I det nye år gennemfører Børns Vilkår en organisationsændring, hvori Steffen Raun Fjordside, nuværende chef for Udvikling og Fondssamarbejde, bliver udnævnt til vicedirektør.
Det oplyser Børns Vilkår i en pressemeddelelse.
Efter seks års rolle som Chef for Udvikling og Fondssamarbejde træder Steffen Raun Fjordside ind i direktionen, der udvides med hans nye position.
Udover direktionsansvar vil Steffen Raun Fjordside lede afdelingen for Udvikling & Politik, der fokuserer på fondssamarbejde og politisk udvikling inden for børne- og ungelivet.
"Steffen Raun Fjordside har den bedst mulige baggrund til at kunne udvikle nye indsatser i partnerskaber med fonde og andre aktører og kan med sin nye rolle sikre, at Børns Vilkår er repræsenteret på højeste niveau i alle relevante sammenhænge," siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Steffen Raun Fjordside, der er uddannet cand.scient.pol., tiltræder 1. januar.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager


















