Wammen til kritiske S-borgmestre: Vi har givet jer en hjælpende hånd, men der kommer også flere penge

Opbakning til kritisk afskedssalut

Borgmesterkritikken tog til i kølvandet på, at Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S), for nyligt meldte ud, at han ikke genopstiller til næste kommunalvalg. Og at en del af den beslutning beror på, at politikerne på den landspolitiske scene ikke formår at forholde sig til den reelle situation i landets kommuner.

”Nogle gange virker det som om, at det handler mere om at få den rigtige overskrift i de nationale medier, end det handler om at løse de problemer, som faktisk eksisterer i vores samfund. Det inkluderer også mit eget parti,” sagde han blandt andet til DR.

Den kritik fik han opbakning til fra de socialdemokratiske borgmestre i Albertslund, Kerteminde og Næstved Kommune.

Selv om finansministeren har forståelse for, at kommunerne har udfordringer, så lægger han heller ikke skjul på, at regeringen set med hans øjne rent faktisk prøver at hjælpe.

”Jeg synes så til gengæld også, at man må sige, at regeringen har taget skridt for at give en hjælpende hånd til kommunerne,” siger Nicolai Wammen.

KL’s kommunaløkonomiske forum fungerer typisk som et symbolsk startskud årets økonomiforhandlinger mellem kommunerne og regeringen.

KL-formand: Kommunal velfærd er drænet

I år var ingen undtagelse, da finansministeren og KL’s formand Martin Damm (V) ridsede fronterne op på scenen i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Her gentog finansministeren flere gange, at regeringen med sin nylige 2030-plan har stillet i udsigt, at der over de kommende år skal bruges mindst 32 milliarder kroner ekstra på velfærd.

Men han understregede samtidig, at penge "ikke løser alt". En fremtidssikring af velfærden handler også om afbureaukratisering, teknologi og nye måder at tilrettelægge velfærden.

”Jeg håber og tror, at vi har et stærkt velfærdssamfund også om ti år. Med større valgfrihed for borgerne, med mindre bureaukrati og unødvendig dokumentation. Og hvor vi også gør brug af de teknologiske muligheder, vi har,” sagde Nicolai Wammen fra scenen.

Fra KL’s side lagde Martin Damm vægt på, at kommunernes økonomi i en længere årrække er sakket bagud den stigning i velstanden, borgerne har oplevet.

”Så er det man ser flugten væk fra de offentlige ydelser, fordi man har råd til at betale noget der er bedre selv. Og så dræner vi opgaven væk, og det er farligt,” sagde Martin Damm.

Wammen: Der skal nok komme flere penge

Ud af Nicolai Wammens 32 milliarder vil de 19 gå til alene at dække det, der kaldes det demografiske træk. Altså til at sikre, at bevillingerne til blandt andet kommuner og regioner stiger i takt med, at der bliver ikke mindst flere ældre med behov for pasning og pleje.

Ifølge Finansministeriets egne regneprincipper skal det offentlige forbrug dog vokse med omkring det dobbelte, hvis bevillingerne også skal kunne følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet.

Så mange penge har finansministeren ikke umiddelbart. Og ud af de penge, der er tilbage, når demografien er betalt, er en stor del lovet væk til psykiatri og sundhedsvæsnet. Og dermed i højere grad til regionerne end til kommunerne.

Men der er også en pulje på over fire milliarder kroner målrettet grøn omstilling og velfærd.

Til Altinget understreger Nicolai Wammen, at der vil blive afsat flere penge til kommunerne udover det demografiske træk. Han kan dog ikke sætte beløb på.

”Hvis dit spørgsmål er; ud af de 32 milliarder kroner, vil kommunerne så opleve, at de får del i dem udover det demografiske træk? Til det er svaret ja. Hvor meget det bliver, det har vi jo ikke afgjort endnu,” siger Nicolai Wammen.