Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

Børn bliver ikke stærkere af at blive mobbet. Det skader dem tværtimod på både kort og lang sigt, for mobning går ud over deres helbred, de får lavere karakterer i skolen og lavere løn som voksne, skriver Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Placeholder image
Vi forskere og praktikere har et ansvar for fortsat at arbejde på, hvordan vi forebygger mobning, skriver Tine Louise Mundbjerg Eriksen.  Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En hård kultur hærder. Det er der nogle mennesker, der har hævdet, efter at dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder blev sendt på TV 2. Men det passer simpelthen ikke. Mobning skader, både på kort og på lang sigt.

Faktisk er forskere bemærkelsesværdigt enige om, hvad konsekvenser ved mobning er. Børn, der er udsat for mobning, har større risiko for at udvikle angst og depression. De får lavere karakterer ved 9. klasse-eksamen, de tager kortere uddannelser som unge, og de får lavere løn som voksne.

Vi udstøder andre for ikke selv at blive udstødt

Mobning handler om at gøre andre fortræd. Det er systematisk og finder sted over længere tid. Sådan en adfærd skal vi ikke acceptere. Men hvorfor får den så alligevel lov til at eksistere?

Hvis der bliver mobbet i klassen, kan frygten for at blive udstødt få os til at tage del i adfærden

Tine Louise Mundbjerg Eriksen, seniorforsker, Vive

En forklaring er, at vi mennesker er sociale individer, som har brug for at være en del af et fællesskab. Derfor kan vi finde på at tage del i en adfærd, som vi kan se, er normen i fællesskabet.

Hvis der bliver mobbet i klassen, kan frygten for at blive udstødt få os til at tage del i adfærden. Vi udstøder andre for ikke selv at blive udstødt. Og mobning er ikke kun et problem i skolen, det finder også sted på arbejdspladserne. Her fører det blandt andet til større sygefravær. Et centralt spørgsmål er derfor, om det er en adfærd, vi tager med os videre i livet?

Vi ved ikke, hvordan indsatser virker

Det er ikke det enkelte barn, der er udsat for mobnings eget ansvar at sige fra. Vi ved, at det er kulturen i fællesskaber, vi skal sætte ind over for, hvis vi skal stoppe mobning.

Studier viser, at mobning kan forebygges, men vi mangler mere solid viden om, hvor godt de forskellige indsatser, vi har sat i gang for at forebygge mobning, fungerer og hvordan de fungerer, især i en dansk kontekst.

Læs også

Begrænsninger på data har ligeledes gjort, at vi ikke ved, hvordan indsatser til forebyggelse af mobning påvirker de sociale fællesskaber i klassen.

Derudover er der en voksende fokus på implementering af indsatser, da ellers effektive programmer har vist sig ikke at virke, når de rulles ud i stor skala. Spørgsmålet er, om det også gælder indsatser til forebyggelse af mobning, især hvis vi samtidig implementere elementer, der kun tidligere har været afprøvet i kontekster langt fra den danske.

Men Peter klarer sig da godt?

Når jeg deler viden fra min forskning, bliver jeg ofte præsenteret for historier om skoletiden: "Peter, som jeg gik i klasse med, blev mobbet. Men i dag har han et godt job, en kone og nogle søde børn."

Vi skal ikke acceptere mobning som en uundgåelig del af skolelivet

Tine Louise Mundbjerg Eriksen, seniorforsker, Vive

Og det er også meget muligt, at han klarer sig godt. Men vi glemmer at tænke på, hvordan han ville have klaret sig, hvis han ikke skulle have brugt tid og kræfter på at håndtere uacceptabel adfærd. Hvis skolen havde været det trygge rum, det burde have været, havde han haft endnu bedre forudsætninger for at trives, udvikle sig og lære.

Mobning skader på både kort og lang sigt. Og vi skal ikke acceptere mobning som en uundgåelig del af skolelivet. Derimod skal vi forældre og lærere være gode rollemodeller og vise vores børn, hvordan man behandler hinanden ordentligt og skaber en kultur, hvor der er plads til alle.

Samtidig har vi forskere og praktikere et ansvar for fortsat at arbejde på, hvordan vi forebygger mobning. Og vi skal følge de innovative indsatser op med dybdegående evalueringer af både indsats og implementering, så vi får skabt et solidt fundament for forældre og lærere at stå på, så vores børn får de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig.

Omtalte personer

Tine Louise Mundbjerg Eriksen

Forsker, Vive
Cand.eocon, (Aarhus Uni.), ph.d.-grad, økonomi (Aarhus Uni. 2014)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser