Pædagog: Sådan kan børn få den opmærksomhed, der burde være selvskrevet i alle dagtilbud

Inklusionspædagogikken taler om et udefra-ind perspektiv over for et indefra-ud perspektiv, så man arbejder for at skabe et miljø, som alle kan mødes om og deltage i efter lyst og evne, fremfor at arbejde fragmentarisk med specialindsatser for enkeltbørn.

Indenfor skoleområdet styrkes blandt andet undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljøer med flere voksne. Specialområdet skal være mere smidigt og tættere på almenområdet, som man gør i Frederiksberg Kommune med mellemformer, baseret på en kortlægning fra VIVE.

Omlægningerne for skoleområdet træder i kraft fra indeværende år. Dagtilbudsområdet er endnu til forhandling. Hvis vi skal skabe mangfoldige børnefællesskaber i dagtilbud ligesom i skoler, kan vi udbrede god praksis.

Vigtigheden af normeringer 

Jeg har arbejdet i ni forskellige dagtilbud i to forskellige kommuner og gennem årene mødt cirka 400 forskellige børn. Først nu, hvor jeg arbejder i et dagtilbud med basispladser, oplever jeg, at alle børn får den opmærksomhed, som burde være selvskrevet.

Børn, som kalder på opmærksomhed, negligeres fordi andre børn kalder på endnu mere opmærksomhed.

Line Rosenvinge

Hvorfor? Fordi vi fra tidlig morgen til langt op over eftermiddagen er cirka dobbelt så mange voksne som i et ordinært dagtilbud.

Der følger ekstra ressourcer med børn, som får tildelt basisplads. Disse ekstra voksne har naturligvis fokus på de tildelte børn, men en del af denne opgave handler om, at de ikke skal 'holdes i hånden' hele dagen, men støttes i at være en del af børnefællesskabet på den for dem bedst mulige vis.

Forestil dig at sidde i et rum med to voksne og cirka 20 børn. Forestil dig nu, at der er fem voksne fordelt i rummet.

Når der er nok voksne, kan nogle voksne understøtte børneinitieret leg og andre igangsætte voksenstyret aktivitet. Når et barn har brug for voksenkontakt, skal man ikke afbryde en god aktivitet – for der er nok voksne.

Der er også nok voksne til at lave fordybelsesudviklende aktiviteter på andre lokaliteter for mindre grupper, der er sammensat efter pædagogisk relevans.

Tidlig indsats giver varig værdi

I ordinære dagtilbud er der hele og halve timer, hvor der reelt er én voksen om ti til 20 småbørn. Vi behøver ikke en masse fin forskning for at fortælle os, at det ikke er særlig smart. Voksenkontakten er overfladisk zigzaggende, når normeringen er lav.

I ordinære dagtilbud har jeg uhyggeligt mange gange følt, at jeg burde være mindst tre steder på én gang, fordi flere situationer på samme tid kalder på pædagogisk opmærksomhed. Jeg må prioritere, hvilke børn der må klare sig selv – uden at situationen for hurtigt bliver for kritisk.

Børn, som kalder på opmærksomhed, negligeres fordi andre børn kalder på endnu mere opmærksomhed.  

Derfor priser jeg mig lykkelig over, at der findes dagtilbud med basispladser, som Rosenborg Frihavn. Her er nok voksne. Til alle børn. Hele dagen. Vi skaber mangfoldige børnefællesskaber.

Flere dagtilbud burde have basispladser og deraf følgende ressourcer, som kommer alle til gavn. Der har været bred enighed om vigtigheden af barnets første 1000 dage. Det er i dagtilbuddene, vi skal prioritere, som jeg skrev i et åbent brev til Trivselskommissionen.

Det er desuden økonomisk fornuft, fordi tidlig indsats giver varig værdi. Tidlig indsats minimerer trivselsudfordring blandt større børn og unge voksne.     

Mennesket er en håbløs art, vi fødes som spejlæg, som psykoanalytikeren Jacques Lacan skrev. Mange dyrearter kan gå og finde føde sekundet, de kommer til verden. Anderledes med menneskebarnet, som i årevis kræver nænsom pleje og indgående opmærksomhed for at kunne klare sig.

Altså: Flere voksne i de tidlige år. Det er grundlæggende for velfærdsstaten, hvor vi har institutionaliseret børnelivet og professionaliseret pædagogikken for at indlemme alle børn i fællesskabet og vende dem mod verden.