Grooming-loven er en retspolitisk milepæl. Men ligesom samtykkeloven må den ikke stå alene

Det nye lovforslag om grooming er ligeså banebrydende som samtykkeloven, men hvis den skal have en effekt, skal den følges op med en massiv efteruddannelsesindsats hos politi, dommere, anklagemyndighed, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.

Vi kan ikke forhindre alle overgreb, selvom lovforslaget her forhåbentlig også vil have en forebyggende effekt, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse uger behandler Folketinget et lovforslag, der vil beskytte børn langt bedre mod seksuelle overgreb. Både de fysiske og de digitale.

Forslaget er både vigtigt og banebrydende. Det er det, fordi det på en række centrale punkter opdaterer lovgivningen til den digitale virkelighed vi – og ikke mindst børn og unge – lever i.

Men det er det også, fordi det helt grundlæggende gør op med forestillingen om, at børn kan give samtykke til en seksuel relation til en voksen.

For det første bliver grooming med lovforslaget selvstændigt kriminaliseret og får sin egen paragraf i straffeloven. Grooming beskriver den handling, hvor voksne manipulerer børn, ofte digitalt, med henblik på at begå overgreb.

Jeg har hørt børn fortælle om smertelige overgreb, hvor de er blevet afpresset til at penetrere sig selv med diverse genstande og sende videoer og billeder af det, men hvor overgrebet ikke er blevet taget lige så alvorligt som andre overgreb
Johanne Schmidt-Nielsen

I dag er grooming ikke nævnt i straffeloven, og det efterlader retsvæsnet med en manglende forståelse for grooming-processen. Det er blandt andet kommet til udtryk i domme, hvor forholdet mellem barnet og den voksne beskrives som "kærestelignende" eller på anden måde beskrives som en frivillig relation.

Hvis man kommer frem til den konklusion omkring en seksuel relation mellem eksempelvis en 13-årig pige og en 35-årig mand, så har man ikke forstået, hvad grooming er. Ofte kæmper børn, der har været udsat for overgreb, med følelser af skyld og skam, fordi det lykkes gerningspersonen at manipulere barnet til at tro, at det var barnet selv, der lagde op til overgrebet.

Derfor er det også så ekstremt vigtigt, at vi som samfund sender et klokkeklart signal om, at det ikke er barnets ansvar. At det er den voksne, der har gjort noget forkert. Og at manipulationen af barnet er et overgreb i sig selv.

For det andet lægger lovforslaget op til at beskytte børn bedre mod sexstortion. Altså det fænomen, hvor en gerningsperson truer eller afpresser et barn til at begå overgreb på sig selv og eksempelvis filme det.

Jeg har hørt børn fortælle om smertelige overgreb, hvor de er blevet afpresset til at penetrere sig selv med diverse genstande og sende videoer og billeder af det, men hvor overgrebet ikke er blevet taget lige så alvorligt som andre overgreb.

Med lovforslaget vil sextortion kunne straffes efter straffelovens bestemmelser om voldtægt. Det er et gigantisk og helt nødvendigt fremskridt. For selvom der ikke er direkte fysisk berøring, er der tale om et alvorligt og voldsomt overgreb, og det er afgørende, at vi anerkender det. Både i det retlige system og som voksne omkring børnene.

Læs også

Du skylder vores børn en mere nuanceret debat om skærme, Tesfaye

Kommentar

For det tredje udvider lovforslaget den såkaldte underviserparagraf, så den også omfatter blufærdighedskrænkelse. Det vil i fremtiden sikre, at voksne, betroede personer som for eksempel lærere og plejeforældre ikke kan have nogen form for seksuelle relationer med børn.

Nogle husker måske den rystende sag fra Viborg, hvor en efterskolelærer blev frikendt for blufærdighedskrænkelse, fordi retten mente, at den 15-årige elev deltog frivilligt. Læreren havde blandt andet skrevet "Jo tættere på nul, jo strammere et hul. I mine drømme har jeg været i alle tre" i elevens blå bog.

Men et barn skal ikke kunne give samtykke til en seksuel relation med en voksen lærer. Den beskyttelse skal selvfølgelig også gælde, når der er tale om blufærdighedskrænkelse.

Og endelig, for det fjerde, vil regeringen med lovforslaget fjerne formuleringen "pornografisk materiale" i straffelovens bestemmelser om overgreb på børn. Endelig!

Det er ubærligt, at børn, der har været udsat for overgreb, også skal kæmpe med følelsen af skyld og skam. En række domme har desværre bidraget til børnenes følelse
Johanne Schmidt-Nielsen

De fleste forbinder porno med lyst og frivillighed. At bruge det begreb i forbindelse med overgreb på børn, er simpelthen misvisende. Børnene har ikke været med til at producere porno. De er blevet udsat for overgreb og disse overgreb er blevet filmet.

Som et offer engang skrev til mig: "Jeg synes, det er et kvalmende ord." Ved at fjerne ordet, sender vi igen et entydigt signal til børnene: Der er begået overgreb mod jer og det er aldrig jeres ansvar.

Ligesom samtykkeloven er en milepæl, der har været med til at ændre samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, så er det aktuelle lovforslag en milepæl, der kan bidrage til at ændre forståelsen af, hvad børn kan give samtykke til og hvad digitale krænkelser er.

Men som med samtykkeloven, kan lovændringen ikke stå alene. Vi er nødt til at sikre, at praksis følger med. Næste skridt bliver derfor at få forståelsen til at slå rødder blandt dommere, anklagemyndighed og politi.

Det er ubærligt, at børn, der har været udsat for overgreb, også skal kæmpe med følelsen af skyld og skam. En række domme har desværre bidraget til børnenes følelse. Hvis dommere kommer frem til, at relationen mellem barnet og den voksne var "kærestelignende" og frivillig, så bekræftes barnet i, at krænkeren havde ret, da vedkommende sagde, at barnet selv ville og selv lagde op til det, der skete.

Med den nye lovgivning kommer vi langt. Ikke mindst hvis lovgivningen følges op med en massiv efteruddannelsesindsats hos politi, dommere, anklagemyndighed og andre relevante parter i, hvad grooming og digitale overgrebssager går ud på.

Vi kan ikke forhindre alle overgreb, selvom lovforslaget her forhåbentlig også vil have en forebyggende effekt. Men vi kan forhindre, at vi som samfund bekræfter krænkerens manipulation. Barnet har brug for det stikmodsatte.

Politik har aldrig været vigtigere