DLO: Forhandlinger om minimumsnormeringer kan ende i et monopol på dagtilbudsområdet

DEBAT: Det er et problem for det civile engagement og et klart udtryk for en manglende forbindelse mellem Borgen og landsbyerne, når de selvejende institutioner ikke får glæde af minimumsnormeringerne og trues på deres eksistensgrundlag, skriver Thinne Nielsen.

Af Thinne Nielsen
Konstitueret sekretariatschef, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO)

Under stor fanfare afsatte regeringen og dens støttepartier i februar 2020 500 millioner til mere pædagogisk personale i de danske daginstitutioner.

Lige om lidt tager de politiske forhandlinger om minimumsnormeringerne fart igen, og for nogle er der meget på spil. 

De private daginstitutioner fik i 2020 ikke glæde af regeringens midler til bedre normeringer og er i tiden omgærdet af stærke politiske antagelser og forbehold. Forhandlingerne foregår på Christiansborg. 

En stor andel af de private daginstitutioner, hvor børnene ikke får glæde af minimumsnormeringerne, ligger til gengæld ofte langt fra Borgen. I mange tilfælde både geografisk og forståelsesmæssigt.

Selvejende institutioner trues
Som et mellemled finder vi kommunerne, hvor daginstitutionerne bliver færre og færre, men til gengæld større og større. 

Det skyldes, at der siden 2007 har været mange kommunale sammenlægninger med resultat af større enheder, hvad der også afspejler sig i det danske daginstitutionsmiljø. En typisk bevægelse er nedlægningen af de mindre enheder i oplandet og sammenlægninger og oprettelse af langt større centrale enheder i hovedbyerne. 

Sammenlægningerne har i stort omfang kostet de selvstændige, selvejende daginstitutioner livet og truer resten. De er sjældent en del af den omfattende centralisering og topstyring. Af samme grund opsiger kommunerne driftsoverenskomsterne med institutionerne.

En selvejende institution, hvor driftsoverenskomsten er truet, har tre muligheder: De kan lukke, lade sig kommunalisere eller søge om godkendelse som privat leverandør. En selvejende institution er drevet af en bestyrelse med forældre, og er juridisk defineret af sin vedtægt, et stykke papir. 

Hvis den selvejende institution har brug for økonomiske midler til etablere sig som privat leverandør, er det derfor ganske svært at optage lån. Hvis institutionen oven i købet er nystartet, er etableringsomkostningerne endnu højere og finansieringen endnu sværere.

Et de facto monopol
Der er altså mange forhindringer for at etablere og drive en ny daginstitution i Danmark. 

Faktisk er der de facto kun to muligheder. Den kommunale og den private.

Som en del af forhandlingerne kan vi forstå, at nogle politiske aktører vil forlange, at privatejede institutioner forbydes, mens andre forlanger, at normeringerne skal løftes ved ansættelse af uddannede pædagoger. 

Men for børnefamiliers adgang til de små institutionsfællesskaber ude omkring i landet handler det i bund og grund om, hvorvidt der overhovedet er en institution til rådighed.

Hvis en ny politisk beslutning på Christiansborg fortsat udelukker de private fra lige vilkår, eller ligefrem forbyder nogle af dem, vil det have store konsekvenser. 

Vi risikerer at stå tilbage med kun én form for daginstitutionstilbud til landets børnefamilier - den kommunale. Vi kan altså i realiteten tale om et monopol. 

Det er muligvis det, som ministeren ønsker sig. Men er det det, som borgerne ønsker sig?

Langt fra Borgen til landsbyerne
Regeringen og flertallet bag har allerede monopoliseret adgangen til det, de selv betragter som det gode børneliv med henstilling til, at vil du have del i de forbedrende midler, må du melde dig ind i vores institutioner. 

Og det til trods at det danske velfærdssystem er kollektivt finansieret. Er det ikke et grundlæggende problem for det civile engagement og et klart udtryk for den manglende forbindelse mellem Borgen og landsbyerne? 

Er det ikke også et problem for de børn, der som følge ikke har adgang til et dagtilbud i deres lokalområde? Og er det ikke et problem for en stat, der betragter sig som ambitiøs på sine børns vegne med målsætninger om dagtilbud med høj kvalitet og læring, trivsel, udvikling og dannelse?

Forrige artikel Socialpædagoger: Udsatte borgere har krav på specialiserede pædagoger Socialpædagoger: Udsatte borgere har krav på specialiserede pædagoger Næste artikel Kronik: Når vi fjerner Saszeline, gør vi kun problemet værre Kronik: Når vi fjerner Saszeline, gør vi kun problemet værre
Ny aftale giver 50 millioner til forskning på børneområdet

Ny aftale giver 50 millioner til forskning på børneområdet

DEAL: Partierne bag forskningsreserven er blevet enige om at fordele 50 millioner årligt frem mod 2024 til mere forskning i småbørnsområdet. Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre pædagoguddannelsen og investeringerne i dagtilbudsområdet.