Debat

Læger i børne- og ungdomspsykiatrien: Undskyld, vi har ikke gjort det godt nok

Den hjælp, som børn og unge tilbydes lige nu i kommunerne og i primær sektor, er langt fra god nok. Det er det tydelige billede, som er blevet fremkaldt af coronakrisen, hvor vi nu ser mange flere i børne- og ungdomspsykiatrien, skriver Linda Hardisty Bramsen og Hanne Børner.

Børne- og ungdomspsykiatrien skal være tilgængelig konsulent i alle tvivlsspørgsmål, skriver Linda Hardisty Bramsen og Hanne Børner. (Foto: Thomas Nielsen/Ritzau Scanpix)
Børne- og ungdomspsykiatrien skal være tilgængelig konsulent i alle tvivlsspørgsmål, skriver Linda Hardisty Bramsen og Hanne Børner. (Foto: Thomas Nielsen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi undskylder over for Danmarks børn og unge. Mange af jer har ikke fået den hjælp, I søger og har behov for, og børne- og ungdomspsykiatrien bærer en del af skylden. 

Vi opgav måske kampen lidt for let og fordybede os i tanker om den daglige drift og det muliges kunst, så vi glemte vores ypperste formål - at sikre den bedste hjælp og behandling til de af jer, som har brug for den. 

Det har været en evig diskussion blandt fagfolk, interessenter, organisationer og politikere, om der ses for mange børn og unge i børne- og ungdomspsykiatrien, om der stilles for mange diagnoser og medicineres for meget, om vi kan holde flere børn og unge i den kommunale sektor og ude af psykiatrien, om forskellige tilbud kan forebygge, om autisme og ADHD/ADD er reelle diagnoser oog så videre.

Vi må også bare erkende, at de givne værktøjer (ofte politisk bestemt) er helt forkerte til opgaven

Linda Hardisty Bramsen og Hanne Børner, formand og næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

En endeløs debat blandt voksne, som handler om økonomi, kassetænkning, faglige stridigheder, gode gamle politiske forbindelser og prestige. Rapport på rapport produceres om, hvor godt det tilbud, man står for, er til at forebygge eller behandle. 

Det handler om at bevise sit værd, helst gennem tal om hvor mange penge man sparer kommune, region og samfund ved at undgå det enkelte barn eller ung får hjælp ved at blive tilset af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. 

Det har nemlig oftest været hovedformålet. At sikre, at børn og unge ikke skal have hjælp af en børne- og ungdomspsykiater. 

Vi har ikke tilbudt til den rette hjælp
Det har coronakrisen vel forhåbentlig sat en endelig stopper for? 

For de fleste, inklusiv os selv, har vel opdaget, at alt for mange af vores børn og unge har det virkelig dårligt lige nu med nedlukningen som forstærkende faktor, men med behov som er grundlagt længe før? Vi kan for vores del kun sige undskyld til de børn og unge. Vi har svigtet. 

Vi havde ikke indset, at I var så mange, som I er, og vi kan se, at børne- og ungdomspsykiaterne har ladet sig skubbe alt, alt for langt væk fra jer, så vi nu står med en stor gruppe børn og unge, vi kunne have hjulpet langt tidligere og ydet ægte, evidensbaseret forebyggelse.

For i og med vi alle erkender, at det står helt galt til, må vi også alle erkende, at det, vi tilbyder nu i kommunerne, ikke har fungeret. Det er ikke tilstrækkeligt, det mangler faglighed, og det er dermed at sidestille med fejlbehandling. 

Børn og unge har ikke fået rette hjælp på rette tid af rette faglighed. Corona-krisen har netop sat forstørrelsesglasset på det sårbare punkt i en stor del af vores sundhedsvæsen. Er der tilstrækkelig med sundhedsfaglig hjælp? Det er der tydeligvis ikke for børn og unge med psykisk sygdom, psykisk sårbarhed eller udviklingsforstyrrelser.

Der er kommet mange flere henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Nogle steder er der også kommet flere børn og unge i akutpsykiatrien, og der har været en stigning i selvmord blandt unge kvinder. 

Nogle af børnene og de unge har været kendt af børne- og ungdomspsykiatrien i forvejen og har under nedlukningen oplevet en forværring og nye symptomer på følgesygdomme. Andre er helt nye patienter, som vi ikke kendte til. Det er disse børn og unge, vi især er forpligtede over for.

De forkerte værktøjer
Vi har svigtet dem i den hjælp, der er tilbudt. Det skal vi handle på lige nu. Det er på tide at indse fejlene. Det nytter ikke noget med en at tale med, for det har ikke hjulpet disse børn og unge. 

Det nytter ikke med gratis psykologordning, for det hjælper ikke de børn og unge, vi står med nu at tale om en angst, hvis den er symptom på en bagvedliggende psykisk sygdom, som skal udredes af en børne- og ungdomspsykiater. 

Vi kan simpelthen ikke mene, at det at få rette hjælp som barn eller ung med en psykisk sygdom, skal være en forhindringsbane af uvirksomme tilbud, indtil man får tvunget sig igennem. Corona-krisen lukkede alle disse barrierer ned, og viser os desværre meget tydeligt, at de har været fejlplacerede. 

Én af børne- og ungdomspsykiatriens absolut vigtigste samarbejdspartner er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR. Men desværre mangler nogle af de ansatte i PPR den rette faglighed for at kunne løfte en del af opgaven her. 

Fagligheden kan uden tvivl komme, og der er brugbare tiltag på vej, men indtil da, skal vi gøre noget andet, handle hurtigt og udnytte de personer, som allerede har rette faglighed på plads. Derfor skal vi som børne- og ungdomspsykiatere til at komme mere ud. Vi skal ud i primærsektor i kommunerne og hjælpe dem med at give den rette hjælp på rette tid. 

Det er vores indtryk, at kommunerne generelt gør, hvad de kan for at hjælpe, vi må også bare erkende, at de givne værktøjer (ofte politisk bestemt) er helt forkerte til opgaven. 

Bedre konsulentfunktion
Derfor skal børne- og ungdomspsykiatrien være tilgængelig konsulent i alle tvivlsspørgsmål, og dette gælder selvfølgelig også for de praktiserende læger. Børne- og ungdomspsykiatrien skal meget tidligere ind i at vurdere, hvilken hjælp barnet eller den unge skal have. 

Vi skal også træde til og aflaste kommunerne i behandlingsprocessen, især også fordi en psykisk sygdom hos et barn eller en ung skal ses i et udviklingsperspektiv. 

Vi skal hurtigt kunne tilpasse behandlingen både den psykoterapeutiske og den eventuelt medicinske. Vi skal lære af denne øjenåbner, når vi planlægger tiårs planen for psykiatrien. Vi skal huske, at vi primært taler om psykiatri i et sundhedsvæsen og ikke hjælp i et socialvæsen.

Vi skal arbejde ud fra en sundhedsfaglig vinkel, men have treenigheden i at se på det biologiske, det psykologiske og det sociale. Det er kun børne- og ungdomspsykiatere, som har alle tre fagligheder. 

Derfor skal en konsulentfunktion arrangeres bedre end nu, så alle de andre, som er vigtige for at hjælpe vores børn og unge nemlig sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, PPR, praktiserende læger, socialrådgivere, fritidsaktiviteter, Børnetelefonen og især forældre har mulighed for hurtig kontakt til den rigtige faglighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion