Kronik

Ombudsmanden: Børnekontoret har i et årti arbejdet ufortrødent for børns rettigheder

De første ti år har vist, at der er nok at se til for et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. Antallet af årlige sager er steget væsentligt siden kontorets oprettelse, og i 2022 oprettede Børnekontoret over 900 sager, skriver Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

På Børnekontoret ser vi frem til at fortsætte arbejdet. Dels i forhold til at sikre konkret hjælp til enkelte børn og unge, og dels med at tage hånd om generelle fejl eller juridiske uklarheder, der kan få betydning for mange børn eller for et helt sagsområde, skriver Niels Fenger.
På Børnekontoret ser vi frem til at fortsætte arbejdet. Dels i forhold til at sikre konkret hjælp til enkelte børn og unge, og dels med at tage hånd om generelle fejl eller juridiske uklarheder, der kan få betydning for mange børn eller for et helt sagsområde, skriver Niels Fenger.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Niels Fenger
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nu ti år siden, at Folketinget besluttede at højne børns rettigheder ved at styrke Børnerådet og Børns Vilkår og ved at etablere et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Det danske børneombud består dermed ikke af én fælles instans, men af tre spillere på banen, som hver især gør det, de er bedst til, og som tilsammen udgør en grundlæggende støtte for børnene i Danmark.

Børnerådet er børnenes stemme i offentligheden og taler børns sag over for regeringen og Folketinget. Børns Vilkår har Børnetelefonen og er dermed børns hovedindgang til rådgivning og hjælp til at få kontakt til de myndigheder, der skal løse svære akutte problemer. Og Børnekontoret ved Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med, at børns rettigheder bliver respekteret.

Baggrunden for oprettelsen af Børnekontoret var et forslag fra 2011 fra FN's Børnekomité. Børnekomitéen anbefalede, at der inden for ombudsmandssystemet i Danmark blev etableret en åben, specialiseret instans med "tilstrækkelige ressourcer til at overvåge implementeringen af børns rettigheder, og som har kompetence til at behandle individuelle klager". Folketinget var enigt og besluttede, at der skulle oprettes et særligt børnekontor hos ombudsmanden med åbning 1. november 2012.

Ombudsmandens Børnekontors tiårsjubilæum fejres 24. januar på Christiansborg med en stor konference om anbragte børn og unges rettigheder.

Jeg er stolt af Børnekontorets arbejde, og jeg synes, at tiåret er en god anledning til at kigge tilbage på Børnekontorets sager – ikke for at hylde os selv, men fordi et tilbageblik kan give et billede af nogle af de retssikkerhedsmæssige genvordigheder, som børn og unge undertiden må slås med. Ikke mindst de børn og unge, der i forvejen befinder sig i en sårbar situation, for eksempel fordi de er anbragt uden for hjemmet.

Folketingets sigte med at oprette et særligt Børnekontor hos ombudsmanden var ikke at give børn en advokat eller en politisk stemme. Hensigten var at styrke ombudsmandens juridiske tilsyn med børns rettigheder inden for de rammer, som ombudsmanden i øvrigt har. Det gør Børnekontoret på flere forskellige måder:

Klagesager

For det første kan både børn og voksne klage til Børnekontoret over afgørelser og forhold i den offentlige forvaltning samt forhold på private institutioner, som varetager opgaver i forhold til børn.

Alle børn kan få deres rettigheder krænket eller i hvert fald have behov for, at det vurderes, om deres rettigheder er blevet krænket

Niels Fenger
Folketingets Ombudsmand

Det kan for eksempel være en klage over, at en skole har bortvist en elev, eller en klage over, at et opholdssted har gjort indgreb i en ungs selvbestemmelsesret ved at forbyde den unge at have kontakt til pårørende.

Langt de fleste klager kommer fra voksne, eksempelvis forældre eller plejeforældre, men der er hvert år også en del børn og unge, der selv kontakter Børnekontoret. Når børn og unge henvender sig til Børnekontoret, tager medarbejderne særligt hurtigt hånd om henvendelsen, ofte med en indledende telefonisk kontakt og derefter med et svar, der er formuleret i børnehøjde.

Børn kontakter typisk Børnekontoret på et tidspunkt, hvor de har et aktuelt problem, som myndighederne ikke har færdigbehandlet. Børnekontoret gør derfor meget ud af at hjælpe børnene med at få deres ønsker og klager sat ind i en retlig ramme og kanaliseret videre til myndighederne, herunder at få skub i sager, der ser ud til at være gået i stå.

Tilsynsbesøg

Børnekontoret tager hvert år på tilsyn på offentlige og private institutioner, hvor børn er anbragt. Under tilsynsbesøgene har vi fokus på medarbejdernes brug af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, børnenes forhold til de ansatte og deres mulighed for at modtage undervisning og beskæftigelse samt sundhedsmæssige forhold.

