMISSIONEN: Der kørte to spor i sagen om adskillelsen af ægtepar med mindreårige asylansøgere: Inger Støjberg spillede hård negl politisk, men administrerede i virkeligheden helt efter loven. Sådan lyder venstrepolitikerens egen forklaring, men den havde udspørgeren i Instrukskommissionen meget svært ved at tro på.