Debat

Professorer: Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom, der presser velfærdsstaten

Aktuelt giver det faldende fødselstal anledning til stor bekymring, da mulighederne for at opretholde vores velfærdsstat begrænses. Derfor bør udvidet offentlig fertilitetsbehandling og forebyggelse af nedsat frugtbarhed gå hånd i hånd – ligesom for de andre folkesygdomme, skriver Anja Bisgaard Pinborg og Lone Schmidt. 

Forebyggende indsatser og øget tilbud til offentlig fertilitetsbehandling er en langsigtet og effektiv måde at øge fremtidens mangel på arbejdskraft, skriver Lone Schmidt og Anja Pinborg. 
Forebyggende indsatser og øget tilbud til offentlig fertilitetsbehandling er en langsigtet og effektiv måde at øge fremtidens mangel på arbejdskraft, skriver Lone Schmidt og Anja Pinborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anja Bisgaard Pinborg
Lone Schmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nedsat frugtbarhed er sammen med psykiske lidelser den hyppigste kroniske folkesygdom blandt de 25-45-årige kvinder og mænd.

I Danmark har vi adgang til fertilitetsbehandling af høj kvalitet, og igennem mange år er en stigende andel af børn kommet til verden efter fertilitetsbehandling. Sidste år kom således 12 procent af alle nyfødte børn i Danmark til verden efter fertilitetsbehandling.

Læs også

Knap halvdelen af behandlingerne foregår i det offentlige sundhedsvæsen, hvor patienterne kun betaler for medicinen, og den anden halvdel af behandlingerne foregår ved private fertilitetsklinikker, hvor patienterne betaler mange tusinde kroner.

Der er ingen andre behandlingsområder i sygehusvæsenet, hvor så stor en andel af behandlingerne foregår i det private sundhedsvæsen, og hvor patienterne selv betaler

Lone Schmidt & Anja Pinborg

På grund af de begrænsede ressourcer til fertilitetsområdet i det offentlige sygehusvæsen tilbydes udelukkende behandling til par, der ikke har fælles barn i forvejen (medmindre de har befrugtede æg i fryseren fra tidligere fertilitetsbehandling) og til barnløse single kvinder.

Behandling på offentlige fertilitetsklinikker tilbydes kun indtil kvinden fylder 41 år, mens al fertilitetsbehandling i henhold til dansk lov skal ophøre, når kvinden fylder 46 år.

Der er ingen andre behandlingsområder i sygehusvæsenet, hvor så stor en andel af behandlingerne foregår i det private sundhedsvæsen, og hvor patienterne selv betaler.

Faldende fertilitet begrænser velfærdsstaten

Befolkningsundersøgelser viser, at langt hovedparten af unge kvinder og mænd ønsker at blive forældre, og langt de fleste ønsker sig to eller tre børn.

Ufrivilligt barnløse har de samme ønsker, nemlig at langt de fleste ønsker en familie med flere børn og ikke kun ét barn. Det skaber en stor social ulighed i familiedannelsen, at man er nødt til at søge behandling ved private fertilitetsklinikker for at få mulighed for at få barn nummer to.

Temadebat

Ny temadebat: Mangler Danmark en national fertilitetsstrategi?

Man mener, at det skyldes, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn, samt at danske mænds sædkvalitet er en af de dårligste i Europa. 

Det sætter Altinget Etik & Tro nu til debat med spørgsmålene:

  • Mangler vi national fertilitetsstrategi i Danmark?
  • Er der nogle politikinstrumenter eller teknologier man bør afholde sig fra at bruge af etiske årsager?
  • Bør politikerne overhovedet blande sig i, hvor mange børn vi får?

Om Altingets temadebatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at skrive til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].

Det offentlige behandlingstilbud, vi har i Danmark, er utilstrækkeligt i forhold til det behov, der er, da mange ikke har råd til barn nummer to.

Aktuelt giver det faldende fødselstal anledning til stor bekymring, da alderssammensætningen i vores befolkning er stadigt stigende.

