Folkemødet gennemfører med publikum

Folkemødet 2021 bliver afholdt fysisk i Allinge under åben himmel.
Sådan lyder det fra direktør Camilla Laudrup. Hun slår fast, at årets politiske festival bliver gennemført med publikum tilstede på Bornholm.
Det sker på en dag, hvor mange andre festivaler har måtte aflyse årets arrangementer, efter at en politisk aftale, som blev indgået natten til tirsdag, har betydet, at udendørs arrangementer maksimalt må have 2.000 deltagere i alt frem til 1. august.
Sådan kommer Folkemødet til at foregå:
- Pladsen opdeles i fire sektioner
- Der vil være 12 scener i alt - syv af dem livestreames digitalt
- 250 debatter vil blive afholdt på årets Folkemøde (derudover forventes op mod 100 digitale debatter afviklet fra hele landet)
- Programmet deles op i tre blokke: morgen, middag og aften
- Deltagerne kan bestille en siddeplads til en scene til én blok dagligt
- Billetten er gratis, men der vil være et billetgebyr og et depositum
Folkemødet afholdes torsdag til lørdag 17.-19. juni 2021.
Opdeles i blokke
Årets Folkemøde bliver derfor anderledes end vanligt. Folkemødet bliver sektionsopdelt i fire sektioner med et antal scener i hver sektion.
Programmet deles i tre blokke, så deltagerne på Folkemødet skal bestille tid til enten en morgen-, middag- eller aftenblok.
"Man kan booke billet til en debatscene i én programblok om dagen, og så får man tre timer med politisk debat for fuld skrue om Folkemødets tema "Fra dvale til drivkraft", og om hvordan vi kan genstarte samfundet efter corona," siger Camilla Laudrup.
Syv scener streames online
For at deltage i Folkemødet skal man bestille en billet, ligesom det foregår til eksempelvis koncerter. Billetten vil være gratis, men der vil være et gebyr og depositum, for at sikre sig en plads.
Men er man ikke en af de heldige, er der stadig mulighed for at følge med i en del af programmet. Folkemødets hjemmeside vil nemlig blive forvandlet til en helt ny digital platform.
"Skulle man ikke få en billet, har man mulighed for at følge med på Folkemødet.dk. Der vil vi streame syv forskellige temascener og der vil være digitale events fra hele Danmark," siger Camilla Laudrup.
Folkemødet afholdes torsdag til lørdag 17.-19. juni.
Indsigt
Rikke Kvistgaard Laursen45 årI dag
Velfærdsdirektør, Sorø Kommune
Gritt Holm Hedehus55 år22. maj
Direktør, børneorganisationen Viva
Christine Antorini61 år23. maj
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?















