Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Det er vigtigt for enhver organisation at være klar i mælet, når en krise som coronakrisen rammer ikke bare et samfund, men også får konsekvenser ude på arbejdspladser. 

God krisekommunikation begrænser risikoen for fejlfortolkninger og misforståelser, samtidig med at det kan give sikkerhed for ens medarbejdere. Derfor bør man tænke sig godt om, når man kommunikerer under en krise, lyder det fra Mathias Kragelund, der er kommunikationsrådgiver og partner i Kragelund Kommunikation, som har mere end 20 års erfaring med krisekommunikation.

Han understreger, at ens udmeldinger skal være nemme at afkode og ikke stikke i forskellige retninger: 

“At være klar i mælet kan betyde, at man må sige: Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. I forbindelse med coronavirus har vi set, at der er ting, man ikke kan forudse. Man gør sig sårbar for kritik ved at bevæge sig ud i spekulationer og mulige scenarier, der kan opstå. Det bliver tolket dårligt og kan skade din troværdighed.”

“... anbefaler Sundhedsstyrelsen”
En måde at holde sin egen sti ren er at lave klare kildehenvisninger, når man kommunikerer, forklarer Mathias Kragelund videre. Det kan eksempelvis være: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi begrænser fysisk kontakt. Derfor suspenderer vi generalforsamlingen på onsdag og udskyder den til august. 

Her finder du alle Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om covid-19.

“Læg kortene på bordet, og fortæl, på hvilken baggrund I handler, som I gør. Dem, du henvender dig til, skal have mellemregningerne med og ikke kun facit,” uddyber Mathias Kragelund. 

Læg en plan, og kommunikér
Krisekommunikation hænger uløseligt sammen med krisehåndtering. Skadevirkningerne af en krise kan være vidt forskellige, alt efter om man må aflyse sine aktiviteter i to uger eller i to måneder. Derfor må man tage et ærligt blik på sig selv og alle de interessenter, man har, og lægge en plan. Også selvom forudsætningerne risikerer at ændre sig, forklarer Mathias Kragelund videre:

“I det øjeblik, der opstår en krise, skal man se på, hvilke skadevirkninger den får. Så snart man har valgt, hvordan man håndterer krisen, skal man melde klart ud og sige: Ud fra de forudsætninger, der er lige nu, så vil det have disse konsekvenser for os. Hvis forudsætningerne ændrer sig, må man tage et skridt tilbage og gentage den samme øvelse.”