Institut for Menneskerettigheder: Tvangsbortadoption må ikke blive quickfix for udsatte børn

Børn skal sikres en familie, "der ikke kun er til låns. Så man kan slå rødder. Og være tryg." Sådan skriver socialminister Astrid Krag i et indlæg i Kristeligt Dagblad 9. juni 2022.

Indlægget skal støtte et af hovedmålene i det nyligt fremlagte lovforslag til Barnets Lov: Flere tvangsadoptioner.

Astrid Krag henviser dernæst til Vives nye rapport, der angiveligt konkluderer, at "børnene trives bedre" i adoption end anbringelser. Det siger rapporten imidlertid ikke, og det har vi heller ikke forskningsmæssigt belæg for.

Ministeren mangler klart belæg

Jeg har tidligere i Altinget skrevet nogle kritiske bemærkninger til Vives rapport. Problemet var først og fremmest de unuancerede budskaber, der blev udsendt med det ledsagende "Faktaark", hvor det i overskrifterne hedder: "Adopterede klarer sig bedre end anbragte", og "Adoption giver stabilitet". Her tages ikke de forbehold, der skal til, og vi får et skævt billede.

Det er det, som ministeren nu giver et ekstra vrid: Adopterede "klarer sig" ikke bare bedre - i uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning - som Vive skriver, men "trives bedre", skriver Astrid Krag.

Er det bedste for barnet at gribe til det mest drastiske af alle indgreb i familielivet, nemlig tvangsbortadoption. Eller skal man sikre et barn en stabil og tryg opvækst i en plejefamilie

Anette Faye Jacobsen
Ph.d. og seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Ministeren argumenterer også for, at flere adoptioner giver stabilitet i barnets opvækst. Det ér meget vigtigt. Der er bare ikke noget klart belæg for, at adoptioner er mere stabile end plejeanbringelser - heller ikke i Vives rapport.

Vives forskere peger selv på, i deres svar på min kritik, at langvarige plejeanbringelser ikke kan være et alternativ til adoption. Det begrunder de med, at kommunernes har svært ved at tiltrække nye plejefamilier, "hvilket bliver betragtet som en væsentlig barriere for at kunne sikre en fortsat høj og stabil anvendelse af plejefamilier i fremtiden". Så det er altså ikke selve plejeanbringelsen, der er en hindring for stabilitet, men derimod rekrutterings­problemerne.

Til det er der først at sige, at der også meldes om rekrutteringsproblemer i forhold til adoptivfamilier. Det er dog ikke noget, der er offentliggjorte tal for. Men rekrutterings­problemer kan man typisk gøre noget ved.

Invester i plejeanbringelser

Det centrale diskussionsemne er dog, om det er det bedste for barnet at gribe til det mest drastiske af alle indgreb i familielivet, nemlig tvangsbortadoption. Og så i stadigt stigende tal, som ministeren lægger op til. Eller om man kan sikre et barn en stabil og tryg opvækst i en plejefamilie, måske endda i hele barndommen, hvor alle bånd til de biologiske forældre ikke kappes over?

Der er solid forskning fra USA (R.D. Kessler mfl., 2008), der tyder på, at investering i plejeanbringelser kan give markant forbedrede resultater for børns og unges livskvalitet, når man måler på stabilitet i anbringelsen og på fysisk og psykisk sundhed.

Det kræver, at der tilbydes gode forhold for plejefamilier med specialiseret rådgivning samt veluddannede sags­behandlere, som har ordentlig tid til at sørge for det rigtige match mellem barn og plejeforældre.

Økonomiske incitamenter skal frem i lyset

Det er nærliggende at få den tanke, at adoptionsmodellen køres så hårdt frem fra regeringens side, fordi den er langt billigere end langvarig anbringelse af et barn i pleje. Adoptivforældre skal ikke have pleje­vederlag. Men det er ikke noget, der tales om; det er ikke legitimt.

Det er nærliggende at få den tanke, at adoptionsmodellen køres så hårdt frem fra regeringens side, fordi den er langt billigere end langvarig anbringelse af et barn i pleje

Anette Faye Jacobsen
Ph.d. og seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Lolland Kommune fik hård kritik, da forvaltningen kom for skade at fremlægge et sparekatalog, hvor fem tvangs­bortadoptioner i 2022 kunne spare kommunen for fire millioner kroner. Kommunen var efterfølgende ude og understrege, at "tvangsadoptioner sker med udgangspunkt i barnets tarv – ikke økonomi".

Et forskerhold fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet har dog påvist, at økonomi spiller en afgørende rolle i kommunerne, i forhold til hvilke foranstaltninger de tilbyder børn. Er budgettet ved at være brugt sidst på året, anbringes der typisk færre børn, og kommunerne vælger billigere løsninger.

Det er afgørende, at den kommende Barnets Lov anerkender, at udsatte børns ret til et trygt og udviklende familieliv skal imødekommes med mange muligheder for at skabe den bedste løsning for det enkelte barn.

Det kan blive fatalt, hvis Folketinget i blind tillid til tvangsadoption, som et quickfix, presser kommunerne til at bruge denne foranstaltning, hver gang forældre ikke ser ud til at magte den daglige omsorg for barnet. Men det er desværre det, der lægges op til i lovforslaget.