SF's wonderboy vil ikke udnævnes til kronprins

Det lyder altid smukt, når en politiker beretter om alle de idealistiske grunde, der fik ham til at gå ind i politik. Men tit er sandheden mere kompleks. Som i tilfældet med SF's gruppeformand, Jacob Mark, der også havde mere sammensatte grunde til at vælge netop SF.

Ganske vist var den politiske interesse allerede blevet vakt i hjemmet. Hans mormor og morfar, som hans forældre i nogle år delte hus med, var kommunister og med til at stifte DKP i Køge. Hans far derimod var blå på det tidspunkt, så der var altid livlige, for ikke at sige hidsige, politiske diskussioner derhjemme.

Dertil kom oplevelser i skolen, hvor Jacob Mark blev påvirket af, hvor svært det var for klassekammerater med en dårlig baggrund at klare sig. Den sociale indignation var fra starten en drivkraft for det politiske engagement.

Men der var også helt andre årsager:

"Der gik en lidt flippet pige, der sværmede for Enhedslisten, i min parallelklasse i folkeskolen. Og jeg vidste, at mine chancer for at blive hendes kæreste blev bedre, hvis jeg blev aktiv på venstrefløjen. Det viste sig at holde stik," fortæller Jacob Mark.

Men Enhedslisten kunne det alligevel ikke rigtig blive, selv om Jacob Mark på det fordelingspolitiske plan ser sig selv som meget rød:

Er der nogen, der står "most wanted" over hovedet på, så er det kronprinser.

Jacob Mark
Gruppeformand for SF

"Jeg gik sammen med nogle popdrenge på det tidspunkt, og i de kredse var venstrefløjen lidt pinlig. Men Villy Søvndal havde gjort SF så populær og folkelig, så det virkede som et legitimt valg."

Fik Tesfayes mandat
Trods de mudrede motiver blev der snart tale om en komet-karriere for den unge Køge-dreng. Allerede som 18-årig blev han i 2009 opstillet til kommunalvalget og valgt. Og i 2015 stillede Jacob Mark op til folketingsvalget.

Dét valg var en katastrofe for SF, der blev straffet hårdt for den mislykkede deltagelse i Thorning-regeringen. Men splittelsen af SF var med til at bane vejen for Jacob Mark.

Han overtog Køge-kredsen, da Mattias Tesfaye startede forfra hos socialdemokraterne. Med massiv opbakning fra Køge-kredsen og støtte fra SFU slog Jacob Mark det siddende folketingsmedlem Trine Pertou Mach.

Ros fra Riisager
I den stærkt decimerede SF-folketingsgruppe med kun syv mandater startede Jacob Mark som børne-og undervisningsordfører. Det er det område, han brænder mest for og rendyrkede både som kommunalpolitiker og folketingsmedlem.

I Folketinget stod han over for Liberal Alliances undervisningsminister, Merete Riisager, og trods de politiske modsætninger fik Riisager hurtigt respekt for den unge SF'er:

"Jacob er ekstremt hårdtarbejdende. Han er drevet af værdier, men ikke fastlåst. Han kan godt rykkes af argumenter. Og så har han fokus på borgeren frem for spillet. Man kunne se, at han til sidst havde stor frihed til at agere selv," fortæller Riisager.

En heldig mand
Jacob Mark har været dygtig til at gribe mulighederne, når de kom, og givet sit yderste, når han fik chancen. Men han har også været virkelig heldig. Det gjaldt ikke alene, da han pludselig fik det ledige mandat efter Tesfaye, det gjaldt også børne- og ungeområdet, hvor Mark sidste år fik dobbelt jackpot.

Han havde fra første færd været i front for minimumsnormeringer i daginstitutionerne, men det var på ingen måde sikkert, det ville give pote. I det meste af sidste valgperiode var minimumsnormeringer ikke ligefrem "top of the pops" på en dagsorden, der blev domineret af udlændinge – og siden klima. Men Mark rendyrkede temaet.

I foråret 19 fremsatte han et beslutningsforslag om minimumsnormeringer, og da det som ventet blev stemt ned i Folketinget, satte han det på Facebook. Det førte til forældreprotester, og græsrodsbevægelsen "Hvor er der en voksen?" blev til i kommentarsporet på hans Facebook-side.

Heldet kom, da TV 2 kort før valget i juni lavede en dokumentar, der afdækkede uholdbare forhold i københavnske daginstitutioner. Efter mange års nedskæringer på området blev minimumsnormeringer pludselig en meget bredt favnende dagsorden, der uden mindste tvivl medvirkede til SF's comeback.

