Psykologer: Rettigheder alene sikrer ikke et trygt børneliv

Børn, der vokser op med omsorgssvigt, misbrug, vold og overgreb, taber i næsten alle statistikker. 

Vi ved, at de ofte får udviklingsmæssige ar på sjælen og mangler de basale erfaringer med tryghed, tilknytning og omsorg, der skal til for at have et godt børneliv og senere voksenliv.

I dag viser tallene, at anbragte børn har svært ved at gennemføre en folkeskoleuddannelse og hele 44 procent får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 19 år. 

Det er de udsatte børn, der skal have et bedre liv, en bedre hverdag og en bedre fremtid, og det er det regeringens netop fremlagte reformudspil "Børnene Først" skal levere på.

Derfor er det også godt, at målet ikke længere er, at flere børns skal tvangsfjernes,  men at forebyggelsen af omsorgssvigtet er blevet omdrejningspunktet. Tak for det.

Børnenes ret
Udspillet sigter mod, at børnene høres og inddrages langt bedre i egne sager, og at deres rettigheder overordnet styrkes. 

De største tabere i en stadig svækket forebyggelse er de børn, hvis forældre kunne have fået relevant hjælp.

Eva Secher Mathiasen og Knud Hjulmand
Hhv. formand for Dansk Psykolog Forening og formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Børn skal have rettigheder i forhold til forældrene, blandt andet. til at kunne anmode om permanent anbringelse efter et vist tidsrum, og de skal have mulighed for at kunne modsætte sig samvær i kortere eller længere perioder. 

Men inddragelsen og rettighedsprincippet bør gælde begge veje, når de politiske forhandlinger er slut. For børn kan også få behov for at kunne anmode om samvær med de biologiske forældre, at komme hjem igen eller til at klage over en afgørelse i en anbringelsessag. 

Dog er det afgørende, at børnenes ret til at høres og inddrages ikke betyder, at de derved kommer til at stå alene med et enormt ansvar. Børns udsagn er ikke altid dækkende for deres reelle behov, og skal derfor inddrages og vægtes passende, som en del af en samlet faglig vurdering, således at barnet høres, men også friholdes fra ansvar.

I dag er brud og skift i anbringelser desværre en almindelig oplevelse for mange af de mest udsatte børn. Mellem 27 procent og 42 procent af anbragte børn og unge oplever skift til en ny anbringelse, alt efter hvilken type anbringelse vi ser på. 

Derfor er det også helt centralt at give børnene et mere stabilt hjem at høre til i, sådan som det fremgår af udspillet. Men adoption uden samtykke og bortadoption af spædbørn er vidtgående indgreb. 

Fokus på sagsbehandling mangler
Det stiller meget høje krav til kvaliteten af sagsbehandlingen, som udspillet desværre kun berører perifert. 

Børnene får rettigheder og systemet får pligter, men et fokus på faglige kompetencer og vidensbaserede interventioner mangler stort set. 

Når man griber til noget så indgribende som at bortadoptere et barn mod forældrenes vilje skal sagsbehandlingen være fagligt solid, velbegrundet og helt upåklagelig. Og børnene skal kunne klage, når de bliver store nok og have ret til at kende deres ophav og historie, hvis de ønsker det.

I udspillet savnes samlet set fokus på bedre forebyggelse. Kvaliteten i dag er ikke god nok og i alt for ringe grad baseret på viden om, hvad der virker. 

At man har etableret et videnscenter for børneinddragelse løser desværre ikke den væsentligt opgave det er, at skabe et bedre vidensgrundlag for det faglige arbejde med forebyggelsen af omsorgssvigt.

De største tabere i en stadig svækket forebyggelse er de børn, hvis forældre kunne have fået relevant hjælp.

Forældre, der ofte selv har været børn i dysfunktionelle familier, og derfor ikke har lært de relationelle og praktiske færdigheder, som mange andre tager for givet.

Certificering af psykologer
Når alt dette er sagt, så skal vi huske på, at rettigheder til børn desværre ikke kan veksles til at udleve de drømme, udsatte børn har om et trygt familieliv.

For et trygt og stabilt børneliv kommer ikke alene ved at give sagsbehandlerne pligter og børnene rettigheder: Det kræver kvalitet i sagsbehandlingen helt ud i krogene af systemet og det kræver, at vi dygtiggør de voksne, som arbejder på området.

Et stærkt tværfagligt samarbejde om bedre sagsbehandling og tidligere underretninger, er ligesom en egentlig børnerådgiveruddannelse for socialrådgiverne, gode og afgørende skridt i retning af en styrket faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen. 

Vi efterlyser dog, at psykologerne naturligt inddrages i arbejdet om et styrket tværfagligt arbejde om børnesagerne, som de allerede i praksis er en vigtig del af.

I Dansk Psykolog Forenings fem forslag til bedre kvalitet på anbringelsesområdet foreslår vi, at styrke de børnefaglige undersøgelser ved altid at inkludere børnepsykologiske undersøgelser og adgang til psykologfaglig sparring, når der er tale om indgribende foranstaltninger. 

Derudover foreslår vi, at indføre en certificeringsordning for børnesagkyndige psykologer, som går på tværs af det familieretlige og socialfaglige system, for at sikre et højt og ensartet fagligt niveau i undersøgelser og sagsbehandling. 

Sådan en ordning har man haft i Norge siden 1998, og ifølge den seneste evaluering fra 2017 har indsatsen bidraget til at styrke de sagkyndiges kompetencer og undersøgelsernes kvalitet.