Her er hovedpunkterne i den nationale undersøgelse af dagtilbud

Få overblikket her: 

Hovedfund for daginsitutioner

Samlet kvalitet af pædagogiske læringsmiljøer i deltagende stuer

Godt hver tiende stue for 0-2-årige børn vurderes til at have ‘god’ kvalitet. Knap halvdelen af stuerne vurderes til at have ‘tilstrækkelig’ kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, og knap 4 ud af 10 stuer får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet.

Der er færre end tre stuer, hvor den samlede kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være af ‘ringe’ kvalitet.

- Kvaliteten af relationer mellem personale og børn samt børn imellem

To procent af stuerne får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet, 26 procent vurderingen ‘god’ og 38 procent vurderingen ‘tilstrækkelig’. 32 procent af stuerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet, og 2 procent får vurderingen ‘ringe’. Det er dermed flere stuer, der vurderes til at være af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, end der er stuer, der vurderes til at være af ‘god’ kvalitet, for så vidt angår ‘relationer’.

- Personalet er venligt og imødekommende 

Børnenes mulighed for at danne og udvikle relationer og indgå i meningsfulde samspil med pædagogisk personale er i de fleste daginstitutioner kendetegnet ved, at personalets reaktion og tone over for børnene er god. Personalet vurderes med afsæt i observationsredskabet at være ‘venlige’ og ‘troværdige’ over for børnene.

På de fleste stuer anvendes der desuden ’sjældent’ eller ’af og til’ tvang/skældud og regulering/irettesættelse.

- Børnefællesskabet er mindre i fokus på stuerne

På cirka 6 ud af 10 stuer vurderes det, at det pædagogiske personale ’sjældent’ eller ’af og til’ er opmærksomme på børnenes fællesskab. Det kommer til udtryk ved, at personalet i mindre grad hjælper børn til at knytte relationer.

- Pædagogisk personale er selv opmærksomme på personale-barn-relationen

Betydningen af nære og tillidsfulde relationer mellem børn og personale er noget af det, personalet lægger særlig vægt på i interview.

Personalets betoning af den vigtige relation mellem personale og barn afspejles i, at stuerne generelt får højere vurderinger på denne relation sammenlignet med undertemaet ‘støtte til børnenes indbyrdes relationer og venskaber’.

Kvaliteten af leg og aktivitet 

‘Leg og aktivitet’ er det område af det pædagogiske læringsmiljø, der relativt set vurderes til at være af laveste kvalitet i daginstitutionerne.

Observationerne viser, at andelen af stuer, der vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet (42 procent), overstiger andelen med ‘tilstrækkelig’ kvalitet (39 procent). 7 procent af stuerne vurderes til at have ‘god’ kvalitet og 11 procent af stuerne vurderes til at have ‘ringe’ kvalitet.

- Børnene møder få forskelligartede aktiviteter

Aktiviteter som samling, puslespil, motorikbaner og kreative aktiviteter vurderes til at være af højere kvalitet end det pædagogiske personales støtte til leg.

Der observeres imidlertid ikke mange pædagogiske aktiviteter på stuerne. På over halvdelen af stuerne var der i løbet af en dag ikke forskelligartede aktiviteter og heller ikke en bredde i aktiviteterne, der gør, at alle børn kan finde en aktivitet, der motiverer dem.

- Børn mangler muligheder for at lege sammen og fordybe sig i leg

På lidt mere end halvdelen af stuerne har kun ‘sjældent’ eller ‘af og til’ mulighed for længerevarende leg. Personalets støtte til leg vurderes også relativt set lavt.

På 69 procent af stuerne sætter personalet på observationsdagen ‘sjældent’ eller ‘af og til’ lege i gang i legeområder, ligesom de på to tredjedele af stuerne ‘sjældent’ eller ‘af og til’ ‘udfordrer legen’, for eksempel ved at støtte børn, der har svært ved at lege.

På syv ud af 10 stuer mangler personalet opmærksomhed på ikke at afbryde gode lege, og kun på 1 ud af 10 stuer kan børnene lade legetøjet bliver stående og fx fortsætte en god leg efter en pause.

Kvaliteten af fysiske omgivelser inde og ude

På hver tiende stue vurderes de ‘fysiske omgivelser’ til ‘god’ kvalitet (11 procent), størstedelen vurderes til ‘tilstrækkelig’ kvalitet (59 procent), mens en tredjedel af stuernes fysiske omgivelser får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet (30 procent). Ingen stuer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet og færre end tre stuer får vurderingen ‘ringe’ kvalitet.

Sammenhæng mellem læringsmiljøkvalitet og tilstedeværende personale

Generelt gør det sig gældende for stuerne i kvalitetskategorien ‘god’, at der er meget få af disse stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede på mindst to af de tre tidspunkter over observationsdagen.

Denne sammenhæng gælder, når vi har taget højde for normeringen på dagen og børnesammensætningen. Da der er tale om relativt få stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede, kan der være en vis usikkerhed i forhold til at generalisere dette fund.

Ingen sammenhæng mellem børnenes baggrund og læringsmiljøkvalitet

Et tidligere dansk studie, der er gennemført ved brug af observationer finder, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø er lavere i daginstitutioner, hvor der er en højere andel af børn i udsatte positioner/med socioøkonomisk baggrund på lavere niveau.

