Bliv abonnent
Annonce
Debat

DLO om ny opgørelse: Private daginstitutioner er kommet for at blive

Når antallet af private daginstitutioner stiger, er det ikke, fordi der tjenes penge på børnepasning. Det er, fordi civile kræfter tager ansvar for lokal ledelse og lokale løsninger, skriver Tanja Krabbe.
Når antallet af private daginstitutioner stiger, er det ikke, fordi der tjenes penge på børnepasning. Det er, fordi civile kræfter tager ansvar for lokal ledelse og lokale løsninger, skriver Tanja Krabbe.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
19. november 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dagtilbudsområdet er under forandring.

Det ser man, når man nærlæser de nye tal fra Danmarks Statistik på børnepasningsområdet. Antallet af private daginstitutioner stiger, mens antallet af kommunale og selvejende falder.

Det er en tendens, der bliver tydeligere her 20 år efter indførelsen af den private daginstitutionsform.

Ser man bare ti år tilbage, er der siden 2015 lukket 51 kommunale og 115 selvejende daginstitutioner, mens 97 private daginstitutioner er kommet til.

Og ser man længere tilbage, til 2007, som er det første år, private daginstitutioner optrådte i statistikken, er tendensen tydeligere: Her var der 1093 selvejende mod i dag 454, altså mere end en halvering. I 2007 var der 243 private daginstitutioner mod i dag 604, altså mere end en fordobling.

Læs også

Mulige forklaringer

Der findes ingen samlet forklaring på årsagen til fald i kommunale institutioner, men da mange kommuner sammenlægger enheder, findes svaret formentlig her.

Årsagen til at selvejende institutioner lukker, er der ingen statistik på. Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, er i gang med at undersøge årsagerne. Men vi har allerede nu en god indikation af mulige forklaringer.

I landdistrikterne er den 'private' børnehave oftest den eneste daginstitution i nærheden.

Tanja Krabbe
Generalsekretær, Daginstitutionernes Landsorganisation

DLO får som den største organisation af selvejende og private daginstitutioner i Danmark løbende information fra institutionsledere og bestyrelsesformænd, også om lukninger: Enten opsiger kommunen driftsoverenskomsten og sammenlægger institutionen med en anden, eller institutionen overgår af eget ønske til 'privat drift'.

Institutionen fortsætter da på samme vis som før og er fortsat non-profit, men har sin egen venteliste og opkræver selv betaling af forældrene. Og her har vi en væsentlig del af svaret på, hvorfor antallet af private af steget: De selvejende institutioner hedder nu i statistikken 'private'.

Når en daginstitution vælger at overgå til privat drift, er det oftest ud fra ønsket om at hjemtage ledelsen. Institutionen har over en årrække oplevet flere krav i driftsoverenskomsten, så arbejdsgange, koncepter, indkøbsordninger – og nogle steder også administrative opgaver – styres af kommunen.

Læs også

En særlig historie

Selvejende institutioner går langt tilbage i Danmarkshistorien, hvor børnehaverne opstod, fordi virksomme ildsjæle – som for eksempel socialdemokraten Hedvig Bagger – tog sig af de arbejdende folks børn. Først senere overtog kommunerne det økonomiske ansvar.

Mange af de selvejende institutioner ønsker fortsat at bevare den lokale ledelse og institutionens særlige historie og kultur.

Hvis institutionen ejer sin bygning, kan den overgå til privat drift og fortsætte som før, ofte med mere forældreindflydelse. Det tyder tallene på, at mange gør.

Faktisk er der kun selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst tilbage i 55 kommuner, eller lidt over halvdelen (56 procent) af alle danske kommuner. Derimod er der 'private' daginstitutioner i 95 ud af 98 kommuner. 

En anden typisk tendens er efter DLO's erfaring, at en privat daginstitution etableres af lokale kræfter, når en kommunal institution er lukket. Især i landdistrikterne er den 'private' børnehave derfor oftest den eneste daginstitution i nærheden.

I
de rødt markerede kommuner er der etableret mindst det samme antal private institutioner, som der er lukket kommunale eller
selvejende institutioner. De private
institutioner erstatter med andre ord de gamle
kommunale institutioner, skriver Tanja Krabbe.
I de rødt markerede kommuner er der etableret mindst det samme antal private institutioner, som der er lukket kommunale eller selvejende institutioner. De private institutioner erstatter med andre ord de gamle kommunale institutioner, skriver Tanja Krabbe. Foto: DLO på baggrund af tal fra DS

Politisk modstand

Hvis en ny daginstitution åbnes, er det oftest vanskeligt at låne til en selvejende konstruktion. Derfor bliver nogle nye daginstitutioner etableret som en 'virksomhedskonstruktion', da stifterne stiller eget hus som kaution for lånet.

Men daginstitutioner ejet af et Aps eller et I/S udgør kun omkring ti procent af alle de 'private' daginstitutioner: Ifølge CVR-registeret er 53 daginstitutioner registreret under en virksomhedsform. Langt de fleste 'private' daginstitutioner har altså en selvejende ejerform.

Selvom private daginstitutioner er stærkt stigende, møder de fortsat politisk modstand hos partier som Enhedslisten, SF og dele af Socialdemokratiet.

De private daginstitutioner er blevet en integreret del af det danske dagtilbudsbillede.

Tanja Krabbe
Generalsekretær, Daginstitutionernes Landsorganisation

Det skyldes måske, at begrundelsen for at indføre private daginstitutioner i 2005 for Anders Fogh-regeringen var, at man skulle kunne tjene penge på at drive daginstitution.

Den tiltænkte kommercialiserede børnepasning blev bare aldrig flyvefærdig. Børnepasning er ganske enkelt ikke rentabelt i Danmark. Ejere af 'virksomhedskonstruktionerne' fortæller da også, at motivationen er pædagogisk engagement og friheden som selvstændig.

Samtidig er de private daginstitutioner blevet en integreret del af det danske dagtilbudsbillede. Antallet af private daginstitutioner i hele 78 kommuner modsvarer ifølge Danmarks Statistik et tilsvarende fald af kommunale og selvejende daginstitutioner i samme periode.

Så når antallet af private daginstitutioner stiger, er det ikke, fordi der tjenes penge på børnepasning. Det er, fordi civile kræfter, akkurat som det altid har været tilfældet i Danmark, tager ansvar for lokal ledelse og lokale løsninger.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026