Debat

Familieretsadvokater til Mødrehjælpen: Flytning af konfliktfyldte skilsmisser er til børnenes bedste

Familieretshusets sagsbehandlingstider er dybt problematiske for børn, der er i klemme i konfliktfyldte skilsmisser. Familieretten vil derimod gå videre end familieretshuset og sætte barnets interesse først, skriver Nanna Elvius Bolund og Tanja Graabæk.   

Familieretshusets tilgang til skilsmissesager er dybt problematisk, skriver to familieretsadvokater. 
Familieretshusets tilgang til skilsmissesager er dybt problematisk, skriver to familieretsadvokater. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et indlæg i Altinget 1. marts 2022 anførte Mødrehjælpen ved Trine Schaldemose, at vi skal passe på skilsmissebørnene. Noget hun bruger som argument for, at en flytning af §7-sagerne (sager med risikofaktorer, se faktaboks) fra Familieretshuse til Familieretten ville være risikabel.

Men om vi skal passe på skilsmissebørnene, er bare ikke det centrale. Det skal vi. Det centrale er, om vores aktuelle skilsmissesystem løfter opgaven. For Trine Schaldemoses indlæg afspejler ikke virkeligheden for de involverede børn.

I praksis er der et massivt problem knyttet til tidsperspektivet, herunder en manglende forståelse for dets enorme betydning for de involverede børns dagligdag, samt en manglende erkendelse af det aktuelle skilsmissesystems unødvendige passivitet, fordi Familieretshuset åbenbart ikke kan lave flere ting på en gang, samt udførelse af dobbeltarbejde. For Familieretshuset er stadig langt fra i mål med at løse deres massive udfordringer.

Familieretshusets sagsbehandlingstider og tilgang ér fortsat dybt problematiske for skilsmissebørnene

Nanna Elvius Bolund og Tanja Graabæk
Familieretsadvokater, Samværsadvokaten

Og alle de hjælpetiltag, som Trine Schaldemose fremhæver? Tja, den praktiske virkelighed, som vi sidder i dagligt, er, at Familieretshuset typisk indleder møderne i §7-sagerne med vejledning om, at de jo kun skal forberede sagen for Familieretten. Der forekommer yderst sjældent nogen reelle tiltag til at hjælpe børn eller forældre ud af konflikt.

Familieretshuset ventetider rammer børnene
Fra ansøgning til oversendelse til Familieretten går der i bedste fald et halvt år (og i mange sager markant længere tid) – selv nu, hvor Familieretshuset har fået mindsket deres ventetider.

Det er meget lang tid for et barn, der som minimum har været dybt involveret i forældrenes konflikt siden børnesamtalens afholdelse. En konflikt, som barnet ofte føler, at det bærer ansvaret for, fordi det handler om barnet. Samtidig skal man huske på børns tidsperspektiv: seks måneder i voksenperspektiv føles som flere år for børn.

Familieretshusets sagsbehandlingstider og tilgang ér fortsat dybt problematiske for skilsmissebørnene – og det forstærkes af, at sagen tidsmæssigt set jo også skal forbi Familieretten (med rettens ventetider). En Familieret, som også qua Familieretshusets sagsbehandlingstid, i praksis ofte skal lave det meste af Familieretshusets arbejde forfra, idet oplysningerne er forældede, når først sagen behandles i retten.

Læs også

Familieretten er villig til at gå videre
Som specialister giver det ingen mening for os, at skilsmissebørnene skal slæbes igennem en unødvendig lang sagsbehandling qua lange perioder med passivitet i sagens behandling og dobbeltarbejde. Særligt når det børnepsykologisk set jo er afgørende for skilsmissebørnenes trivsel og udvikling, at der hurtigst muligt lukkes ned for en forældrekonflikt.

Det er desuden efter vores erfaring en grov misforståelse at proklamere, at Familieretten ikke arbejder for at hjælpe børnene mest muligt ved at sikre en helhedsorienteret løsning for familien.

