Vi skal hylde det danske retssystem – men alt er langtfra perfekt

Fraværet af dramatik er nemlig i sig selv en af grundpillerne i vores retssystem. For uanset materien i sagen og den tiltaltes baggrund var hele processen kendetegnet af ordentlighed og respekt for, at selvom den tiltalte risikerede en fængselsstraf eller andre indgribende foranstaltninger, så skulle processen gå ordentligt for sig.

De danske retssale er kendetegnet af, at alle parter lige fra dommeren til anklageren og forsvarsadvokaten har indgået en art kontrakt om, at selvom vi hver især repræsenterer forskellige interesser, så bidrager hver part til at få sagen bedst muligt oplyst for derved at give retten de bedst mulige forudsætninger for at træffe en korrekt afgørelse. 

I Danmark har vi en domfældelsesprocent, som de sidste mange år har ligget nogenlunde stabilt på omkring 90 procent og i visse tilfælde helt op på 98 procent. Det er jo tal som umiddelbart kan vække bekymring, da chancen for at blive frifundet dermed også er i den noget lave ende.

I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at vi i den danske retspleje har det grundlæggende princip, at anklagemyndigheden ikke må rejse tiltale, såfremt det ikke er sandsynligt, at der kan falde endelig dom. Dermed kan den høje domfældelsesprocent lige så vel være udtryk for, at man i anklagemyndigheden gør sit forarbejde godt.

Selvfølgelig er der udfordringer og ting, som vi som samfund bør vær opmærksomme på

Tarek Hussein

Jeg indrømmer gerne, at jeg selvfølgelig er farvet af indtil fornylig at have været en del af netop det system, og man vil muligvis få en noget anden udlægning fra en forsvarsadvokat.

Det er ikke desto mindre mit klare indtryk, at såfremt sager når frem til retten, så får man også en ordentlig og retfærdig behandling. Det er også baggrunden for, at vi i Danmark har så få sager om justitsmord, som vi ellers oplever i USA og andre lande, som vi almindeligvis sammenligner os med.

Det betyder langt fra, at alt er perfekt for selvfølgelig er der udfordringer og ting, som vi som samfund bør vær opmærksomme på. Først og fremmest de lange sagsbehandlingstider som ofte kan få et noget nær tragikomisk skær.

Lad mig illustrere med et personligt eksempel: I oktober 2019 var jeg vidne til et overfald i København. Gerningsmanden blev efterfølgende fundet og tiltalt.

For at gøre en kort historie lang, så er vi nu i april 2022, og sagen har endnu ikke været for retten. Den har været berammet et hav af gange for så at blive aflyst på grund af blandt andet sygdom og er foreløbigt sat til at finde sted i august 2022 – altså næsten tre år efter episoden.

Udover de lange sagsbehandlingstider kan man sagtens finde enkelte eksempler på problematiske forløb eller deciderede retsskandaler

Tarek Hussein

Det er åbenlyst ikke hensigtsmæssigt hverken for offeret eller for den sags skyld gerningsmanden, som ikke kan få en afklaring og komme videre i sit liv.

Det er på trods af, at det i en årrække har været en politisk prioritet, at de såkaldte VVV-sager (vold, voldtægt og våben) skulle behandles hurtigst muligt. Det er et resultat af, at man fra politisk side i årevis har styrket det første led i retssagskæden – nemlig politiet – uden at ressourcerne til resten af kæden altid er fulgt med.

Det betyder i praksis, at politiet fanger de kriminelle og får rejst tiltalerne, men at domstolene ikke kan følge med. Dertil kommer at tiltalte alt for ofte har held med at få udskudt deres sag ved eksempelvis pludselig opstået sygdom, hvilket medfører at en sag skal omberammes med alt, hvad der følger med af kalenderplanlægning for advokat, dommer og vidner.

Det er et af de elementer, som man med en række nye initiativer forsøger at komme til livs.

Udover de lange sagsbehandlingstider kan man sagtens finde enkelte eksempler på problematiske forløb eller deciderede retsskandaler som for eksempel forløbet omkring den såkaldte operation Nordlys, hvor en anklager havde haft et for tæt forhold til en politiagent, hvilket førte til, at hun senere blev dømt for at lyve for retten.

Husk, at vi i Danmark har en åben retspleje

Tarek Hussein

Et forløb, der i øvrigt bør bidrage til den løbende debat om, hvorvidt skotterne nu er helt vandtætte mellem anklagemyndigheden og politiet.

I lyset af de tusindvis af domme som hvert år bliver afsagt, så er der tale om et fåtal af sager, som selvfølgelig skal frem i lyset og føre til selvransagelse. Men i det store hele kan vi som danskere være stolte af vores retssystem.

Det hverken kan eller skal blive en sovepude, da der er masser af plads til forbedring. Vi bør som samfund aldrig tage vores retssikkerhed for givet og netop derfor er det afgørende, at vi hele tiden sikrer os, at selvkritikken såvel som ressourcerne følger med.

Og til sidst en opfordring til menig mand: Husk, at vi i Danmark har en åben retspleje, hvilket betyder, at det som udgangspunkt står enhver frit for at dukke op til langt de fleste retssager.

Jeg kan dermed kun opfordre til, at man tager et par timer ud af kalenderen og overværer et par sager – også selvom man ikke er jurist.