5 A'er: Vigtig bog blotlægger, hvordan vi i årtusinder har holdt kvinder fra prædikestolen med Bibelen i hånden

Jeg har undervejs i læsningen taget mig selv i at koge indvendigt af arrigskab over, hvordan det er lykkedes gennem næsten 2000 år at holde kvinder nede fra prædikestolen med Bibelen i hånden og med de spinkleste argumenter, som Jesus formentlig ruller med øjnene over.

Deraf min bandbulle i indledningen, som blot er en spejling af, hvad forfatterne fuldkommen nøgternt fortæller og forklarer.

Nu da det netop er Kristus, der er frelseren og den, der skal tilgive generationers fejllæsning af hans intentioner, vil jeg ikke gøre mig til dommer over dem, der stadig holder fast i, at kun mænd kan forkynde kristendom som ordineret. Jeg vil blot sige, at jeg således oplyst af nærværende bog ikke længere vil tie med min irritation over, at det overhovedet stadig er til diskussion.

Med andre ord vil jeg ikke længere tage de kirker seriøst, der prioriterer en misforstået tradition over den levende tro i en tidsalder, hvor kvindeundertrykkelse er ubetinget forkert. Alle kirker verden over bør være i gang med en ændringsproces, der netop kun vil være administrativ – ikke teologisk omkalfatrende.

Størst modstand fra politikere 

Så stort et indtryk har bogen gjort på mig, at jeg gennem læsningen har måttet lægge den fra mig for i døglsmål at rase ud over, at vi skal så få år tilbage for i den offentlige debat i Danmark at finde citater som eksempelvis fra et indlæg i Politiken fra 1919:

"Mandens evner egner sig bedre til indgående studier, kvindens evner til at lede og styre hjemmet og opdrage børnene, medens hendes svagere legeme og nervesystem ikke tillader hende at udføre en jurists, kirurgs, officers endsige en præsts vanskelige og legemlig anstrengende gerning."

I spørgsmålet om kvindelige præster spiller personen Grundtvig en afgørende helterolle. Næsten 100 år før den første ordination af en kvinde gjorde han, hvad han kunne for at få kvinder i tale til forsamlinger.

Paula Larrain
Journalist og forfatter

Det er et læserbrev med et almindeligt synspunkt i en debat, som mundede ud i et direkte forbud mod at ordinere kvinder.

Ja, du læste rigtigt. I 1921 forbød Folketinget kvinder at tage embede som ordinerede præster. Dette på trods af, at kirken allerede fra 1903 – altså 12 år før valgretten – havde givet kvinder stemmeret ved menighedsrådsvalgene.

Forbudsloven blev også vedtaget på trods af, at Det Teologiske Fakultet i København havde oplyst, at der ikke var noget teologisk til hinder for kvindelige præster, og biskopperne var desuden delt på spørgsmålet og altså ikke samlet imod kvinders ordination. Det var med andre ord politikerne – de folkevalgte i dansk politik – og ikke kirken, der holdt kvinder fra prædikestolen frem til 1948.

Det er værd at tage med, at den danske folkekirke faktisk var mere liberal end befolkningen som helhed.  

Grundtvig spillede helterolle 

Man kan generelt ikke overvurdere, hvor stor en betydning grundtvigianismen har haft for vores demokratiske udvikling. Og det har været på grund af kristendommen – ikke på trods af den.

Lige netop i spørgsmålet om kvindelige præster spiller personen Grundtvig en afgørende helterolle. Næsten 100 år før den første ordination af en kvinde gjorde han, hvad han kunne for at få kvinder i tale til forsamlinger.

Han forklarede igen og igen, hvordan man ikke skulle tage Paulus’ såkaldte taleforbud bogstaveligt, men se dem i rette kontekst af tid og sted – altså det første århundrede i Korinth.

Som lektor i Det Nye Testamente, ph.d. og teolog René Falkenberg, forklarer i sit kapitel: 

"Taleforbuddet er formentlig tilføjet Første Korintherbrev af en senere kristen, der ser ud til at være enig med forfatteren til første Timotheusbrev. Det brev er ikke forfattet af Paulus selv, men sikkert af en af hans disciple. Her polemiserer denne Pauluselev mod kvinder og kvindelige undervisere i menigheden:

En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte buddet. Men frelses skal hun ved barnefødslen (1 Tim 2, 11-15)" 

Man får nærmest helt ondt af, at Paulus er blevet tillagt sådan noget sludder, navnlig når kvinder gang på gang blive fremhævet i evangelierne og nogle gange endda på bekostning af disciplene, som ikke altid forstod, hvad Jesus sagde.

Samlet set fremgår det tydeligt, at det teologiske figenblad mod ordination af kvinder ikke bare er diskutabelt, men vel nærmest gennemsigtigt eller helt porøst som 2.000 år gammelt pergamentpapir. 

Vigtig kvinde- og verdenshistorie 

At Bibelen er fyldt med modsætninger, er ingen nyhed, men med nærværende udgivelse bliver det slået fast med syvtommer søm, at det ikke længere giver mening i Danmark – eller i verden – at tale om mandlige og kvindelige præster. Køn skal helt ud af ligningen, når man ser en sort præstekjole.

Hermed også en opfordring til især de medier som Kristeligt Dagblad, der kan blive ved med at problematisere, at kirken er "overtaget" af kvinder. Som om kvinder var et særligt dyr med særlige egenskaber. Kvinder er mennesker, ligesom mænd og ikke mere kønnede end mænd. Vi kommer i alle udgaver; milde og knapt så milde.

Det her er vigtig kvindehistorie, det er vigtig politisk historie, vigtig Danmarkshistorie og endda vigtig verdenshistorie.

Paula Larrain
Journalist og forfatter

Fordi vi desværre stadig udsættes for manglende ligestilling både i det verdslige og i alverdens religioner, har en samlet læsning af kvindernes vej til prædikestolen tændt uretfærdighedens harme i mig i så høj grad, at jeg bliver helt gammeltestamentlig og får lyst til at råbe som Visdommen i Ordsprogenes Bog 8:

"Hør, visdommen råber, forstandigheden løfter sin røst. På højderne ved vejen, ved korsvejene står hun, ved portene, ved indgangen til byen, i døråbningerne råber hun: Det er jer mænd, jeg råber til, min røst lyder til jer mennesker. I uerfarne skaf jer kløgt, I tåber skaf jer forstand!"

Visdommen – også kaldet Sofia – blev til sammen med Gud og universet, så hvis vi endeligt skal tale køn, så var vi ligestillede fra begyndelsen.

Forstandig kan man blive af at læse "Guds ord i kvindemund". Med stor overbevisning kan jeg sige, at det er en af de vigtigste bøger, jeg har læst om kirke og samfund – hvis ikke den vigtigste. Den får derfor fuld plade på anbefalingen herfra.

Når jeg trækker et enkelt A fra, skyldes det alene læsbarheden, som kunne være bedre. Den er lidt tung sine steder og en bog, som jeg godt kunne tænke mig en mere folkelig udgave af.

Det her er vigtig kvindehistorie, det er vigtig politisk historie, vigtig Danmarkshistorie og endda vigtig verdenshistorie. Den fortjener derfor en større udbredelse.