Derved begrænses mulighederne for at opretholde vores velfærdsstat på grund af manglen på arbejdskraft. En lavthængende frugt i forhold til at øge fødselstallet med måske op til nogle tusinde børn årligt ville være at tilbyde offentlig fertilitetsbehandling til flere børn end ét.

Dette ville samtidig sænke den sociale ulighed i familiedannelse for kvinder/par med nedsat frugtbarhed.

Vi bruger langt hovedparten af vores sundhedsudgifter til at behandle mennesker i den sidste del af livet, men samfundsøkonomisk er det en rigtig god idé at anvende lidt flere midler til at skabe liv og få flere børn
 

Lone Schmidt & Anja Pinborg

En billig specialiseret behandling

Offentlig fertilitetsbehandling er meget billig i forhold til mange andre specialiserede behandlinger i sundhedsvæsenet, og opgørelser har vist, at udgiften hurtigt tjener sig ind igen med det bidrag, barnet vil være til samfundet.

Vi bruger langt hovedparten af vores sundhedsudgifter til at behandle mennesker i den sidste del af livet, men samfundsøkonomisk er det en rigtig god idé at anvende lidt flere midler til at skabe liv og få flere børn.  

Aktuelt er det foreslået i Finansloven, at offentlig fertilitetsbehandling skal udvides med tilbud om op til seks behandlinger per kvinde eller par mod den nuværende begrænsning på tre behandlinger.

Der er brug for en udvidelse af antallet af tilbudte behandlingsforsøg i det offentlige sundhedsvæsen. Chancen for at føde et barn er den samme for hvert behandlingsforsøg, men den totale chance for fødsel øges for hvert forsøg op til seks behandlinger.

Skønsmæssigt vil omkring 30 procent flere kvinder/par få et barn, hvis det bliver muligt at tilbyde op til seks fertilitetsbehandlinger.

Læs også

Folkesygdomme forekommer hyppigt og har alvorlige menneskelige og/eller samfundsmæssige omkostninger og ofte med et stort potentiale for forebyggelse.

For de andre folkesygdomme som for eksempel kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og overvægt går behandling og forebyggelse hånd i hånd. Men folkesygdommen nedsat frugtbarhed falder i en kategori helt for sig, her findes meget få forebyggende tiltag.

Klamydia, cannabis og andre risikofaktorer

På samfundsmæssigt niveau har vi ikke en strategi for, hvordan vi skal forebygge nedsat frugtbarhed på trods af, at nedsat frugtbarhed hænger sammen med en lang række forskellige sygdomme og risikofaktorer.

Der er brug for en udvidelse af antallet af tilbudte behandlingsforsøg i det offentlige sundhedsvæsen

Lone Schmidt & Anja Pinborg

Hvis forebyggelsen skal have effekt, skal vi samtidig se på flere indsatsområder for eksempel at forbedre forholdene for børnefamilier, så flere får mulighed for at få børn før de er i 30’erne.

Områder hvor man kan sætte ind er at sørge for boliger – også i de store byer – som unge voksne kan betale uden at have en høj indkomst, at skabe endnu bedre muligheder for fleksibelt at kombinere studie/arbejdsliv og familieliv, daginstitutioner af høj kvalitet og med tilstrækkeligt faguddannet personale til miljøindsatser for at forbyde kemikalieindustriens reproduktionsskadende stoffer.

Ligeledes skal vi øge befolkningens viden om frugtbarhed, og hvordan man passer den og i så høj grad som muligt undgår at udsætte sig for risikofaktorer for nedsat frugtbarhed såsom infektioner med klamydia og gonokokker, rygning, overvægt, cannabis, anabole steroider, samt at man undgår at starte for sent med at forsøge at få børn.

Forebyggende indsatser og øget tilbud til offentlig fertilitetsbehandling er en langsigtet og effektiv måde at øge fremtidens mangel på arbejdskraft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Bisgaard Pinborg

Professor, dr.med. og ledende overlæge, Afdeling for Fertilitet, Rigshospitalet
Dr.med. (Københavns Uni. 2006)

Lone Schmidt

Professor mso, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
dr.med., ph.d.

0:000:00