Debat

Forskere: Pædagoguddannelsen svigter sit erhvervsfaglige ansvar

Hvis børn skal inspireres til praksisfaglighed og på sigt vælge en erhvervsuddannelse, har pædagoger en helt afgørende rolle. Men som det er nu, lever pædagoguddannelsen ikke op til sit ansvar, skriver Mikkel Boysen og Louise Hvitved Byskov.

Pædagoguddannelsen
har en historisk forkærlighed for det akademiske, der står i vejen for at introducere
børn tilstrækkeligt til praksisfaglighed, skriver Mikkel
Boysen og Louise Hvitved Byskov.<br>
Pædagoguddannelsen har en historisk forkærlighed for det akademiske, der står i vejen for at introducere børn tilstrækkeligt til praksisfaglighed, skriver Mikkel Boysen og Louise Hvitved Byskov.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Mikkel Snorre Wilms Boysen
Louise Hvitved Byskov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De traditionelle praktiske fag som musik, drama og billedkunst er reduceret til næsten ingenting hen over de sidste 35 år. Men endnu vigtigere er, at pædagogstuderende tilsyneladende anser håndværk som noget, der ligger langt fra den pædagogfaglige identitet.

Hvis sådanne holdninger fastholdes, er der ikke megen hjælp at hente hos pædagogerne, når udfordringer med mangel på faglært arbejdskraft og et skævt ungdomsuddannelsesoptag skal løses.

For godt 30 år siden bestod næsten halvdelen af pædagoguddannelsen af praktiske fag såsom musik, drama, billedkunst og kunsthåndværk. Med udgangspunkt i et kulturradikalt tankegods var der vægt på dannelse, kunst og kreativ udfoldelse.

På det tidspunkt var pædagoguddannelsen praksisfaglig i den forstand, at der blev arbejdet med hænder, krop og manuelle teknikker. Uddannelsen var praksisfaglig, men det var ikke en praksisfaglighed rettet mod håndværk og erhverv. 

Erhvervsfaglige færdigheder bliver glemt

Tilsyneladende hviler pædagoguddannelsen på traditioner, der trækker den bort fra håndværk og erhvervsuddannelse.

Det er vigtigt, at pædagoguddannelsen løsriver sig fra ensidige kulturradikale traditioner og i højere grad omfavner alle fag

Mikkel Boysen og Louise Hvitved Byskov
Hhv. docent og lektor, Professionshøjskolen Absalon

Som illustration kan nævnes et eksempel fra et aktuelt forskningsprojekt, hvor SFO-børn arbejder kreativt med forskellige håndværk og efterfølgende modtager børnesvendebreve.

I en konkret del af projektet skulle pædagogstuderende arbejde sammen med en cykelmekanikker om at lave kreative forløb til SFO-børnene. Men de studerende kunne ikke se, hvad pædagogfaget havde at gøre med et cykelværksted.

Som et kompromis kontaktede underviserne i stedet en bygningsmaler. Farver og pensler kunne de studerende bedre acceptere som pædagogiske redskaber end topnøgler og dæktryksmålere.

Naturligvis kan der argumenteres for, at pædagoger bør tilbyde børn et frirum, hvor de kan udfolde sig i inspirerende miljøer fremfor at forberede børn til uddannelse og arbejdsmarked. Her er de traditionelle udtryksformer som drama, musik og billedkunst velegnede til at give børn og unge mulighed for at udtrykke sig selv i kreative fællesskaber, uden arbejdsrelateret nytteværdi for øje. 

Problemet er, at de traditionelle æstetiske fag ikke blot er frirum. Kunst og kultur er koblet til bestemte samfundslag, der i højere grad rummer akademiske traditioner end håndværksmæssige. Eksempelvis er der en overrepræsentation af akademikere, der anvender kunst og kultur i Danmark.

Pædagogerne udvider altså ikke nødvendigvis børnenes horisont i retning af håndværk og erhvervsuddannelse, når de tilbyder musik, drama og billedkunst. Snarere fastholdes nedarvede alliancer i skolen mellem kunst, æstetik og akademia.

Læs også

Erfaring med flere typer fag fra barnsben

Det er vigtigt, at pædagoguddannelsen igen begynder at tilbyde musik, drama og billedkunst. Men det er også vigtigt, at den implementerer typer af praksisfaglighed, der kan gøre pædagogstuderende opmærksomme på det ansvar, de har for at inspirere børn i retning af erhverv og håndværk.

En betingelse for at ville uddanne sig til noget er, at man ved det eksisterer. Det er derfor, at det er så vigtigt, at børnene får erfaringer med forskellige fag og får dem koblet til erhverv via pædagogen. Og det kan sagtens gøres på legende og lystfulde måder.

I den pædagogiske profession kan musik, drama, dans og billedkunst skabe rammer for kreativitet og fællesskab. Det samme gælder, når børn bygger huse, designer frisurer, koder computerspil og reparerer cykler.

Pædagoger kan selvfølgelig ikke introducere børn til samtlige kunstarter og erhvervsuddannelser på et dybdegående niveau. Men de har et ansvar i forhold til at åbne børnenes øjne for de mange muligheder, der er i verden både i forhold til kunst, teknik og håndværk.

Her er det vigtigt, at pædagoguddannelsen løsriver sig fra ensidige kulturradikale traditioner og i højere grad omfavner alle fag. Ellers svigter pædagoguddannelsen en vigtig opgave.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Snorre Wilms Boysen

Docent, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
ph.d. (SDU, 2015), cand.mag. i musik og historie (Københavns Universitet, 2002).

Louise Hvitved Byskov

Lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
cand. mag. ph.d.

0:000:00