Mere støtte til lokalmedier, en streamingafgift og slut med politisk indflydelse på DR's bestyrelse: Her er regeringens medieudspil
Danmark skal gå forrest for at sikre større demokratisk kontrol med techgiganterne, siger kulturministeren om regeringens nye medieudspil. Du får overblikket over alle elementerne her.
Laura Bejder Jensen
ResearcherEt såkaldt kulturbidrag for streamingtjenester, flere penge til lokale og regionale medier og et farvel til politisk udpegede medlemmer af DR's bestyrelse.
Det var en bred vifte af tiltag, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag fremlagde, da hun præsenterede regeringens længe ventede udspil til et medieforlig.
Løftet om en ny aftale stammer helt tilbage fra forståelsespapiret, som regeringen og støttepartierne underskrev umiddelbart efter sidste folketingsvalg. Forhandlingerne er dog blevet udskudt ad flere omgange, men fredag tager politikerne altså hul på dem.
I udspillet præsenterer regeringen en række forslag, som skal styrke den demokratiske samtale.
"Den demokratiske samtale og vores medieforbrug står i en brydningstid, ikke mindst på grund af den digitale udvikling," siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Danmark skal gå forrest for at sikre større demokratisk kontrol med techgiganterne, der på kort tid har opnået enorm indflydelse på vores liv, vores samfund og vores fællesskab."
Den øgede kontrol med techgiganterne skal sikre gennemsigtighed. Derfor vil regeringen blandt andet anmode techgiganterne om at dele oplysninger om algoritmers effekter på demokratiet og borgernes trivsel samt etablere et nyt center for Tech og Demokrati.
Kulturministeren præsenterede udspillet hos Sjællandske Medier/Dagbladet Ringsted. Lokationen understreger et andet fremtrædende element i udspillet – styrkelse af regional og lokal journalistik og et opgør med geografiske nyhedsørkener.
Regeringen lægger op til en ny model for mediestøtten, som tilgodeser lokale og regionale medier og et øget bidrag til finansieringen af den digital udvikling og omstilling, så lokale og regionale medier kan følge med udviklingen i danskernes medievaner.
Du får hele overblikket her:
Mere kontrol med techgiganterne
Regeringen vil:
- etablere et nyt center for Tech og Demokrati på Kulturministeriets område, som skal skabe mere viden om techgiganternes effekter på demokrati, sammenhængskraft og trivsel samt bidrage til politikudvikling.
- opruste på indsatsen mod falske nyheder og styrke digital dannelse gennem bevillinger til henholdsvis TjekDet og Medierådet for Børn og Unge.
- officielt anmode techgiganter om at dele oplysninger om algoritmers effekter på det danske samfund, herunder blandt andet demokratiet og trivslen.
- tage initiativ til at samle en gruppe af ligesindede lande, der skal arbejde for, at techgiganterne underlægges større demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og at deres algoritmer understøtter den demokratiske samtale.
- arbejde for at forhindre udenlandsk kontrol med adgangen til danske mediers indhold. Digitale platforme må ikke kunne slette indhold og apps fra danske medier omfattet af medieansvarsloven.
- arbejde for at sikre, at apps fra danske public service-medier får en fremtrædende placering på digitale enheder – for eksempel Apple TV og Android TV.
- årligt få udarbejdet en uvildig rapport om techgiganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssig sammenhængskraft i Danmark.
- undersøge, hvordan sociale medier og andre digitale tjenester kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner, særligt over for børn og unge.
Streamingtjenesterne skal til lommerne
Regeringen vil:
- indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på fem procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som skal anvendes til produktion af dansk kvalitetsindhold. Bidraget skal gå til en større public-service pulje samt forøge tilskuddet til danske film.
- udforme ordningen som en trappemodel. Streamingtjenester, der investerer meget i produktioner med dansk indhold, betaler et mindre kulturbidrag end tjenester, der ikke gør.
Et mere digitalt DR
Regeringen vil:
- styrke DR's digitale public service-tilbud og platforme.
DR skal:
- styrke sin lokale og regionale dækning.
- styrke sit public service-tilbud til unge.
- have en stærk og uafhængig bestyrelse, som understøtter udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed. Det betyder, at det skal være slut med, at de seks største partier i Folketinget hver får lov at udpege et medlem.
- være transparent om brugen af algoritmer og personalisering af indhold og gøre det tydeligt for brugerne, hvordan anbefalet indhold er udvalgt.
Ny public service-pulje med fokus på arbejdsvilkår
Regeringen ønsker, at:
- tilskudsmodtagere fra public service-puljen skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.
- tilskudsmodtagere skal leve op til kædeansvar, når der anvendes underleverandører.
- regler om aftalelicens og rettigheder skal efterleves, når der modtages støtte. I lighed med filmstøtten.
- public service-puljen udvides til også at støtte indhold produceret til radio og podcast.
- produktionen af public service-indhold til unge styrkes.
- distributionskravene revideres i lyset af medieudviklingen.
Styrkelse af lokal og regional journalistik
- En omfordeling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale nyhedsmedier, som understøtter, at der fortsat er journalister og medier tæt på borgerne uden for de store byer.
- At omfordelingen gennemføres sådan, at den ikke skaber incitament til øget centralisering af lokale og regionale medier, men bidrager til, at medier også placeres uden for de fire største byer.
- Udviklingsstøtte til, at de lokale og regionale medier kan omstille sig digitalt og tilbyde lokalt indhold i et format, der er relevant og tilgængeligt for flere borgere.
- En ny pulje til distriktsblade og ugeaviser, der skal sikre mere lokaljournalistik til borgerne.
- En pulje til samarbejdsprojekter om lokaljournalistisk mellem public service-medier og lokale og regionale medier.
Mediestøtten skal tilpasses medieudviklingen
Regeringen vil:
- mindske det eksisterende tekstkrav i den redaktionelle produktionsstøtte og åbne for, at den i højere grad kan støtte billede og lyd.
- revidere den nuværende supplementsordning, så også nye mindre landsdækkende nyhedsmedier med høj journalistisk kvalitet kan opnå tilskud.
- gøre støttekriterierne for innovationsstøtte platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast
- målrette innovationsstøtten mere til mindre eller nye medier.
- igangsætte et udredningsarbejde med henblik på en gennemgribende revision af mediestøtteordningen.
- stille krav om, at tilskudsmodtagere fra mediestøtteordningen skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.
- gøre det nemmere for nye medie-iværksættere og start ups at benytte sig af belønningsbaseret crowdfunding.
Medieansvar skal tilpasses en digital tid
Regeringen vil kigge på:
- hvordan Pressenævnets rolle skal se ud fremadrettet – og hvordan der etableres en egentlig medieombudsmand efter svensk forbillede, som kan undersøge sager på eget initiativ og kan bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og initiativer.
- hvordan influencere og bloggere med flere kan stilles til ansvar i tilstrækkelig grad for det indhold, de publicerer, herunder om der for eksempel er behov for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.
- hvordan de brancheetiske normer og standarder i mediebranchen styrkes, samt hvordan de får en tydeligere virkning, end tilfældet er i dag.