Pædagoger kritiserer nye vikarkorps af rådhus-ansatte og arbejdsløse: "Det er simpelthen for fattigt"

Pressekonsulenter, embedsmænd og ledige fra jobcentret uden pædagogisk uddannelse skal i de kommende uger være med til at sikre åbne daginstitutioner.

I København, på Frederiksberg og den københavnske vestegn har man nemlig oprettet såkaldte vikarkorps, der står klar til at blive sendt ud i børnehaver og vuggestuer med højt coronafravær blandt personalet.

Men kommunerens bestræbelser på at holde de coronaramte dagtilbud åbne med nye og ukendte ansigter er efterhånden gået for langt.

Det risikerer at gå ud over hensynet til børnene og vidner om, at pasningsgarantien vægter højere end den kvalitet, som kommunerne også skal levere, lyder kritikken fra pædagogernes fagforening BUPL.

“Smittesituationen fortsætter måske indtil april. Og det er ikke for at tale ned om de, der træder til. Men synes vi som samfund, det er okay at sende revl og krat ind i daginstitutionerne og tale om det, som om det er børnekenneler, hvor børnene bare skal opbevares for enhver pris? Det er simpelthen for fattigt,” siger BUPL-formand, Elisa Rimpler.

Synes vi som samfund, det er okay at sende revl og krat ind i daginstitutionerne og tale om det, som om det er børnekenneler, hvor børnene bare skal opbevares for enhver pris?

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Albertslund-borgmester: Bedre end at børnene er hjemme

Ifølge en undersøgelse fra KL var 16 procent af det pædagogiske personale fraværende i sidste uge.

Det høje sygefravær har ført til, at man i Albertslund allerede fra sidste uge har iværksat en beredskabsplan, hvor blandt andet udviklingskonsulenter på skoleområdet, dagtilbudsområdet og i PPR indgår i et nyt vikarkorps. De første har allerede været i aktion i denne uge, fortæller borgmester Steen Christiansen.

Han deler ikke kritikken fra BUPL og understreger, at kommunen gør brug af alle de muligheder, rammerne fra Børne- og Undervisningsministeriet giver mulighed for.

“Det er en samlet overvejelse om, hvordan vi leverer et tilbud til børnene som er pædagogisk okay og som tilnærmelsesvis lever op til de kvalitetskrav, der skal være. Derfor kan man godt i nogen situationer slække en anelse på kvalitetskravene, men det er trods alt bedre, at børnene får det tilbud, end at de er derhjemme,” siger borgmester Steen Christiansen (S).

Frederiksberg sender kritikken videre

Også på Frederiksberg har man etableret et vagtkorps bestående af blandt andet embedsfolk fra børne- og ungeområdet. Derudover er 12 ledige fra jobcentret blevet tilknyttet vikarkorpset, hvor nogle af dem har pædagogisk erhvervserfaring uden dog at være uddannede pædagoger. 

Det har man set sig nødsaget til, da fraværet blandt det faste personale sidste uge balancerede omkring 30 procent.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) understreger, at situationen ikke er ideel, men at reglerne fra Christiansborg betyder, at kommunerne skal strække sig langt for at overholde pasningsgarantien. Derfor sender han BUPL’s kritik videre mod Christiansborg. 

Allerede for halvanden uge siden skrev han til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og bad om større frihed til at skære i åbningstiderne og tilpasse børnetallet til de tilbageværende voksne. 

“Det er ikke mig, der bestemmer det her. Det er en minister, der siger, at der en pasningsgaranti, og hvis vi ikke overholder den, så kan kommunen risikere at betale mange penge tilbage til forældrene,” siger Michael Vindfeldt.

Hvis der på en stue ikke er kendte voksne, så er der basis for at trække i nødbremsen. Det er fornuftigt, synes jeg.

Michael Vindfeldt (S)
Borgmester, Frederiksberg Kommune

Efter henvendelsen til ministeren fik han nogenlunde det samme svar retur, som senere blev sendt ud til alle kommuner i et brev fredag i sidste uge. I brevet understreger børne- og undervisningsministeren på den ene side, at kommunerne “så vidt det overhovedet er muligt” skal afsøge alle muligheder for at holde åbent. 

På den anden side gør ministeren det klart, at der kan være situationer med ekstraordinær høj smitte, hvor kommunerne kan benytte den såkaldte nødbremse uden at blive straffet økonomisk, fordi de ikke overholder pasningsgarantien.

Det rejser jo spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvor mange nye ansigter, man kan have i et dagtilbud for at holde det åbent kontra, hvornår I trækker i nødbremsen, fordi I vurderer, at det ikke er pædagogisk forsvarligt at holde institutionen åbent. Hvor går den grænse?

“Jeg stoler på den forvaltningsmæssige rådgivning, vi har. Og som jeg har forstået det, så er vurderingen, at hvis der på en stue ikke er kendte voksne, så er der basis for at trække i nødbremsen. Det er fornuftigt, synes jeg.”