Tilsynsbesøgene giver os mulighed for at få indblik i, hvordan nogle af de mest sårbare borgere i Danmark – nemlig de anbragte børn – lever og trives. Og vi kan afdække problemstillinger, som måske ellers ikke ville blive undersøgt.

Hvert år vælger vi et tema for vores tilsyn, idet det giver os mulighed for at komme mere i dybden med en given problemstilling. Jeg skal ikke remse dem alle op, men blot nævne temaerne for de sidste fem år for dermed at vise spændevidden i vores tilsyn.

Ombudsmanden har særlige forpligtelser over for samfundets mest udsatte borgere

Niels Fenger
Folketingets Ombudsmand

I 2019 undersøgte vi forholdene for socialt anbragte mindre børn med fokus på brugen af fysisk magt. I 2020 besøgte vi institutioner for børn og unge med handicap og havde fokus på blandt andet forebyggelse af vold og seksuelle overgreb.

I 2021 var temaet børn og unge i sikrede døgninstitutioner, hvor der blev set på isolation og undersøgelser af personer og opholdsrum over for børn og unge i sikrede døgninstitutioner. Og i 2022 var det mindre private opholdssteder for unge med fokus på blandt andet alkohol- og stofmisbrug og selvskadende adfærd.

I år kigger vi nærmere på børn og unge i psykiatrien. Og herudover vil vi blandt andet se på forholdene for børn i Jyderup Fængsel, et tema, der også har været debatteret i medierne.

Tilsynsbesøgene fører ofte til, at vi giver anbefalinger til den enkelte institution. Det kan for eksempel dreje sig om, at en sikret institution skal stoppe med at videoovervåge unge, der er anbragt i isolation. Eller at personalet skal uddannes i grænserne for brug af magt og i, hvorledes magt udøves mest skånsomt.

Når jeg eller mine medarbejdere i Børnekontoret kommer på tilsyn på anbringelsessteder rundt omkring i landet, så møder vi generelt dedikerede og engagerede mennesker, der ønsker at gøre det bedste for de børn og unge, der er i deres varetægt.

Men der er bestemt også sager, hvor man kan prise sig lykkelig for, at det eksisterer et uafhængigt tilsyn. I 2013 var vi på tilsyn på en døgninstitution i Esbjerg Kommune og mødte to socialt udsatte søskende.

Læs også

Besøget afdækkede, at kommunen, forud for at børnene blev anbragt, ikke havde taget nogen reelle initiativer for at hjælpe dem. Og det, selv om kommunen havde modtaget en lang række alvorlige underretninger fra blandt andre politi, skole og borgere i løbet af et år.

Børnene var seks og otte år, da kommunen modtog den første underretning, men først da den ene af de to søskende, der i mellemtiden var blevet ni år, blev indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57, blev børnene akut anbragt uden for hjemmet. Her udtalte ombudsmanden, at kommunens svigt var "fuldstændig uforsvarligt".

Sager vi starter efter omtale i medierne

Vi kan også selv starte en sag, hvis vi for eksempel via pressen bliver bekendt med oplysninger, der tyder på, at en myndighed ikke har fulgt lovgivningen eller i øvrigt ikke har behandlet et barn korrekt.

Det gjorde vi blandt andet i en sag, hvor Langeland Kommune havde besluttet, at nogle anbragte unge skulle flytte hjem til deres forældre, og hvor der opstod mistanke om, at hjemgivelserne skyldtes et ønske om at spare på de kommunale udgifter. Børnekontoret bad derfor om at få nogle stikprøvesager til gennemsyn.

Efter en gennemgang af sagerne havde vi ikke holdepunkter for at udtale, at hjemgivelserne var begrundet i økonomisk magtfordrejning. Til afdækkede vi, at kommunen havde begået alvorlige og bekymrende fejl i forhold til afholdelse af børnesamtale, revision af de unges handleplaner og tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen om hjemgivelse over for de unge.

Hvordan vi prioriterer

Alle børn kan få deres rettigheder krænket eller i hvert fald have behov for, at det vurderes, om deres rettigheder er blevet krænket. Vi skelner derfor ikke mellem, om børn er små eller store, og om de er i en vanskelig personlig situation eller i øvrigt trives. Børnekontoret er for alle børn.

Men der er grupper af børn, der er i en livssituation, hvor deres rettigheder kan være under pres. Ombudsmanden har særlige forpligtelser over for samfundets mest udsatte borgere. Og det er på den baggrund, at de ovennævnte årlige temaer for Børnekontorets tilsyn typisk angår forholdene for socialt udsatte anbragte børn og unge.

