Debat

Psykiatrifonden: Gratis psykologhjælp til unge mindsker ikke behovet for en bedre psykiatri

DEBAT: Hvis Folketinget vælger at afsætte flere penge til mere gratis psykologhjælp til unge, så er det afgørende, at man ikke samtidig glemmer at prioritere psykiatrien, skriver Psykiatrifonden.

Mere psykologhjælp må ikke blive en undskyldning for at nedprioritere psykiatrien, skriver Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold.
Mere psykologhjælp må ikke blive en undskyldning for at nedprioritere psykiatrien, skriver Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold
Formand og direktør for Psykiatrifonden

Flere partier i Folketinget vil have gratis psykologhjælp til flere unge med på næste års finanslov. For eksempel vil SF udvide den eksisterende ordning til at omfatte alle unge mellem 15 og 24 år.

Idéen om at fjerne brugerbetaling, der står i vejen for hjælp til psykisk mistrivsel, er tiltalende og rigtig.

Men det er helt afgørende, at en eventuel udvidelse af psykologordningen for unge følges tæt. Vi skal sikre os, at det er de rigtige unge, der får tilbuddet, at psykologerne er tilgængelige, at de anvender metoder i deres behandling, der er evidens for, og at der løbende måles effekt af behandlingen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Essentielt at finde løsninger
Vi ved, at der allerede nu er lange ventetider hos de psykologer, der er tilknyttet den eksisterende ordning med vederlagsfri psykologhjælp til unge i alderen 18 til 20. Det citerede Altinget forleden sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Marie Kruse for i forbindelse med en evaluering af ordningen.

Hvis man skal give flere unge mulighed for at komme til psykolog, er det vigtigt først at se på, hvordan man sikrer, at der faktisk er tilgængelige psykologer. Det modsatte vil være en alvorlig bjørnetjeneste. Og det kan tage tid, som de unge, der mistrives, ikke har, hvis vi efterfølgende skal lave om på en ordning, der dybest set ikke kan føres ud i livet.

Ideen om gratis psykologhjælp bygger på en nærmest fast vedtagelse om, at psykologhjælp kan forebygge, at de unges psykiske lidelser udvikler sig og bliver behandlingskrævende. Det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen.

Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold
Psykiatrifonden

Men uanset hvordan vi gør det, er det essentielt at finde løsninger. Rockwool Fondens Forskningsenhed har netop offentliggjort et nyt studie, der viser, at unge med dårlig mental sundhed har forhøjet risiko for at klare sig dårligt på arbejdsmarkedet.

Samme studie viser, at der er en dårlig udvikling i den mentale sundhed hos både mænd og kvinder. I årene 2010 til 2017 steg andelen af kvinder i alderen 16 til 24 år med selvrapporteret dårligt mentalt helbred med 51 procent. Det samme gjaldt 55 procent af de unge mænd i samme aldersgruppe.

Mindsker ikke behovet for investeringer i psykiatrien
Ideen om gratis psykologhjælp bygger på en nærmest fast vedtagelse om, at psykologhjælp kan forebygge, at de unges psykiske lidelser udvikler sig og bliver behandlingskrævende. Det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen.

Nogle mennesker udvikler psykisk sygdom, der kræver højt specialiseret behandling i psykiatrien, uanset hvor meget de har kunnet gå til psykolog. Og her er det ligegyldigt, om de selv har betalt for den.

Politikerne må ikke indføre gratis psykologhjælp ud fra en forestilling om, at man så mindsker behovet for at opprioritere vores psykiatri, som i den grad er i knæ. At indføre gratis psykologhjælp må ikke blive det samme som, at man så ikke arbejder hårdt for at skabe en psykiatri i verdensklasse i forbindelse med næste års forhandlinger om en ambitiøs tiårsplan for psykiatrien.

Hjælpen skal være let at finde
Psykologhjælp kan hjælpe nogle, der har mindre alvorlig psykisk mistrivsel. Men den næste udfordring for en udvidelse af ordningen er, at det først og fremmest vil være de unge, der er bedst fungerende, som kontakter de gratis psykologer.

De svageste kommer – som i så mange andre tilfælde – bagerst i køen. Det påpegede formand for de praktiserende lægers medicinske selskab Anders Beich allerede sidste år i forbindelse med debatten om at indføre gratis psykologhjælp uden henvisning.

Det er med andre ord meget vigtigt, at indgangsporten er klar og tydelig for dem, der har symptomer på psykisk mistrivsel. Hjælpen skal være let at finde, den skal komme i rette tid, og den skal naturligvis være effektiv. Samtidig skal vi samarbejde for at hjælpe dem, der selv har svært ved at finde indgangsporten.

Visitationen af de unge, der skal henvises, skal prioriteres, så den forløber smidigt. Men den skal samtidig være det nærmeste, vi kommer en garanti for, at det er de rigtige unge, der kommer til psykolog. Nogle vil profitere mere af andre tilbud end psykologhjælp, og nogle vil have brug for udredning og behandling i psykiatrien.

Læs også

Skal følge kliniske retningslinjer
Det næste spørgsmål handler om, hvordan vi måler effekten af psykologhjælpen. Hvordan kan vi kan være sikre på, at de unge møder en psykolog, der anvender metoder i sin praksis, der er evidens for?

Skal samfundet betale, må det nødvendigvis være sådan, at vi skal vide, hvad pengene går til. I den forbindelse er vi godt tilfredse med, at der findes nationale kliniske retningslinjer, som psykologerne skal holde sig til i deres arbejde.

Retningslinjerne følger naturligvis med i en udvidelse af ordningen, men vi skal være sikre på, at psykologbehandlingen lever op til standarterne, og at vi løbende måler effekten. Virker det? Får de unge det faktisk bedre? Vi skal finde en model, der sikrer det.

Der har allerede været diskussioner om, hvordan vi gør det bedst. Hvis vi vil indføre vederlagsfri psykologhjælp til endnu flere end i dag, skylder vi hinanden, psykologerne, samfundsøkonomien og -  vigtigst af alt - de unge (der måske får muligheden for at få en hjælp, de ikke får i dag) at finde den model, der gør det muligt at måle effekten. Vi skal kunne forholde os kritisk til eventuelle bivirkninger (for det kan psykologhjælp også have) og løbende udvikle tilbuddet med alt dette for øje.

Vi følger forhandlingerne med et stærkt håb om, at de væsentlige forudsætninger for en eventuel udvidelse af psykologordningen, vi har listet op her, bliver taget med til bordet. På den måde kan vi få en psykologordning for unge, der bliver netop den hjælp, mange har så hårdt brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Skjold Larsen

Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

Torsten Bjørn Jacobsen

Formand, Psykiatrifonden
cand.med. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00