Ny rapport: Der mangler en national indsats for børn med mentale helbredsproblemer

Omkring 16 procent af 0-9-årige børn har mentale helbredsproblemer, og otte procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 10 år.

Det er således hvert sjette barn under 10 år, der mistrives i en eller anden grad og for eksempel har følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, har vanskeligt ved at danne sociale relationer og fungere i et fællesskab, eller har problemer med at koncentrere sig og vanskeligt ved at lære.

På langt sigt kan de få svært at indgå i sociale relationer, at tage en uddannelse og passe et arbejde og selv stifte familie. Det har store følelsesmæssige og økonomiske omkostninger både for børnene selv, deres familier og samfundet, og derfor er vi nødt til at gøre en langt bedre indsats for at forebygge, at mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn opstår.

Det gør vi bedst gennem indsatser til mental sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing, og de skal sættes i værk tidligt, således at problemerne enten slet ikke opstår, eller ikke når at vokse sig store.

Forebyggelse fra graviditeten

Hvis et barn på otte år bliver diagnosticeret med for eksempel autisme eller ADHD, så handler det ikke om diagnoser, der er opstået fra den ene dag til den anden. Tværtimod vil forældrene oftest have oplevet, at barnet i meget lang tid har haft en anderledes udvikling og adfærd end andre børn.

For nogle af disse børn kan problemerne spores tilbage til den allertidligste barndom, hvor barnet kan have haft svært ved at regulere søvn, spisning, adfærd og følelsesmæssige reaktioner og svært ved at indgå i et socialt samspil.

Det gælder for mange mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme, at jo tidligere og jo mere konsekvent, man sætter ind for at understøtte barnets udvikling, desto bedre er muligheden for at forhindre problemerne i at opstå og i at forværres.

Det betyder, at en effektiv indsats til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer hos børn tager sin begyndelse allerede i graviditeten og de første leveår, så det sikres, at alle børn fødes så sunde som muligt og vokser op hos forældre, der kan imødekomme deres behov.

Systematiske, sammenhængende og baseret på viden

Trygge rammer i hjemmet og i dagtilbud er uomgængeligt, og de professionelle, der er omkring børnene, skal have de nødvendige ressourcer, både tidsmæssigt, og med hensyn til viden om børns mentale udvikling.

Jo tidligere og jo mere konsekvent, man sætter ind for at understøtte barnets udvikling, desto bedre er muligheden for at forhindre problemerne i at opstå og i at forværres.

Vidensråd for Forebyggelse

Børn i sårbare familier er i særlig risiko for at få mentale helbredsproblemer, og der skal derfor være fokus på at identificere specifikke behov hos dem, således at der kan tilbydes en målrettet indsats, så snart problemerne opstår – ligesom børn med kronisk somatisk sygdom har en øget hyppighed af mentale helbredsproblemer. Sundhedspersonale bør være særligt opmærksomme på at disse dobbelt belastede børn udredes og hjælpes.

Meget af dette sker heldigvis allerede. Vi har i Danmark et enestående system i form af jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, alment praktiserende læger, lærere, pædagogisk psykologisk rådgivning, børne- og ungdomspsykiatri og andre, der på forskellig vis forsøger at fremme en sund mental udvikling og hjælpe sårbare børn og deres familier.

Men for at være effektive, skal indsatserne være systematiske, sammenhængende og baseret på viden. Og sådan er det desværre ikke i dag.