Debat

Ny rapport: Der mangler en national indsats for børn med mentale helbredsproblemer

Vi har i det danske samfund enestående muligheder for at hjælpe den mest sårbare del af børnebefolkningen, men det kræver, at vi udviser rettidig omhu. Uden en national strategi for mentale helbredsproblemer hos børn risikerer vi at spilde både penge og menneskelige ressourcer, skriver Vidensråd for Forebyggelse.

Vi har i det danske samfund enestående muligheder for at hjælpe den mest sårbare del af børnebefolkningen; men det kræver, at vi udviser rettidig omhu, skriver arbejdsgruppen.
Vi har i det danske samfund enestående muligheder for at hjælpe den mest sårbare del af børnebefolkningen; men det kræver, at vi udviser rettidig omhu, skriver arbejdsgruppen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Omkring 16 procent af 0-9-årige børn har mentale helbredsproblemer, og otte procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 10 år.

Det er således hvert sjette barn under 10 år, der mistrives i en eller anden grad og for eksempel har følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, har vanskeligt ved at danne sociale relationer og fungere i et fællesskab, eller har problemer med at koncentrere sig og vanskeligt ved at lære.

Afsendere
  • Bjørn Evald Holstein, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab
  • Tine Brink Henriksen, professor i pædiatri, overlæge, Aarhus Universitetshospital
  • Signe Boe Rayce, seniorforsker, ph.d., VIVE
  • Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog, professor, Aalborg Universitet
  • Anne Mette Skovgaard, professor, dr. Med., Statens Institut for Folkesundhed, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Grete Katrine Teilmann, overlæge og klinisk lektor, Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital
  • Mette Skovgaard Væver, professor i klinisk børnepsykologi, Københavns Universitet.

På langt sigt kan de få svært at indgå i sociale relationer, at tage en uddannelse og passe et arbejde og selv stifte familie. Det har store følelsesmæssige og økonomiske omkostninger både for børnene selv, deres familier og samfundet, og derfor er vi nødt til at gøre en langt bedre indsats for at forebygge, at mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn opstår.

Det gør vi bedst gennem indsatser til mental sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing, og de skal sættes i værk tidligt, således at problemerne enten slet ikke opstår, eller ikke når at vokse sig store.

Forebyggelse fra graviditeten

Hvis et barn på otte år bliver diagnosticeret med for eksempel autisme eller ADHD, så handler det ikke om diagnoser, der er opstået fra den ene dag til den anden. Tværtimod vil forældrene oftest have oplevet, at barnet i meget lang tid har haft en anderledes udvikling og adfærd end andre børn.

For nogle af disse børn kan problemerne spores tilbage til den allertidligste barndom, hvor barnet kan have haft svært ved at regulere søvn, spisning, adfærd og følelsesmæssige reaktioner og svært ved at indgå i et socialt samspil.

Det gælder for mange mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme, at jo tidligere og jo mere konsekvent, man sætter ind for at understøtte barnets udvikling, desto bedre er muligheden for at forhindre problemerne i at opstå og i at forværres.

Det betyder, at en effektiv indsats til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer hos børn tager sin begyndelse allerede i graviditeten og de første leveår, så det sikres, at alle børn fødes så sunde som muligt og vokser op hos forældre, der kan imødekomme deres behov.

Systematiske, sammenhængende og baseret på viden

Trygge rammer i hjemmet og i dagtilbud er uomgængeligt, og de professionelle, der er omkring børnene, skal have de nødvendige ressourcer, både tidsmæssigt, og med hensyn til viden om børns mentale udvikling.

Jo tidligere og jo mere konsekvent, man sætter ind for at understøtte barnets udvikling, desto bedre er muligheden for at forhindre problemerne i at opstå og i at forværres.

Vidensråd for Forebyggelse

Børn i sårbare familier er i særlig risiko for at få mentale helbredsproblemer, og der skal derfor være fokus på at identificere specifikke behov hos dem, således at der kan tilbydes en målrettet indsats, så snart problemerne opstår – ligesom børn med kronisk somatisk sygdom har en øget hyppighed af mentale helbredsproblemer. Sundhedspersonale bør være særligt opmærksomme på at disse dobbelt belastede børn udredes og hjælpes.

Meget af dette sker heldigvis allerede. Vi har i Danmark et enestående system i form af jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, alment praktiserende læger, lærere, pædagogisk psykologisk rådgivning, børne- og ungdomspsykiatri og andre, der på forskellig vis forsøger at fremme en sund mental udvikling og hjælpe sårbare børn og deres familier.

Men for at være effektive, skal indsatserne være systematiske, sammenhængende og baseret på viden. Og sådan er det desværre ikke i dag.

Syv punkteer

Vi har i Vidensråd for Forebyggelse netop udgivet rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn”, hvor vi, ud over at kortlægge forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom, peger på muligheder for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats.

Noget af det, der har overrasket os allermest i arbejdet med rapporten, er den store mængde indsatser, der er sat i gang rundt omkring i kommunerne, uden at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, om de rent faktisk virker på de børn, de er rettet imod. Der mangler en national koordinering af, hvilke indsatser vi benytter os af, og en overordnet evaluering af effekten.

Efter at have arbejdet i et par år med at kortlægge området, mener vi, der er behov for en national strategi for børns mentale helbred, og den bør hvile på følgende syv punkter:

  • Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i sundheds-, social- og skolesektoren.
  • Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt alle børn i alle kommuner.
  • Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale problemer.
  • Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede indsatser til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer i dagtilbud og skoler.
  • Styrk viden om børns mentale sundhed og mentale helbredsproblemer i alle faggrupper med kontakt til børn og familier.
  • Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.
  • Monitorér implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1- 6.

Vi risikerer at spilde både penge og menneskelige ressourcer

Formålet med sådan en national strategi er at sikre, at alle børn og familier i alle kommuner bliver mødt af den indsats, som har den mest veldokumenterede effekt på barnets mentale sundhed.

Uden en national strategi på området, risikerer vi at spilde både penge og menneskelige ressourcer på indsatser, der ikke virker, og værst af alt, så risikerer vi at overlade alt for mange børn og familier til unødige belastninger, usikkerhed og tvivl, fordi de mødes af forskellige og måske modsatrettede råd fra fagprofessionelle, frem for en samlet, koordineret og veldokumenteret indsats.

Vi har i det danske samfund enestående muligheder for at hjælpe den mest sårbare del af børnebefolkningen; men det kræver, at vi udviser rettidig omhu. Hvis ikke, risikerer vi, at de mest sårbare lades tilbage med forringede muligheder for at udvikle sig og trives følelsesmæssigt og socialt, og at de får svært ved at klare uddannelse, arbejde og familieliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00