Docent: Forslag om tidlig anbringelse mangler vidensgrundlag

Af Frank Cloyd Ebsen
Docent, Professionshøjskolen Metropol

I det forventede lovforslag om udsatte børn lægger regeringen op til at anbringe børn tidligere, og at børns rettigheder vægtes højere end hensynet til den mindst indgribende indsats over for forældre.

At anbringe børn tidligere hviler på en antagelse om, at der er viden om, at en anbringelse i tolvårsalderen er en anbringelse 12 år for sent. Men den viden er der vist ikke. 

Og at børns rettigheder vægtes mindre end forældres, kan altid siges, men hvad vil det sige? 

Når den europæiske menneskerettighedsdomstol dømmer Norge for at tilsidesætte forældres menneskerettigheder blandt andet i sager om tvangsadoption, hvad siger det så til lovforslaget?

Det er nødvendigt at etablere et ordentlig vidensgrundlag for de 15 milliarder kroner, der årligt bruges på udsatte børn og unge. 

Det kan ikke nytte at øge forventningerne til socialrådgiveruddannelsen, hvis vidensgrundlaget ikke er i orden.

Frank Cloyd Ebsen
Docent, Professionshøjskolen Metropol

Det er for nemt at komme med alle mulige meninger, og for hurtigt at sætte alle mulige initiativer i gang. Og for nemt at glemme, at det måske ikke nyttede noget. At det blot blev til en masse regler og projekter.

Brug forskningsviden
Det er for nemt løbende at bebrejde kommunerne hvad som helst, når love ikke er gennemtænkte og deres virkninger ikke undersøges.

I de senere år er der allerede ændret på forholdet mellem bio-forældre og børn, men er det undersøgt?

Bliver det for eksempel undersøgt, hvordan praksis i tvangsanbringelsessager egentlig er, og hvordan det går med netop disse anbringelser. Især lige nu i Covid-tiden, hvor nogle tvangsanbringelser sker virtuelt?

Afsæt derfor fast årligt beløb af til forskning på området.

Det er ikke al forskning, der er behov for. Den nødvendige forskning skal handle om de indsatser, som forskellige professionelle udfører. Det kan være pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og ikke mindst socialrådgivere.

Forskningen skal handle om det hjælper udsatte børn og unge, hvordan resultatet fremkommer, og hvordan det kan gøres bedre. Den kan handle om jura, psykologi, organisation med mere. Ikke hver for sig, men sammensat i forhold til for eksempel anbringelser og børn. 

Kompetencer og lovgivning
Det skal handle om de professionelles kompetencer, om den måde arbejdet er organiseret på (herunder økonomiske rammer), og om hvordan lovgivningen regulerer området for eksempel gennem regler tilpasset digitale systemer. 

Den skal bygge på om børn og unge får bedre muligheder, oplever sig ordentligt behandlet, og at det sker efter især forvaltningslovens regler.

Det er heller ikke alle, der bør lave forskning. Langt de fleste af de få midler, som staten anvender på området spredes på en lang række leverandører. 

Yndet er Rambøll, Deloitte og andre konsulentfirmaer, som laver forskellige rapporter, som hovedsageligt efterlades på støvede hylder. Er det virkelig pengene værd?

Regeringens lovforslag vil antageligt rumme overvejelser om, hvordan uddannelse kan bruges til at forbedre indsatsen. 

Forudsætningen for uddannelse er imidlertid, der er viden om, hvordan arbejdet kan og bør tilrettelægges for at opnå det bedste resultat. Hvornår er det rette tidspunkt for en anbringelse, hvilken anbringelse er den rette og hvordan sikres det, at den fortsat er det rette at gøre.