
Den piberygende DR Ramasjang-karakter Onkel Reje er tilbage fra sygemelding.
Det offentliggør DR i en video på Facebook.
Mads Geertzen, manden bag Onkel Reje, blev sygemeldt i starten af maj, efter at han blev udsat for voldsom chikane og trusler om grov vold.
DR-figuren blev kaldt både satanistisk og pædofil. Det fik mange danskere til tasterne, og den 57-årige Mads Geertsen, takker nu for den støtte han har oplevet under sin sygemelding.
"Uden det kærlige rygstød, er jeg ikke sikker på at jeg var kommet op på cirkushesten igen. Det var en vanvittig omgang" udtaler han i videoen.
I en kortlægning kunne DR dengang fortælle, at særlige vaccineskeptiske Facebook-grupper var katalysator for hetzen mod Onkel Reje.
"Det vi har oplevet de sidste 10 dage, det er en hetz, det er chikane, og så er det direkte trusler mod Mads Geertzen og DR," udtalte chef for afdelingen for Børn og Unge hos DR, Morten Skov, på daværende tidspunkt.
Men i videoen melder Onkel Reje nu, at han er tilbage i sommerferie-konceptet Cirkus Summarum, hvor han vil glæde sig til at underholde børnene.
Mads Geertzen fortæller også, at han har været til psykolog, og at han nu er glad igen. Han understreger dog at huske, at Onkel Reje blot er en fiktiv karakter.
"Men det er vigtigt at få sagt at det her er en historiefortælling. Historier skal være frie, og det er der ikke nogen som skal lave om på," afslutter Mads Geertzen i videoen.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
