Rapporten finder imidlertid ingen forskelle i andelen af tosprogede børn eller børn med lav socioøkonomisk baggrund på tværs af læringsmiljøkvalitet.

Hovedfund for dagplejen 

Samlet kvalitet af de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen

Ingen af de observerede dagplejer vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af ‘fremragende’ kvalitet.

Knap hver tiende dagpleje vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af ‘god’ kvalitet, mens 4 ud af 10 dagplejer vurderes til at have pædagogiske læringsmiljø af ‘tilstrækkelig’ kvalitet.

Samlet set vurderes knap halvdelen (46 procent) af dagplejerne til at have pædagogisk læringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, og ca. hver tyvende dagpleje vurderes i kvalitetskategorien ‘ringe’.

Kvaliteten af relationer mellem dagplejere og børn og børnene imellem

Relationer er det område, hvor det pædagogiske læringsmiljø i dagplejen relativt set vurderes højest sammenlignet med ‘fysiske omgivelser’ og ’leg og aktivitet’.

I 3 ud af 10 dagplejer (30 procent) vurderes ‘relationer’ af ‘god’ kvalitet, mens relationerne i knap 4 ud af 10 dagplejer (38 procent) vurderes til at være af ‘tilstrækkelig’ kvalitet. Lidt under 3 ud af 10 (28 procent) får vurderingen, at relationerne er af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, mens relationer i 4 procent af dagplejerne vurderes af ‘ringe’ kvalitet.

- Dagplejerne er venlige og imødekommende, men i mindre grad sensitive og responsive

Dagplejerens reaktion og tone over for børnene er det underområde, der vurderes højest inden for området.

I observationerne ses udfordringer i relation til sensitive, bekræftende og responsive samspil. Omkring halvdelen af dagplejerne sætter ’sjældent’ eller ’af og til’ ord på barnets behov, for eksempel for at undersøge, om dagplejeren har forstået barnet korrekt. 43 procent af dagplejerne er ’sjældent’ eller ’af og til’ opmærksomme på barnets sproglige og kropslige kommunikation.

- Børnefællesskabet understøttes i mindre grad

Observationerne viser, at en væsentlig andel af dagplejerne i begrænset omfang er opmærksomme på børnenes fællesskab ved at understøtte børnenes mulighed for at knytte sig til de andre børn. 64 procent gør det ’sjældent’ eller ’af og til’.

I observationerne ser vi eksempler på, at dagplejere ikke hjælper børnene ind i leg eller aktivitet med andre børn.

Kvaliteten af aktiviteter og leg

I observationerne vurderes størstedelen af dagplejerne at være i kvalitetskategorierne ‘utilstrækkelig’ eller ‘ringe’ (60 procent), når det kommer til ’leg og aktivitet’.

Samlet set vurderes 9 procent af dagplejerne i kvalitetskategorien ’god’, og dermed er det et fåtal af dagplejer, hvor børn møder pædagogiske læringsmiljøer med stimulerende og meningsfulde pædagogiske aktiviteter og gode muligheder for at lege og få støtte til at indgå i leg.

- Legemuligheder rammesættes i mindre grad i dagplejen

65 procent af dagplejen tilbydes børnene ’sjældent’ eller ’af og til’ deltagelse i forskellige legeformer.

I 44 procent af dagplejerne har børnene ’sjældent’ eller ’af og til’ mulighed for længerevarende leg, og de er i 52 procent ’sjældent’ eller ’af og til’ fordybet i leg. I 72 procent af dagplejerne er det ’sjældent’ eller ’af og til’, at dagplejerne er aktive i forhold til at udfordre legen.

- Dagplejere vægter selv ”fri leg” på børnenes eget initiativ

Den sparsomme rammesætning af legen i dagplejen afspejles i interviewene med dagplejere. Når de bliver spurgt ind til leg, er et dominerende perspektiv, at den tid, der afsættes til leg, foregår på børnenes initiativ med en lav grad af voksenstyring omtalt som ”den frie leg”.

Dette er et noget smallere perspektiv end det, vi ser i observationsredskabet. Her er der fokus på, at legen nogle gange skal støttes, faciliteres og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Kvaliteten af fysiske omgivelser

Fysiske omgivelser’ er det område, hvor kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø vurderes lavest sammenlignet med områderne ‘relationer’ og ‘leg og aktivitet’.

Ingen dagplejer får vurderingen ‘fysiske omgivelser’ af ‘fremragende’ kvalitet. Cirka 1 ud af 10 dagplejer (8 procent) får vurderingen ‘fysiske omgivelser’ af ‘god’ kvalitet, mens ca. 1 ud af 5 dagplejer (21 procent) får vurderingen ‘fysiske omgivelser’ af ‘tilstrækkelig’ kvalitet.

Størstedelen af dagplejerne vurderes i kvalitetskategorien ‘utilstrækkelig’ kvalitet (64 procent). Cirka 6 procent vurderes i kvalitetskategorien ‘ringe’ kvalitet.

Observationerne viser, at dagplejerne får mere positive vurderinger for de indendørs omgivelser sammenlignet med udendørs.