Bliv abonnent
Annonce
Debat

Liberal Alliance: Fjern de seks læreplanstemaer fra dagtilbudsloven

I stedet for centrale læreplaner for de mindste, skal vi skabe rammer, der gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i daginstitutionerne, og vi skal give forældrene ret til at vælge de bedste institutioner, skriver Helena Artmann Andersen (LA).   
I stedet for centrale læreplaner for de mindste, skal vi skabe rammer, der gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i daginstitutionerne, og vi skal give forældrene ret til at vælge de bedste institutioner, skriver Helena Artmann Andersen (LA).   Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
8. marts 2026 kl. 21.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Små børn har først og fremmest brug for kærlighed fra deres forældre. Og de timer, hvor de er i daginstitution, har de mest af alt behov for at kunne lege og være en del af fællesskabet sammen med de andre børn.

De skal kunne udfolde sig, bruge deres kroppe og deres sanser, lytte til musik, tegne, kravle, løbe, dufte, smage og være.

Derfor mener jeg, at man bør droppe de seks læreplanstemaer, som institutionerne har været forpligtede til at arbejde med siden 2004, og som nærmest har karakter af fagbeskrivelser.

I stedet skal daginstitutionerne fokusere på at skabe rammer for legen og det gode børneliv.

Læreplaner er et benspænd  

I 2004 blev det obligatorisk at anvende seks læreplanstemaer i daginstitutionerne i Danmark og disse blev videreudviklet i 2018.

Læreplanstemaerne fungerer i hverdagen alt for ofte som benspænd for legen og det gode pædagogiske arbejde, og de bør derfor løftes ud af lovgivningen

Helena Artmann Andersen (LA)
MF, børneordfører

Men læreplanstemaerne fungerer i hverdagen alt for ofte som benspænd for legen og det gode pædagogiske arbejde, og de bør derfor løftes ud af lovgivningen.

Børn oplever verden gennem leg. De føler, hopper og klatrer i én lang undersøgende bevægelse, der gradvist gør dem i stand til at forstå alt det, der omgiver dem, og som de er en del af.

Børn, der får lov til at lege vildt, får en bedre forståelse af deres egen krop, og de er derfor bedre til at begå sig som voksne.

Børn, der får lov til at lege og udfordre sig selv i samspillet med andre børn, bliver mindre angste og mere velfungerende, når de bliver ældre.

Legen er derfor både lystfyldt, socialt afgørende og helt livsnødvendig på én og samme tid. Børn lærer både deres egne og andres grænser at kende gennem legen.

Læs også

Mest mulig lokal frihed 

Pædagogerne skaber de gode rammer for legen.

Derfor skal de ikke sidde med næsen i afrapporteringer og dokumentation, men være der, hvor det vigtige sker: Blandt børnene – tæt nok på til at kunne hjælpe, når det er nødvendigt og langt nok fra til ikke at forstyrre.

Det er min generelle holdning, at daginstitutionerne fungerer bedst, hvis de har mest mulig lokal frihed, og forældrene har frit valg af daginstitution.

Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og de skal have gennemsigtighed omkring, hvilke daginstitutioner, der findes i området, og hvad de hver især står for.

Men for at daginstitutionerne kan udfolde deres pædagogiske potentiale, skal de have bedre muligheder for at træffe lokale pædagogiske valg.

Pædagoger er uddannet til at understøtte børns udvikling og trivsel. De kender børns forventede udvikling og ved, hvad der skal gøres, hvis et barn ser ud til at have brug for støtte.

Nogle gange kan man se tiden an, andre gange er der brug for en særlig opmærksomhed i en periode.

Læs også

Børn med MENAPT-baggrund undtaget

Man kan forestille sig, at det kan blive nødvendigt med tættere pædagogisk opfølgning i daginstitutioner, der har mange børn fra tosprogede hjem eller børn fra socioøkonomisk udsatte hjem.

Særligt når vi ser på gruppen af børn med MENAPT-baggrund (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, red.), er der statistiske forskelle på for eksempel sprogfærdigheder, der betyder, at det vil være til børnenes fordel at arbejde fokuseret med at styrke deres sprog og andet pædagogisk udviklingsarbejde.

Men for langt de fleste daginstitutioner i Danmark, er leg et bedre pejlemærke for arbejdet med de små børn, end de bindende læreplanstemaer er det.

I stedet for centrale læreplaner for de mindste, skal vi skabe rammer, der gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Helena Artmann Andersen (LA)
MF, børneordfører

Mange indskolingslærere beretter, at børn har fået sværere ved at indgå i skolens fællesskab, når de starter i skole.

Det kan for eksempel være svært at vente på tur og være stille, når en kammerat taler. Dette kan i nogen grad hænge sammen med læreplanernes fokus på indhold og læring mere end fællesskab og adfærd.

I stedet for centrale læreplaner for de mindste, skal vi skabe rammer, der gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i daginstitutionerne, og vi skal give forældrene ret til at vælge de bedste institutioner.

Når vi gør dette, og når vi giver bedre vilkår for legen, kan vi løfte børnelivet for alle børn, der går i en daginstitution i Danmark. Jeg kan komme i tanker om få ting, der er vigtigere end det.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026