Pædagogisk leder: Drop illusionen. Den dygtigste pædagog er ikke altid den bedste leder

Hvordan leder vi egentlig bedst i dagtilbud – og hvad betyder det, at den dygtigste pædagog ikke altid er den bedste leder?
I et nyligt indlæg på Altinget fremhæver tidligere dagtilbudschef Anna Fosdal, at afskaffelsen af souschef-stillingerne kan have betydet, at en vigtig adgangsvej til at lære ledelse er forsvundet.
Mange steder kan man opleve, at ledelse i dagtilbud opfattes som en naturlig forlængelse af pædagogrollen.
Morten Permin
Pædagogisk leder, Daginstitutionen Hallandsparken
Det er en væsentlig pointe, som rejser et endnu bredere spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige at lede i et dagtilbud? Og hvordan forstår vi ledelse netop nu?
Mange steder kan man opleve, at ledelse i dagtilbud opfattes som en naturlig forlængelse af pædagogrollen.
Det er ofte de dygtigste og mest erfarne pædagoger, der udpeges til ledelse – og nogle fortsætter i lederrollen med metoder og tilgange fra pædagogfaget.
Det kan styrke fagligheden og skabe tryghed, men risikoen er samtidig, at ledelse reduceres til instruktioner om praksis, snarere end at handle om at understøtte udvikling, rammesætning og faglig refleksion.
Kvalitet skabes i mikrobeslutningerne
Det er næppe kopiering af lederens praksis, der løfter kvaliteten i det daglige.
Tværtimod er det ofte de mange små mikrobeslutninger, som den enkelte pædagog træffer løbende, der har størst betydning.
Det peger på betydningen af dømmekraft, refleksion og et fællesskab om faglighed – frem for styring eller instruktion ovenfra.
Når ledere i bedste mening er synlige rundt i huset og kommer med gode råd og anvisninger, kan det i nogle tilfælde opleves som skjult kontrol.
Morten Permin
Pædagogisk leder, Daginstitutionen Hallandsparken
Når ledere i bedste mening er synlige rundt i huset og kommer med gode råd og anvisninger – uden at formålet er tydeligt – kan det i nogle tilfælde opleves som skjult kontrol.
Pædagoger kan begynde at gætte på baggrunden: Bliver jeg vurderet? Hvad leder hun efter?
Risikoen er, at en kultur af tilpasning opstår, hvor medarbejderne tilpasser sig det, de tror, at lederen forventer, i stedet for at byde ind med de bedste beslutninger i den givne situation, nysgerrighed og udvikling.
Men når formålet er tydeligt, og lederens tilstedeværelse suppleres med åben dialog, ser vi ofte, at den bliver en konstruktiv ressource til fælles refleksion og læring.
Ledelse kræver mod
Ledelse i dagtilbud sker i et komplekst felt, hvor kravene til både kvalitet og udvikling konstant ændrer sig.
Derfor handler ledelse ikke blot om pædagogisk erfaring, men også om at bygge sin praksis på viden om, hvad der skaber kvalitet for børnene – og hvordan denne kvalitet understøttes gennem ledelse.
Kun gennem fælles fokus på kvalitet og ved at bruge medarbejdernes viden og erfaringer kan dagtilbuddene udvikle sig og skabe de bedste vilkår for børnene.
Morten Permin
Pædagogisk leder, Daginstitutionen Hallandsparken
Samtidig fordrer det indsigt i organisationsudvikling og evnen til at navigere i de mange krydspres og dilemmaer, som dagtilbudsledelse rummer.
En afgørende dimension er at inddrage medarbejderne aktivt – både i refleksionen over faglig kvalitet og i udviklingen af organisationen, for det er i høj grad medarbejderne, der træffer mange af de afgørende beslutninger i praksis.
Kun gennem fælles fokus på kvalitet og ved at bruge medarbejdernes viden og erfaringer kan dagtilbuddene udvikle sig og skabe de bedste vilkår for børnene.
Det kræver mod: Mod til at stå i kompleksitet og tvivl uden konstant at falde tilbage i styring, mod til at lytte nysgerrigt og åbent, og mod til at se professionel uenighed og kritik som en ressource i stedet for en trussel.
Et fælles ansvar
Debatten om ledelse får fortjent stor opmærksomhed. Der er dog en risiko for, at vi overser vigtigheden af et aktivt medarbejderskab.
Det bæredygtige arbejdsliv opstår, hvor medarbejdere tager medansvar for kulturen, for den faglige refleksion og for hinandens trivsel – og hvor ledelsen samtidig sætter retning, skaber rammer og vilkår og insisterer på kvalitet og udvikling gennem dialog og tillid.
Hvis vi ønsker kvalitet i dagtilbud, der både er bæredygtige og udviklende, skal vi sammen skabe ledelse og medarbejderskab, der bygger på tillid, dialog og fælles ansvar.
Ledelse i dagtilbud er for vigtigt til at kunne overlades alene til lederne. Det må forstås og udvikles i et fællesskab, båret af dømmekraft, tillid og gensidigt ansvar på tværs af roller – med børnene på sinde.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Fonde øger støtten: Rekordmange unge får legat til efterskole
- Organisationer: Skriv børn på krisecenter ind i regeringsgrundlaget


















