Lektor: Børn med funktionsnedsættelser skal også anerkendes i egen ret

Regeringen sætter med sit udspil "Børnene først" fokus på børns ret til inddragelse og egen stemme. 

Det er et yderst vigtigt tema. Men parallelt med, at udspillet styrker udsatte børns rettigheder til inddragelse, kan det virke modsat i forhold til børn med funktionsnedsættelser. De risikerer at komme endnu længere bag i køen af perspektiver, der bliver lyttet til, når socialrådgivere skal tage afgørende beslutninger i deres liv.

Udfordringen i udspillet er, at det i sine forståelser og sprogbrug styrker en eksisterende problematisk og konstrueret opdeling af børn i Danmark, hvor der skelnes mellem udsatte børn og børn med funktionsnedsættelser.

En opdeling, der kan være meningsfuld i nogle sammenhænge, men medvirker til at forstærke de problemer med børns mulighed for inddragelse, som allerede er på handicapområdet.

Hvis regeringen reelt vil stå ved alle børns side og styrke at de alle får en stemme, er de nødt til at være langt mere ambitiøse, når det gælder børn med funktionsnedsættelser. Børn, som på grund af deres diagnoser og udfordringer, kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse, fordi kan have svært ved at udtrykke deres egne ønsker og behov.

Alle børn har ret til inddragelse
Jeg har gennem mange år beskæftiget mig med inddragelse af børn på handicapområdet, dels som socialrådgiver og aktuelt via forsknings- og udviklingsarbejde. 

Mine undersøgelser viser, at der er store problemer med inddragelsen af børn på handicapområdet. 

{{quote:ID:position}}

Socialrådgivere undlader ofte helt at vurdere om og hvordan, de kan inddrage børn med funktionsnedsættelser i deres sagsbehandling. Der kan eksempelvis være tale om en barn med autisme, som ikke høres om deres oplevelse af deres hverdag og ønsker, inden socialrådgiveren i samarbejde med forældrene beslutter, at barnet skal i aflastning hos en aflastningsfamilie.

Den manglende inddragelse af barnets perspektiver er dels et problem i forhold til FN’s Børne- og Handicapkonventioner, som klart fastslår, at alle børn skal sikres ret til, og mulighed for, at udtrykke deres synspunkter i sager, der vedrører dem. 

Men det er også problematisk set i forhold til kvaliteten af det sociale arbejde på området. Godt socialt arbejde skabes et på fundament af både indsigt i barnets behov og oplevelser, såvel som perspektiverne fra de voksne omkring barnet.

Handicapområdet er komplekst, fordi forskellige individers behov, ønsker og perspektiver ikke altid harmonerer - heller ikke i samme familie. Men vi må ikke ofre børnenes rettigheder for at reducere denne kompleksitet.

Den forkerte retning
Med mit kendskab til problemerne med børns rettigheder på handicapområdet, ser det ud til at gå i den forkerte retning, når børn med funktionsnedsættelser kun bliver nævnt i regerings udspil for at understrege, at "Barnets lov" ikke kommer til at gælde for dem. 

Hermed sendes et stærkt signal om, at de styrkede rettigheder ikke er for alle, og at børn med funktionsnedsættelser, også i forhold til deres rettigheder, skal betragtes anderledes end andre børn.

Indtrykket forstærkes af, at børnene med funktionsnedsættelser ikke bliver nævnt selvstændigt i udspillet, men i stedet konsekvent indgår implicit som en del af "familierne til børn med funktionsnedsættelser". 

Er der mon her en underliggende forståelse af, at børn med funktionsnedsættelser i langt højere grad alene skal ses som en del af familien og dermed ikke, som der står i udspillet, skal ”anerkendes i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme” som øvrige børn i Danmark?

Små forskelle med stor betydning
Udefra set, kan det undre, at socialrådgivere ikke systematisk inddrager alle børn. 

Mine undersøgelser viser, at en forklaring kan findes i, at inddragelsen af børn kun er betonet i serviceloven i den del, der handler om udsatte børn, der har behov for særlig støtte. I den del af serviceloven, der gælder handicapkompenserende ydelser, står imidlertid ikke noget om barnets inddragelse. 

Der er således i én og samme lovgivning forskellige betoning af barnets ret til inddragelse, alt efter om barnet er såkaldt udsat eller har funktionsnedsættelse. Denne skelnen har stor betydning for, hvordan nogle socialrådgivere forholder sig til inddragelse af børn med funktionsnedsættelser.

De forstår ofte de forskellige betoninger i lovgivningen sådan, at de slet ikke bør forholde sig til inddragelse af et barn med funktionsnedsættelse, fordi det ikke står direkte. Det er næppe hensigten fra lovgivers side

Med denne viden, er det bekymrende, at regeringen vil øge skellet mellem udsatte børn og børn med funktionsnedsættelser yderligere ved at adskille børnene i to lovgivninger. Det er min frygt, at det også vil øge forskellene i forståelserne af børns rettigheder, og dermed reelt svække børn med funktionsnedsættelser muligheder for at blive inddraget i deres sag.

Næste artikel

Selveje Danmark: Giv økonomien i Barnets Lov et servicetjek

Lovgivning må ikke efterlade tvivl
Dansk lovgivning, hvad enten det er den kommende Barnets Lov eller den nuværende servicelov, bør ikke efterlade tvivl om børns rettigheder til at blive hørt og inddraget i alle forhold, der vedrører dem. 

Selvom nogle børn med funktionsnedsættelser kommer fra familier, vi ofte betragter som ressourcestærke, bør også disse børn anerkendes i deres egen ret og have egen stemme i vigtige forhold i deres liv.

Et skærpet fokus i lovgivningen vil sandsynligvis ikke kunne løse udfordringer på området alene. Det vil dog være et vigtigt skridt mod en ændret forståelsesramme for inddragelse, hvor børnene med funktionsnedsættelser ikke er dobbelt udsatte, fordi de både har fysiske eller psykiske udfordringer og ikke bliver anerkendt i deres egen ret.