Tænketank: Kvaliteten i børnehaverne kan stige, hvis stuerne er bedre indrettet til leg 

På knap ni ud af ti stuer har personalet ikke eller i lav grad klargjort tematiserede lege- og aktivitetsområder.

Vores egen analyse, Udviklingsbilledet på daginstitutionsområdet, understøtter, at der kan være en del at hente ved at arbejde med den fysiske indretning i dagtilbuddene.

Der er nemlig bred enighed blandt det pædagogiske personale, de pædagogiske ledere og de kommunale chefer om, at det vil gøre en stor positiv forskel for kvaliteten, hvis alle daginstitutioner fik indrettet legemiljøer på stuerne, som er lettere at afkode for børnene.

Hjulpet ind i legen

Interviewpersoner i undersøgelsen peger på, at lettere afkodelige legemiljøer skaber bedre betingelser for ro og fordybelse for både børn og medarbejdere blandt andet fordi, børnene fordeler sig på en anden måde, og fordi det er mere tydeligt, hvad der forventes af dem.

Arbejdet med legemiljøer hænger tæt sammen med personalets faglige kompetencer, og mere tydelige legemiljøer vurderes især som gavnlige for de børn, der har et større behov for at blive hjulpet ind i legen – en problematik, som EVA og Vives kvalitetsundersøgelse også understreger.

I kølvandet på den nationale kvalitetsundersøgelse taler alle om kvalitet. I vores analyse kan vi se, at aktører på området ser et stort behov for at få en mere fælles forståelse af, hvad god kvalitet egentlig vil sige i praksis.

Vores interviewpersoner fortæller, at de anser en øget fælles kvalitetsforståelse som en drivkraft for bedre samarbejde, klarere mål og højere faglighed i daginstitutionerne.

Lise Bendix Lanng og Julie Karnøe Tranholm-Mikkelsen
Seniorkonsulenter, Tænketanken DEA

63 procent af det pædagogiske personale, 77 procent af de pædagogiske ledere og 69 procent af de kommunale chefer på området vurderer, at en øget fælles forståelse af pædagogisk kvalitet i den enkelte institution, for eksempel i forhold til børnesyn og leg, vil gøre en stor positiv forskel for kvaliteten.

Vores interviewpersoner fortæller, at de anser en øget fælles kvalitetsforståelse som en drivkraft for bedre samarbejde, klarere mål og højere faglighed i daginstitutionerne.

Den nye kvalitetsundersøgelse fra EVA og Vive finder, at stuerne i over en fjerdedel af daginstitutionerne lander i forskellige kvalitetskategorier. Det peger også i retning af behovet for en mere fælles kvalitetsforståelse i den enkelte institution – ikke mindst, når det kommer til det børnesyn, som det pædagogiske personale møder børnene med.

Et hjørne af undersøgelsen, som tydeligt understøtter det behov, handler om irettesættelse af børn og underkendelse af deres perspektiver. På knap halvdelen af stuerne oplever børn "jævnligt" eller hyppigere irettesættelser, hvilket blandt andet omfatter, at personalet retter på børn på måder, der overser eller gør børnenes intentioner i situationen ugyldige.

Kompetenceudvikling som løftestang

I vores analyse her i Tænketanken DEA peger aktørerne på, at der er store perspektiver i at fokusere på den faglige ledelse i daginstitutionerne, for eksempel gennem kompetenceudvikling. Det fremhæves, at den pædagogiske leder er helt central for at skabe en hverdag præget af faglig refleksion og fælles kvalitetsforståelse.

Når ledere er tæt på praksis – for eksempel ved at være til stede på stuerne og give faglig feedback – kan de aktivt understøtte en stærkere faglig kultur.

Vi kan derudover se, at efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale vurderes som en vigtig løftestang for kvalitetsudviklingen – og her er aktører på området enige om, at det er den fælles – og i mindre grad den individuelle - kompetenceudvikling for personalet, som virkelig kan rykke noget.

Den form for kompetenceudvikling – kombineret med dygtig, faglig ledelse - vil netop kunne understøtte en mere fælles forståelse af, hvad høj kvalitet i den pædagogiske praksis vil sige i den enkelte institution.