Skolebørnene har fået det største løft i de kommunale bevillinger
FORDELING: Trods flere penge til daginstitutionerne og ældrepleje er det skolebørnene, der har oplevet det største økonomiske løft siden 2018. Men ældre og handicappede fylder stadig mere i budgetterne, viser Altingets opgørelse.
Kim Rosenkilde
RedaktørDe yngste og de ældste fylder meget i den politiske diskussion om kommunernes økonomi. Store fødselsårgange og et stigende antal ældre lægger pres på de kommunale budgetter.
Det har været et af kommunernes stærkeste argumenter for at få løftet den økonomiske ramme de seneste år. Oven i det kommer christianborg-politiske ønsker om at løfte kvaliteten i ikke mindst daginstitutionerne.
Men ser man på, hvor kommunerne har skruet mest op for bevillingerne de seneste par år, så er det hverken de alleryngste eller de ældste, som har oplevet den største vækst.
Sådan er opgørelsen lavet
Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks regnskabs- og budgettal for kommunerne. De forskellige udgiftsområder er med visse undtagelser defineret på samme måde, som Vives eco-nøgletal.
Opgørelsen adskiller sig blandt andet ved, at der kun er medtaget udgiftsposter, som er en del af servicerammen. Det betyder blandt andet, at den centrale refusionsordning i indgår i hverken budget eller regnskab.
Administration er opgjort inkl. tjenestemandspension (dog eksl. forsyning) og lønpuljer, men eksklusiv 'generelle reserver'.
Det udgiftsposter, der ikke falder ind under en af de definerede udgiftsområder er samlet i katergorien 'øvrige', hvor også 'generelle reserver' er placeret.
'Vejvæsen', 'beredskab' samt 'natur og miljø' er samlet i en enkelt kategori (vejvæsen mm.). Herudover er udgifter til sundhedspleje og kommunal tandpleje taget med i kategorien for 'sundhed og genoptræning'.
Opgørelsen medtager for 2020 ekstrabevillinger afsat med finansloven for 2020.
Det indbefatter 500 mio. kr. til børnepasning (bedre normering), 275 mio. kr. til folkeskolen, 125 mio. kr. til 'styrket omsorg og nærvær' i ældreplejen samt 40 mio. kr. til social tandpleje.
Disse beløb indgår ikke i kommunernes budgetterede udgifter for 2020.
Ældreudgifter er undervurderet, stigning er overvurderet
Til gengæld medtager opgørelsen ikke 'værdighedsmilliarden' på ældreområdet i hverken 2018 eller 2019. Heller ikke de 500 millioner kroner til 'bedre bemanding i hjemmeplejen' fra finansloven for 2018 indgår hverken 2018,2019 eller 2020.
Værdighedsmilliarden udbetales fra 2020 og frem, som et særtilskud og indgår her fra i kommunens bloktilskud og dermed også i budgetterne for 2020.
De 400 millioner kroner til klipperkort til ekstra hjælp for plejehjemsbeboer medgår heller ikke for 2018, men fra 2019 og frem er dette beløb overgået til bloktilskuddet og indgår dermed i opgørelsen.
Med finansloven for 2019 blev der videre bevilliget 100 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Denne pulje er fra 2020 overgået til bloktilskuddet.
Samlet set er udgifterne til ældre i 2018 2 mia. kr. højere, end det fremgår i denne opgørelse. I 2019 og udgifterne 1,7 mia. kr. højere og i 2020 er udgifterne på ældreområdet 500 mio. kr. højere end i denne opgørelse.
Stigningen i udgifterne til ældre fra 2018 til 2020 ender på den måde med at være overvurderet i denne opgørelse.
Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og Finansministeriet
Børn