Yngste gruppeformand
Allerede et år efter, han var kommet Folketinget, blev Jacob Mark udnævnt til gruppeformand i en alder af kun 24 år. Ikke et oplagt valg at gøre en knægt på 24 til formand for en gruppe med veteraner som Karsten Hønge og Holger K. Nielsen, men Mark gik klogeligt til opgaven med en vis ydmyghed. Han var næppe heller sluppet levende fra at kalde Hønge ind på gulvtæppet.

Partifæller beskriver Jacob Marks stil som meget inkluderende, både i forhold til folketingsgruppen og SF's bagland. Selve processen er vigtig i et parti som SF, og det understreger den nyere partihistorie.

Søvndals topstyring førte i 2012 til oprør, hvor baglandet fravalgte Astrid Krag til fordel for Annette Vilhelmsen. Mark støttede dengang valget af Vilhelmsen, men fortrød, da det hurtig stod klart, at hun slet ikke magtede opgaven.

Overbelastet
Det myreflittige stil går igen i beskrivelserne af Jacob Mark. SF-formand Pia Olsen Dyhr kalder ham "vanvittig arbejdsom" og hæfter sig ved den "enorme tryghed, det giver, at gruppeformanden har læst alle bilag igennem før møderne." Allerede på Køge Gymnasium fik Jacob Mark en flidspræmie.

Men der er en bagside af medaljen. I sin første valgperiode gik Jacob Mark ned med stress og fik angstsymptomer, specielt jobbet som gruppeformand var ekstremt krævende at håndtere for en youngster på 24. Mark har fået styr på sin stress i dag, men der er stadig partifæller, der frygter, at han risikerer at brænde ud.

Nødbremsen
Under Villy Søvndal og de første år med Pia Olsen Dyhr kom SF med nogle markante udmeldinger på udlændingeområdet, der skulle demonstrere, at SF havde gjort op med tidligere tiders berøringsangst.

Jacob Mark blev en kort periode gjort til udlændingeordfører, og lige præcis her har han et par gange trådt ved siden af: Det blev især bemærket op til SF's landsmøde i 2017, hvor Mark havde tilsluttet sig forslaget om "en nødbremse", hvis der igen kom en ukontrollabel asyl- og migrantkrise som i 2015. Et tema, der igen er blevet aktuelt, efter Tyrkiet åbnede grænsen mod EU.

Daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) trak nødbremsen til det yderste, da hun slog fast, at også børn skal afvises ved grænsen. Det gav det tidligere SF-folketingsmedlem Özlem Cekic en sublim mulighed for at smække med døren til partiet. Cekic havde længe varmet op til et farvel med konstant kritik, men nu fik hun optimal mediebevågenhed – og Jacob Mark måtte beklage over for baglandet.

Det gør han gerne, beklager. Flere i folketingsgruppen peger på, at Mark ganske vist kan forivre sig og være for hurtig på aftrækkeren. Men han er altid god til at rette og indrømme fejl.

Bander og rockere
Værdipolitikken er normalt ikke særlig højt oppe på Marks dagsorden. Hans holdning er generelt præget af ønsket om at få emnet væk fra dagsordenen, så man kan diskutere de brede velfærdsdagsordener, men han er alt andet end politisk korrekt. Her spiller hans baggrund fra Køge ind:

"I Køge havde vi fire forskellige bander i fire forskellige boligområder. Det får det hele til at sitre på mig, hvis nogen siger, at den slags blot kan løses med sociale indsatser, for der er jo behov for både det sociale og det politimæssige. Så jeg var meget optaget af at få SF med i rocker-bandepakken."

Kongen af Facebook
Valget i juni 2019 blev en stor succes for Mark, der fik flere personlige stemmer end selv partiformand Pia Olsen Dyhr. Sammen med sin kampagnestab koncentrerede Jacob Mark sig om at være hyperaktiv på Facebook, mens de traditionelle møder med vælgerne blev kraftigt nedprioriteret.

"Vi var ude et par timer om dagen og til de sædvanlige debatter, ellers sad jeg sammen med kampagneholdet hjemme i stuen og lavede Facebook-opslag fem timer hver dag og svarede på følgere. Meget effektivt og virkelig godt til at nå i dialog med mange flere, end man ellers ville," konstaterer Mark.

Valgresultatet styrkede fortællingen om den unge komet, og en stribe af hans partifæller ser Mark som den oplagte arvtager, den dag Pia Olsen Dyhr beslutter sig for at gå. Men den ære vil Mark meget gerne være fri for:

"Er der nogen, der står most wanted over hovedet på, så er det kronprinser. Og der er aldrig en gruppeformand, der er blevet formand i SF. Så nej, jeg er ikke kronprins," lyder det prompte fra Mark.

Det er bare svært at få øje på andre.