Jette Kofoed, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, er blevet udnævnt som nyt medlem af det norske 'Granskingsutvalget - Nasjonalt utvalg for gransking av uredelighet i forskning'.
Det skriver AU i en pressemeddelelse.
Jette Kofoed er repræsentant for Arts i Aarhus Universitets Praksisudvalg og i Forskningsetisk komité og er suppleant i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Hun er optaget af retningslinjerne for god forskningsintegritet, som de udstikkes af nationale og internationale code of conducts, og af etik som et anliggende, der vedrører hele forskningsprocessen, herunder at udvikle begreber for og om etik, der gør det muligt at adressere de etiske problematikker, der falder uden for retningslinjerne for forskningsintegritet.
I en årrække har hun forsket i især digital mobning og børn og unges brug af sociale medier.
Jette Kofoed underviser i metode og etik på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Hun er ansvarlig for ph.d.-kurset 'Forskningsintegritet og etik' på Graduate School of Arts og underviser på modulet 'Kvalitativ metode' på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab på DPU.
Hun har været leder for ph.d.-programmet i pædagogik og læring på Arts og arbejder fortsat med talentudvikling i form af ph.d.-kurser nationalt og internationalt.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















