Pelle Dragsted: Højrefløjen spreder misinformation om indgreb mod profitbørnehaver

Det har ikke skortet på kraftudtryk og DDR-analogier i de seneste dage, hvor højrefløjens medier og politikere har fløjtet til angreb mod regeringen og støttepartiernes nye aftale, der vil gøre det ulovligt at tage profit ud af vores børnehaver og vuggestuer. 

At højrefløjen forsvarer private kapitalinteressers mulighed for at tjene penge på vores velfærdssamfund er ikke så overraskende. Men det er ærgerligt for debatten, at de spreder så meget misinformation om aftalen.

Én af de mest udbredte påstande er, at den nye aftale skulle forbyde private børnehaver, og at regeringen og støttepartierne kun vil have offentlige tilbud. Men det er ganske enkelt forkert.

Aftalen forhindrer alene at trække profit ud af driften af børnehaver og vuggestuer. Langt de fleste private daginstitutioner – de selvejende institutioner  - er netop kendetegnet af at være nonprofit, og at de fører et eventuelt overskud tilbage til driften.

Den type private børnehaver og vuggestuer vil overhovedet ikke blive berørt af indgrebet. De institutioner, der har været drevet for profit, kan også, hvis de ønsker det, omlægge til selveje og fortsætte i en nonprofit-form. Der vil altså stadig være masser af private alternativer til de offentlige institutioner.

Daginstitutionerne får grundlæggende de samme rammer som skoleområdet, hvor det altid har været forbudt at trække profit ud af driften. Det har ikke forhindret, at vi har masser af private tilbud som friskoler, lilleskoler og privatskoler, som netop fungerer i selvejeformen, ligesom vi også kender det fra efterskoler, højskoler og mange sociale institutioner.

Det er altså et helt velkendt sæt af regler, som nu kommer til at gælde på daginstitutionsområdet, og som absolut ikke forhindrer private alternativer startet nedefra.

Profitmotiverede børnehaver kan sådan set også fortsætte, hvis brugerne blot selv vil betale for det. Man kan bare ikke længere få offentlig støtte og blive en del af den offentlige forsyning, som vi alle sammen er med til at betale med vores skattekroner. Det er sund fornuft, at vores fælles skattekroner ikke skal ende som profit i aktionærers eller kapitalfondes lommer.

En anden ofte gentaget påstand er, at forbuddet mod profitbørnehaver er udtryk for et slags radikalt venstreorienteret ideologisk korstog. Men faktisk er det nærmest det stik modsatte.

Med de nye regler vender vi tilbage til det, der i næsten hele vores velfærdssamfunds historie har været normen. Nemlig at velfærden skal drives uden profit. At det ikke skal være jagten på et overskud til private aktører, der skal være retningsgivende, men derimod ønsket om at levere god service til borgerne.

Det var først med Anders Foghs regering, at der med et snævert politisk flertal blev åbnet for, at private virksomheder kunne drive kommercielle børnehaver og vuggestuer.  

Foghs åbning for profitbørnehaver blev dengang opfattet som et meget ideologisk og kontroversielt angreb på den danske velfærdstradition.

Det er i den forbindelse interessant at læse den Radikale ordfører – nu afdøde Lone Dybkjærs bemærkninger under behandlingen af lovforslaget, som hun netop så som præget af ideologi frem for fornuft:

”Jeg ved godt, at De Konservative og Dansk Folkeparti siger, at de er helt fri for ideologier, men er der noget, der er et ideologisk forslag, så er det det her forslag. Det er noget af det mest ideologiske, der har været fremsat længe. Det er det, fordi der meget klart står i forslaget, at det her drejer sig om, at private leverandører kan etablere sig - det har de ikke kunnet før på samme måde - og herunder have mulighed for at tjene penge på børnepasning. Klarere kan det jo ikke siges. Hvis ikke det er ideologi, og hvis ikke det er noget fuldstændig nyt i det danske samfund, så ved jeg ikke, hvad der er nyt i det danske samfund på det her område.” 

Det er meget sigende, at højrefløjen nu få år efter mener, at det skulle være et ideologisk korstog at vende tilbage de principper, som altid har kendetegnet vores fælles velfærd.

Det er vigtigt, at der er plads til, at ildsjæle, forældre og pædagoger har mulighed for at starte nye daginstitutioner, der for eksempel tilbyder særlige pædagogiske rammer. Så vi som borgere kan vælge mellem forskellige typer af tilbud, og så nye idéer og måder at gøre tingene på kan få lov at vokse frem.

Men vi skal ikke, som vi ser i nogle af vores nabolande, have store kommercielle aktører og kapitalfonde til at trække millioner af kroner ud af vores velfærd og væk fra børnene. Og det er netop det, som den ny aftale sikrer. Der vil være masser af plads til private institutioner, så længe de drives for børnene og ikke for profittens skyld.

-----

Pelle Dragsted (født 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.