
Natur- og Velfærdslisten kommer på stemmesedlen i Norddjurs Kommune, når der skal afholdes kommunalvalg til november.
Listen er stiftet af tidligere medlem af Enhedslisten Ulf Harbo, der blev ekskluderet fra partiet tilbage i starten af februar efter længere tids uenighed om børn og unges mulighed for kønsskifte.
Det er Ulf Harbos holdning, at man skal være fyldt 25 år for at modtage medicinsk behandling i forbindelse med et kønsskifte. Det er Enhedslistens politik, at man skal have adgang til hormonbehandling, når man rammer puberteten.
En uoverensstemmelse, der markerede enden for 11 år som folkevalgt for Enhedslisten.
Men Ulf Harbo håber altså ikke, at det bliver enden på hans tid som folkevalgt. Derfor har han stiftet Natur- og Velfærdslisten. Og som det ligger i navnet, er det særligt natur og velfærd, der er listens mærkesager.
”Visionen er, at alle vores byer bliver forbundet med hinanden igennem vores kyst- og naturområder. Formålet er ikke kun natur men mere tilgængelig natur. Man kan jo sagtens sætte sig ud i en bil og køre et sted hen for at komme ud i naturen, men det gør det bare mere vanskeligt. Vi skal have flere muligheder, for på den måde bliver det ikke kun et naturprojekt, men også et sundhedsprojekt,” siger Ulf Harbo til Din Avis.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget



















