Organisationer: Skriv børn på krisecenter ind i regeringsgrundlaget

Børn står uden rettigheder

Siden 1980'erne har krisecentrene iværksat faglige indsatser for de børn, der flytter med deres mor på krisecenter. Et arbejde, der er respekteret og efterlignet i hele Norden.

Men disse indsatser er ikke en lovsikret rettighed for børnene.

I serviceloven benævnes børn, der kommer på krisecenter, fortsat blot som "medfølgende". Det er en forældet og misvisende formulering, der i praksis betyder, at børnene ikke har selvstændige, lovsikrede rettigheder til en børnefaglig indsats under deres ophold.

Helt konkret betyder det også, at nogle krisecentre aktuelt har erfaret, at Socialtilsynet med hjemmel i en konservativ læsning af servicelovens paragraf 109 er begyndt at regulere, hvilke indsatser til børn krisecentrene må løfte – hvilket svækker hjælpen til nogle af de mest udsatte børn, der kommer på krisecenter.

I de kommende forhandlinger vil mange politikere forsøge at sætte deres aftryk på socialpolitikken. Her bør børn på krisecentre ikke blive overset.

Se afsendere i faktaboks

Denne praksis står i øvrigt i skarp kontrast til de politiske budskaber, vi længe har hørt: At børn, der lever med vold, skal hjælpes.

Det står også i skarp kontrast til både intentionerne i Barnets lov og Danmarks forpligtelser efter FN's Børnekonvention, hvor barnets bedste og ret til beskyttelse mod vold er helt grundlæggende principper.

Derfor er der brug for politisk handling nu.

Støtte og trygge rammer  

Vil vi som samfund leve op til disse principper, kræver det politiske tiltag. 

Vi peger på følgende:

For det første skal børn på krisecentre anerkendes som selvstændige rettighedshavere. Det kræver, at betegnelsen “medfølgende børn” fjernes fra serviceloven, og at både finansiering og lovgivning understøtter en individuel og tilstrækkelig indsats til hvert barn.

For det andet skal børn have ret til en socialfaglig indsats under opholdet. Socialfaglig, specialiseret støtte bør skrives tydeligt ind i serviceloven, så alle børn mødes med den nødvendige faglighed – ikke kun psykologbehandling.

For det tredje skal børn have ret til traumebehandling som del af en samlet indsats. Behandlingen skal forankres i en tværfaglig indsats og så vidt muligt tilbydes i krisecenterregi, hvor barnet allerede er i trygge rammer.

For det fjerde skal børn have ret til støtte efter opholdet. Der bør indføres en forpligtelse til opfølgende støtte med specialiseret voldsfaglig viden, så barnet får en tryg overgang og beskyttelse mod fortsættelsesvold.

Skriv børnene ind i regeringsgrundlaget

Børn, der vokser op med vold, har en markant øget risiko for selv at blive en del af voldelige relationer senere i livet – enten som udsatte eller som udøvere.

Det er et veldokumenteret mønster – senest beskrevet i en rapport fra Lev Uden Vold.

Krisecentrene spiller en helt afgørende rolle med at dæmme op for denne risiko. De har en unik mulighed for at sætte tidligt ind med en faglig indsats til det enkelte barn. Men det kræver, at indsatsen er tilstrækkelig, fagligt forankret og rettighedsbaseret.

I de kommende forhandlinger vil mange politikere forsøge at sætte deres aftryk på socialpolitikken. Her bør børn på krisecentre ikke blive overset.

Hvis regeringsgrundlaget skal være mere end gode intentioner, er det her et sted, hvor der kan handles konkret.

At give børn på krisecentre selvstændige rettigheder er en vigtig prioritering af en meget sårbar gruppe børn, der i dag betaler en høj pris for at være vokset op med vold i hjemmet.