Filosof: Fokus på mandlige småbørnspædagoger vidner om en ensretning af ligestillingen

DEBAT: Debatten om, hvorvidt dagtilbuddets personale bør inkludere flere mænd, hviler på en forestilling om, at ligestilling betyder ensretning. Kan det være, at mange mandlige pædagoger synes, at arbejdet med større børn bare er mere spændende? Skriver Mie Storm.

Vi skal komme normative og strukturelle begrænsninger til livs, så mænd har mulighed for at vælge en karriere som pædagog, skriver Mie Storm. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mie Storm
Filosof og stifter, Kulturkritisk Forum

I Danmark taler vi om ligestilling som kønnenes lige muligheder, rettigheder og pligter i livet inden for alle aspekter af et livsforløb.

Der er med andre ord tale om, at det danske samfund på alle parametre skal åbne sig for alle køn på samme vis og ikke stå i vejen for de enkelte køns muligheder på baggrund af strukturelle og/eller normative omstændigheder.

Der er således tale om, at vi skal kunne de samme ting - hvis vi vil. Hvad der ikke - i begrebets essens – er tale om, er, at vi skal være ens, og derfor heller ikke, at vi hverken bør eller skal gøre lige meget af det samme, uagtet hvad dette måtte være.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg mener imidlertid ligestillingsdebatten i Danmark har taget en drejning væk fra det at sikre lige muligheder til at have ensretning som primær fokus.

Hvad med børnenes ligestilling?
Således er det interessant at iagttage debatten, om hvordan vi får flere mænd i daginstitutioner, udfolde sig.

Hvis vi vil en ligestilling, der reelt tilskriver lige meget værd til de respektive køn og fag, må vi stoppe med at blande os i, hvad det enkelte menneske vælger uagtet køn, og gå tilbage til at arbejde med mulighederne.
Mie Storm
Stifter, Kulturkritisk Forum

Hvad er formålet med, at mænd i højere grad skal bevæge sig ind i småbørnsinstitutionerne? Angiveligt er det, at det er godt for børnene at bevidne en lige fordeling af kønnene i personalegruppen i daginstitutionerne, således at den ensrettende ligestillingsforståelse kan betragtes helt fra barnsben.

Heri ser jeg imidlertid to paradokser:

For det første er det paradoksalt at vride ligestillingsdebatten ind i et børneperspektiv på denne måde. Særligt taget i betragtning af at ligestilling er noget nær totalt fraværende i et børneperspektiv ellers.

Hvis vi reelt ønsker, at børn får blik for ligestilling (den, der handler om lige muligheder snarere end ensretning), ville det oplagte sted at starte være at inkludere børnene selv i debatten. At ligestille dem med voksne i det omfang, det lader sig gøre.

Vi ville for eksempel næppe acceptere et psykisk arbejdsmiljø lignende det, børn i de danske daginstitutioner udsættes for, på voksnes arbejdspladser. Men det er jo noget andet, når det er børn, forstås det.

Det lader ikke til, at det er lige på trapperne at inkludere børn som ligeværdige medspillere i ligestillingsdebatten, formentlig fordi det konflikter med institutionalisering af småbørn i sig selv, så videre til næste paradoks.

Dette drejer sig om den ligestillingsforståelse, der mest af alt har ensretning som motiverende drivkraft. Skal vi guide vores børn gennem livet med en forståelse af, at kønnene er ligeværdige og har ret til lige muligheder, giver målsætningen om flere mandlige pædagoger i daginstitutioner i sig selv ingen mening.

Det handler om at få begge køn til at opføre sig ens - gøre lige meget af det samme, så børnene kan se, at sådan praktiserer vi ligestilling i Danmark.

Læs også

Ny debat: Hvordan får vi flere mandlige pædagoger i vuggestuer og børnehaver?

Lad os fokusere på lige muligheder
Men hvorfor gør vi egentlig det? Hvis vi vil en ligestilling, der reelt tilskriver lige meget værdi til de respektive køn og fag og dertil lige muligheder, må vi stoppe med at blande os i, hvad det enkelte menneske vælger uagtet køn, og gå tilbage til at arbejde med mulighederne.

Ja, der kan være tale om, at der er strukturelle og normative omstændigheder, der forhindrer mænd i i højere grad at tilvælge arbejde inden for småbørnsinstitutioner.

Men så lad mig da være det sorte får og italesætte den politisk ukorrekte elefant i rummet: Kan det være, at mange mandlige pædagoger synes, at arbejdet med større børn bare er mere spændende, end mange kvindelige pædagoger gør?

Kan det være, at mange kvindelige pædagoger synes, at arbejdet med at yde omsorg for de mindste børn bare er mere spændende, end mange mandlige pædagoger gør?

Det er ikke sikkert, det forholder sig sådan. Det kan også være, at det lave antal mænd i småbørnsinstitutioner og på lang barsel alene er forårsaget af føromtalte strukturelle og normative omstændigheder. Men så lad det komme an på en prøve: Lad os have som mål at sikre lige muligheder for mænd og kvinder til at tilvælge arbejdet i småbørnsinstitutioner, hvis de ønsker, ved at bekæmpe strukturelle og normative begrænsninger, der eventuelt forhindrer dem i at vælge efter et sådant givent ønske.

Ikke ved at have det at få flere mænd i daginstitutioner som mål i sig selv. Sådan sikrer vi også, at de mennesker, der yder omsorg for vores børn i dagtimerne, reelt har lyst til at gøre netop dette.

Politik har aldrig været vigtigere