Vores tilsynsbesøg og konkrete sager fører ofte til, at vi tager mere overordnede problemstillinger op med ministerierne

Niels Fenger
Folketingets Ombudsmand

Både jeg og mine forgængere som ombudsmænd har herudover fokus på, at vi rejser de sager, hvor respekten for væsentlige juridiske rettigheder er i fare, og hvor der kan være en risiko for, at vigtige problemstillinger ikke bliver afdækket, hvis ombudsmanden ikke rejser en sag.

Fokus er således både på at hjælpe det enkelte barn og på at afklare generelle sager om væsentlige, principielle og retssikkerhedsmæssige problemstillinger.

Endelig prøver vi at rejse sager, hvor udfaldet kan gøre en reel forskel for flest mulige børn og unge. 

Inden for de seneste år har vi blandt andet undersøgt sagsbehandlingstiderne ved Familieretshuset i sager om overvåget samvær efter dom og sager om midlertidigt samvær.

Her fandt vi i 2021, at forholdene var ganske bekymrende, da ventetiden kan indebære en risiko for, at relationen mellem barn og forælder lider skade. Folketinget har tilført Familieretshuset en betydelig merbevilling med henblik at nedbringe sagspuklerne, og Familieretshuset har iværksat en række tiltag for at nedsætte ventetiden. Men vi holder fortsat øje med sagsbehandlingstiderne.

En anden sag af stor generel betydning var en sag fra 2019, hvor vi udtalte, at partshøring af børn ikke bør ske ved et svært voksent kancellisprog, men på en måde, så barnet forstår, hvad sagen drejer sig om, og fremgangsmåden i øvrigt er hensynsfuld i forhold til barnet.

Det var ikke tilfældet i den konkrete sag, hvor Ankestyrelsen havde partshørt et 12-årigt autistisk barn og i den forbindelse sendt et høringsbrev med dokumenter fra sagen og bedt barnet om at komme med sine "eventuelle bemærkninger inden 8 dage".

I det hele taget er det kendetegnet for Børnekontorets arbejde, at vi ikke kun kontrollerer, at myndighederne anvender lovgivningen formelt korrekt, men også har fokus på, hvordan børnene selv oplever og har mulighed for at forstå mødet med myndigheder og institutioner.

Styrkelse af børns rettigheder gennem ny lovgivning

Vores tilsynsbesøg og konkrete sager fører ofte til, at vi tager mere overordnede problemstillinger op med ministerierne.

Folketingets Ombudsmand er ikke en politisk instans, og jeg har som ombudsmand intet mandat til at foreslå ny lovgivning. Det sker imidlertid indimellem, at vores arbejde giver myndighederne anledning til at ændre reglerne, så de problemer, vi har afdækket, løses ved hjælp af ny lovgivning eller præciserende vejledning.

Et eksempel er skoleområdet, hvor vi gennem flere år har haft fokus på elevers rettigheder, når en skole griber til alvorlige reaktioner som for eksempel bortvisning.

Læs også

Her førte vores undersøgelser til, at der på fri- og efterskoleområdet i 2021 trådte nye regler i kraft, der slår fast, at skolerne inden en beslutning om at udskrive en elev skal inddrage (partshøre) eleven og dokumentere, at det er sket.

Endvidere har vores undersøgelser på offentlige skoler ført til, at (nu) Børne- og Undervisningsministeriet har lavet en yderligere vejledningsindsats for at sikre, at skolelederne anvender de forvaltningsretlige regler korrekt.

På skoleområdet har Børnekontoret desuden haft fokus på de såkaldte interne skoler på anbringelsessteder for børn og unge med henblik på at sikre, at eleverne får den undervisning, de har krav på.

Forskning viser, at uddannelse er den vigtigste faktor i forhold til, at tidligere anbragte børn får et almindeligt voksenliv. Efter flere eksempler på, at interne skoler ikke levede op til kravene, rejste ombudsmanden problemstillingen over for ministeriet. Og der blev på blandt andet den baggrund i marts 2022 indgået en politisk aftale om styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. 

Når juraen hjælper børn 

De første ti år har vist, at der er nok at se til for et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. Antallet af årlige sager er steget væsentligt siden kontorets oprettelse, og i 2022 oprettede Børnekontoret over 900 sager.

Jeg og mine medarbejdere i Børnekontoret ser frem til at fortsætte arbejdet. Dels i forhold til at sikre konkret hjælp til enkelte børn og unge, og dels med at tage hånd om generelle fejl eller juridiske uklarheder, der kan få betydning for mange børn eller for et helt sagsområde.

 

Ønsker man at følge med i ombudsmandens konference om anbragte børn og unges rettigheder live den 24. januar, så kan man streame konferencen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Fenger

Folketingets ombudsmand, professor
cand.jur (1992), dr.jur. (2004)

0:000:00