Debat

Folketingskandidat: Det går ud over os alle, hvis ikke normeringen i dagtilbuddene bliver præcise

Vi står med en nærmest uoverskuelig trivselskrise. Får vi ikke retvisende normeringstal for alle dagtilbud, vil prioriteringerne basere sig på en virkelighed, der er for langt fra både børn og voksnes behov. Alle taber, når der ikke er tid til omsorg, skriver vuggestuepædagog Nanna Høyrup (ALT). 

Jeg er tæt på 100 procent sikker på, at det pædagogiske personale meget gerne vil give plads til, at man laver optællinger i den mængde, som er nødvendigt for at tallene kan anvendes, skriver Nanna Høyrup (Alt).
Jeg er tæt på 100 procent sikker på, at det pædagogiske personale meget gerne vil give plads til, at man laver optællinger i den mængde, som er nødvendigt for at tallene kan anvendes, skriver Nanna Høyrup (Alt).Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Nanna Høyrup Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som vuggestuepædagog ser jeg i høj grad min virkelighed repræsenteret i ønsket for en retvisende normeringsopgørelse. Det er en kamp, jeg har været en del af gennem en længere årrække.

Kampen omfattede blandt andet, i forbindelse med loven om minimumsnormeringer, møder med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten for at forklare, hvorfor de nuværende tal fra Danmarks Statistik ikke var i overensstemmelse med den hverdag, som pædagoger, forældre og børn oplever. Og hvorfor nye data er altafgørende. 

Men der er stadig langt igen, viser en ny opgørelse, som Altinget har bragt en artikel om. Der kommer ikke en opgørelse på institutionsniveau. Det vi får, er en opgørelse på forældrebestyrelsesniveau. Og de kan altså sagtens dække over flere matrikler, og derved fjernes opgørelsen fra den enkelte vuggestue og børnehave. 

Det anser jeg for at være en kæmpe fejl og et svigt af aftalen om loven om minimumsnormeringer, som også Alternativet er en del af. Og svigtet stopper ikke der - på papiret. Det når helt ud på stuerne i institutionerne. 

Vil føre til mistrivsel

Vi står med en nærmest uoverskuelig trivselskrise. Behovet for tilstrækkeligt veluddannede pædagogiske medarbejdere er enormt. For den tætte og trygge voksenkontakt er helt essentiel for børns udvikling og følelsen af at have det godt. Derfor skal vi have en retvisende opgørelse af de normeringer, der er, set fra barnets perspektiv. Altså, hvor mange er der konkret ude på stuerne.

Jeg er oprigtigt bekymret for, at man simpelthen ikke har gjort sit arbejde grundigt nok i denne sag

Nanna Høyrup (Alt)
Vuggestuepædagog, børne og familiepolitisk debattør

Hvis ikke vi får de tal, fortsætter prioriteringerne på dagtilbudsområdet med at basere sig på en virkelighed, der er for langt fra både børn og voksnes behov. Og det fører til mistrivsel, og det koster os alle, når der ikke er tid til omsorg.

Det eneste argument man kan læse i artiklen, da Børne- og Undervisningsministeriet ikke har besvaret Altingets spørgsmål, er en udtalelse fra Danmarks Statistik. Her mener man, at værdien af at få retvisende tal på institutionsniveau, bør vurderes som værende det værd, i forhold til den opgave, som en fysisk optælling indebærer. Det bør selvfølgelig være os pædagoger, der foretager den vurdering. 

Arbejdet er ikke grundigt nok

Jeg er tæt på 100 procent sikker på, at det pædagogiske personale meget gerne vil give plads til, at man laver optællinger i den mængde, som er nødvendigt for, at tallene kan anvendes.

For tallene baner vejen for, at det endelig kan skabes en fælles forståelse og udgangspunkt for de politiske beslutninger. 

Tallene baner vejen for, at det endelig kan skabes en fælles forståelse og udgangspunkt for de politiske beslutninger

Nanna Høyrup (Alt)
Vuggestuepædagog, børne og familiepolitisk debattør

Man kan faktisk ret nemt trække tal via kommunerne, fordi vi jo er så digitaliserede, som vi er. Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen har gjort det i et stort antal daginstitutioner, med hjælp af regnemaskinen Omsættertabellen.

Jeg er oprigtigt bekymret for, at man simpelthen ikke har gjort sit arbejde grundigt nok i denne sag, og med nok forståelse for værdien i og alvoren bag en retvisende opgørelse. Det vil resultere i direkte konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling, fordi det bremser hastigheden og indsatsen for at få reelle minimumsnormeringer i børnehøjde.

De er en del af vejen til at få sat et stopper på det offentlige omsorgssvigt på dagtilbudsområdet. Og dét er hvad alle, der har med denne dagsorden at gøre skal vide og huske sig selv på. Vi gør det for børnene.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Høyrup Andersen

Fhv. MF (stedfortræder), Alternativet
pædagog

0:000:00