Debat

FOLA: Coronasmitten i daginstitutionerne kalder på lokale og fleksible retningslinjer

Kommunerne skal i højere grad lytte til forældrebestyrelser og ledelserne på landets daginstitutionerne og lade fleksible og lokalt forankrede retningslinjer råde, skriver Signe Nielsen.

Vi forældre skal med rimelighed forvente, at der er hænder nok til at trøste vores børn, når vi selv er væk fra dem. Men det skal ikke være alle slags hænder, der skal være kendt personale på stuen. Og en kendt pædagogisk medarbejder er ikke en fra etagen ovenover, det er en, som har sin daglige gang på stuen, skriver Signe Nielsen.
Vi forældre skal med rimelighed forvente, at der er hænder nok til at trøste vores børn, når vi selv er væk fra dem. Men det skal ikke være alle slags hænder, der skal være kendt personale på stuen. Og en kendt pædagogisk medarbejder er ikke en fra etagen ovenover, det er en, som har sin daglige gang på stuen, skriver Signe Nielsen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen kendte voksne i dag på stuen. Personalet fortæller det for tiden, som det er. Så peger pilen på forældrene. Skal vi aflevere vel vidende, at trygheden er på spil? Eller skal vi selv melde os syge?

Lad os slå fast, at problematikken ikke er ny. Sygdom har altid været et problem i landets dagtilbud i januar og februar måned. I det perspektiv kan det i den grad undre, at kommunerne er så dårlig forberedt på massiv sygdom blandt personalet i et år med corona.

Den nemmeste løsning på problemet er at give alle forældre to ugers ekstra ferie, eller ret til frihed på dagpenge, hvis deres dag- eller fritidstilbud bliver ramt. Så kan vi holde vores børn hjemme, mens personalet kan blive raske uden dårlig samvittighed overfor børn, kollegaer eller forældre. Det tror jeg dog ikke på kommer til at ske lige nu og her. Men forslaget er hermed givet videre til regeringen og arbejdsmarkedets parter. 

Lokalt er der også et handlerum for forhandlede løsninger. Her kommer Fola’s forslag til dem.

Lokale og fleksible retningslinjer

Vi har igennem hele perioden med covid-19 sagt, at retningslinjerne skal være så fleksible, at de kan tilpasses de lokale forhold. Vi skal ikke lave retningslinjerne, som betyder at den lokale handlemulighed forringes. Det centrale niveau hos kommunerne skal lytte til forældrebestyrelserne og ledelsen, så hvis de beslutter at indføre nødpasning i en kort periode, bør der bakkes op. For det betyder, at de jo netop har handlet lokalt modsat, hvad de fleste rådhuse indtil nu selv har været i stand til.

Vi forventer ikke høj kvalitet i disse dage, men det skal være pædagogisk ansvarligt at aflevere sit barn. 

Signe Nielsen, formand, Fola

Vi forældre forventer at kunne aflevere vores børn til ordentlige rammer og vilkår. Vi skal også med rimelighed forvente, at der er hænder nok til at trøste vores børn, når vi selv er væk fra dem. Men det skal ikke være alle slags hænder, der skal være kendt personale på stuen. Og en kendt pædagogisk medarbejder er ikke en fra etagen ovenover, det er en, som har sin daglige gang på stuen.

Det kan være en pædagog eller medhjælper fra nabostuen, men det må og skal være en som børnene og forældrene er trygge ved. For hvis børn ikke er trygge, er de ikke i trivsel. Mistrivsel skal ikke være en del af dagtilbuddets hverdag så hellere bruge den nødbremse, som der er givet lov til fra statens side.

Vi skal aflevere vores børn til et fagligt fællesskab

I en nødsituation, som det er lige nu ude i kommunerne, så kan det undre, at så få kommuner rent faktisk har lavet aftaler om at omplacere personalet ud i dag – og fritids – tilbud. Vi forventer ikke høj kvalitet i disse dage, men det skal være pædagogisk ansvarligt at aflevere sit barn.

Og ja, det er det også selvom det er en HK’er, pædagog og medhjælper fra stuen som hjælper til. Det skal bare ikke være en HK’er, rådhusbetjent eller en djøf’er, der er ansvarlige for omsorg og tryghed. Det skal være et fagligt fællesskab, vi afleverer til.

Læs også

Der må også gerne skæres i åbningstiden, lukkes ned eller udpeges, hvilke børn, der må komme i dagtilbuddet, hvis der ikke kan skaffes kendt personale nok. Mulighederne er mange, men vi forældre mangler eller savner handling fra landets rådhuse.

Ministeren vil ikke stoppe lokalt initiativ

Det er en dårlig undskyldning, at kommunerne vil have ministeren til at afskaffe pasningsgarantien. Både regeringen og ministeren har jo meldt ud, at de ikke kommer efter kommunerne, hvis de tager lokalt initiativ.

Der kan jo ikke uddeles bøder, det værste der kan ske er vel, at forældrene kan få deres penge igen for de dage, hvor de ikke kunne modtage pasning. Et tilbud som mange forældre fik under den første nedlukning, så hvorfor ikke indføre det igen?

Hvis forældrene oplever, at de bliver inddraget lokalt i beslutningen om nødpasning, så tror jeg heller ikke at mange vil forlange deres penge igen og da slet ikke, hvis rådhusene vælger at følge personalets eksempel og simpelthen være ærlige omkring forholdene.

Uden eksempelvis indskrænkning af åbningstider, så vil kvaliteten og indholdet i nogle dagtilbud være så forringet, at dagtilbudslovens formål slet og ret ikke kan opretholdes. Giv igen forældrene ret til at gå hjemme med deres børn, så de kan handle uden at få dårlig samvittighed – det er den bedste løsning i en svær tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion