Venstre: Der blev begået "nogle fodfejl" op til Irak-krigen

Hvad er det, du ville have gjort anderledes?

"Det er jo for eksempel, om noget skulle være strammet op eller ikke være strammet op. Der kunne man godt have været mere klar i spyttet, men man skal ikke glemme, hvordan situationen var dengang. Vi fik også forskellige oplysninger fra vores allierede, ikke mindst USA. Tingene forandrede sig løbende, og derfor er det vigtige for mig som politiker og udenrigsordfører, at det, der kom til debat i folketingssalen, var et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, og det var en fuldt lovlig beslutning, som folketingsflertallet tog," siger Michael Aastrup.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav ved flere lejligheder offentligheden og Folketinget indtryk af, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Ved et pressemøde 21. marts 2003 sagde han: "Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved."

Men Michael Aastrup siger, at det afgørende er, at spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt i det skriftlige grundlag, som Folketinget stemte om. Argumentet om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben var altså ikke et af de formelle argumenter for at gå i krig.

"Grundlaget var, at vi gik ind i krigen på baggrund af, at Saddam Husseins regering ikke ville overholde FN's resolutioner. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved det grundlag," siger Aastrup.

Forskerne siger, at statsministeren og udenrigsministeren har strammet efterretninger for at overbevise Folketinget om, at det var en rigtig beslutning at gå i krig. Er det bare fodfejl?

"Ja, det mener jeg, for det er jo meget fortolkninger. Det er fortolkninger af forskellige efterretningsrapporter, indberetninger, vurderinger og så videre. Det er svært at sætte noget sort eller hvidt op, og derfor mener jeg, at det er fodfejl. For det er jo ikke noget, der ville afgøre, om der var et folketingsflertal for eller imod, at vi skulle gå ind i Irak, som jeg ser det."

Når du taler om at skrue tiden tilbage, er der så andet, du synes, man skulle have gjort anderledes?

"Nej, og hvis der ligger i dit spørgsmål, om vi skulle have lavet Irak-krig eller ej, så lad mig svare på det: Jeg synes, det var en rigtig beslutning. Vi havde en diktator, som decideret lavede kemiske angreb på sin egen befolkning, som massakrerede sin egen befolkning, og som skabte ustabilitet i hele regionen og ikke ville overholde FN's resolutioner."

"Selvfølgelig kunne vi lære en masse ting, og vi har faktisk også prøvet at gøre ting anderledes. I efterfølgende konflikter har vi prøvet at bygge oven på de erfaringer, vi havde fra Irak-krigen, og det synes jeg også, man har kunnet se i de efterfølgende konflikter, der har været."

Se, hvad Michael Aastrup Jensen og Venstre siger til forskernes anbefalinger om mere åbenhed over for Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn i det fulde interview på Altinget: forsvar.