Psykologer: PPR-millioner til trængte kommuner er en vigtig saltvandsindsprøjtning
Finanslovsaftale giver de ti procent hårdest trængte kommuner mulighed for at opruste med flere hænder til PPR-ordningen. Psykologer kalder det en tiltrængt saltvandsindsprøjtning.
Chris Lehmann
RedaktørPolitikerne går den rigtige vej, når de i den endelige finanslovsaftale for 2024 giver 290 millioner kroner til at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i daginstitutioner og skoler over de næste fire år.
Sådan lyder vurderingen fra forperson for Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden.
"De 290 millioner er en meget vigtig saltvandsindsprøjtning til de kommuner, der bliver omfattet den her pulje. De kan gøre en reel forskel for børn og unge i mistrivsel," siger hun.