Trine Schaldemose går helt galt i byen med hendes forudsætning om, at Familieretshuset i højere grad arbejder for helhedsorienterede løsninger

Nanna Elvius Bolund og Tanja Graabæk
Familieretsadvokater, Samværsadvokaten

Familieretten har sine svagheder – og den manglende specialisering af dommere er i den grad en af kerneproblematikkerne – men ved de erfarne familieretsdommere oplever man ofte, at §7-sager succesfuldt forliges/mægles med autoriserede børnepsykologer i Familieretten.

Vi oplever også, at Familieretten er villig til at gå videre end Familieretshuset og bruger mere vidtgående redskaber til det. Retten er efter vores opfattelse generelt meget åben over for at sætte uhensigtsmæssige forældre stolen for døren som at bruge alternative ruter til at sikre, at man finder den konkrete løsning, der er til det konkrete barns bedste i sagen. Det mens Familieretshuset er låst i begrænsede rammer.

Så Trine Schaldemose går helt galt i byen med hendes forudsætning om, at Familieretshuset i højere grad arbejder for helhedsorienterede løsninger for børnene. Det er ganske enkelt ikke afspejlet i virkeligheden i Familieretshusets behandling af §7-sager.

Og beslutningen om den fremtidige placering af §7-sagerne bør tage sit udspring i den praktiske virkelighed med fokus på at mindske det konfliktfelt, børnene er sat i – både tids- og omfangsmæssigt set. Skilsmissebørnene fortjener det.

En §7-sags gang gennem Familieretshuset

Familieretssystemets procedure for § 7-sager uden midlertidige ansøgninger er således egentlig ret enkel – og den viser, hvorfor det går så galt: 

  • Sagen starter op: Det ved ansøgning indgivet på et ansøgningsskema, der opfordrer forældre i krise til at putte deres (subjektive) vrede og frustrationer ned i ansøgningsskemaet – og BUM: Så er der en sag med risikofaktorer.
  • Sagen visiteres: Det på baggrund af ansøgningen, hvorefter parterne indkaldes til møde (fire til otte ugers ventetid). Efter modtagelse af mødeindkaldelsen kommer mange dog ofte i tanke om, at de ikke vil møde med den anden forælder, hvilket Familieretshuset imødekommer med en ny indkaldelse (ny ventetid på fire til otte uger).
  • Mødet afholdes: På mødet oplyser forældrene hver især deres (subjektive) oplevelse af omstændighederne i sagen og barnet.
  • Reel sagsoplysning foretages: Familieretshuset indhenter eksterne oplysninger til sagen (seks til ti ugers ventetid) efter mødet. Familieretshusets tilgang indtil dette tidspunkt er altså typisk kun baseret på et absurd løst grundlag.
  • Eventuel børnesamtale afholdes: Der indkaldes og afholdes børnesamtale efter mødet, og et notat herfra udarbejdes (tre til ti ugers ventetid). Forældrene orienteres om notatets indhold ved enten skriftlig partshøring (ti til 15 dage) eller under et nyt møde (ny ventetid på fire til otte uger).
  • Eventuelle undersøgelser laves, som for eksempel en børnesagkyndig undersøgelse (fire til 18 måneders øget sagsbehandlingstid). Loven siger, at børnesagkyndige undersøgelser som hovedregel skal foretages i disse sager, men i praksis sker det undtagelsesvist (cirka to procent) – og her understreger Trine Schaldemose med sit indlæg særligt svagheden ved, når ikke-praktikere udtaler sig om praktiske forhold.
  • Sagen oversendes sagen til Familieretten (typisk to til tre uger) – og det i øvrigt kun med et yderst begrænset uddrag af sagens akter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Schaldemose

Chef for Politik og analyse, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Tanja Graabæk

Advokat (specialist i familieret), SamværsAdvokaten v/ Advokatfirmaet Strauss & Garlik
cand.jur (Aarhus Universitet, 2002) + HD(O) (CBS, 2009)

0:000:00