Debat

Socialpædagoger: Svigtede børn skal hjælpes tidligere

DEBAT: Vi har set alt for mange kaotiske forløb med omsorgssvigt i anbringelsen, snævre indsatser og dårlig skolegang. Svigtede børn skal hjælpes bedre, og de skal hjælpes tidligere, skriver Benny Andersen

Der skal stilles krav til kvalitet og personalets uddannelse på anbringelsessteder, skriver Benny Andersen (Foto: presse).
Der skal stilles krav til kvalitet og personalets uddannelse på anbringelsessteder, skriver Benny Andersen (Foto: presse).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Børn har kun én barndom. Og de børn, der lever i familier med omsorgssvigt, misbrug eller vold har vi som samfund en forpligtelse til at hjælpe. Og det gør vi ganske enkelt ikke altid godt nok i dagens Danmark.

Svigtede børn skal hjælpes bedre, og de skal hjælpes tidligere.

En stor del af socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder med udsatte børn. Vi arbejder på døgninstitutioner, i plejefamilier, ude i hjemmene med familieindsatser og i efterværnsforløb. 

Derfor ved vi, hvad der skal til, når vi skal give udsatte børn en bedre start på livet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Nogle børn har brug for at få en reel chance for en barndom ved at flytte på døgninstitution, enten sammen med familien eller alene, i en kortere periode som en slags forebyggelse, mens der arbejdes med forældrene og resten af familien. 

Andre har brug for at bo der i længere tid. Nogle børn har bedst af at komme til at bo hos en plejefamilie, og andre vil have bedst af støtte og indsatser hjemme hos mor og far. 

Mange udsatte børn og unge oplever skift og bliver dårligt rustet til voksenlivet på grund af forkerte og for sene indsatser.

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

Rustes dårligt til voksenlivet
Men fælles for dem alle er, at de skal have kvalitet. 

Som samfund skylder vi dem ganske enkelt, at de bliver hørt, og at når, og hvis, de har brug for hjælp, så skal de mødes af veluddannede fagpersoner med speciale i netop det, børnene har behov for. 

Vi skal i langt højere grad blive bedre til at gribe både tidligere og bedre ind, når børn vokser op i misbrug, vold eller omsorgssvigt. Vi skal ganske enkelt sætte børnene først, og vi skal som samfund have ambitioner på disse børns vegne.

Mange udsatte børn og unge oplever skift og bliver dårligt rustet til voksenlivet på grund af forkerte og for sene indsatser. Og samtidig svigtes mange i skolegangen, og desværre er det i dag sådan, at kun syv ud af ti anbragte børn gennemfører folkeskolen. Dét er simpelthen ikke godt nok. 

Læs også

Den rette indsats i rette tid
Det er et massivt svigt, og Socialpædagogerne har derfor en række bud på, hvordan vi som samfund gør det bedre og giver børnene en reel chance for en barndom:

  • krav til kvalitet og personalets uddannelse på anbringelsesstederne
  • fokus på samarbejdet med forældrene når børn anbringes
  • fokus på skole- og fritidsliv for udsatte børn
  • krav til forholdene for familieplejere
  • trygge og stabile overgange når en anbringelse ender.

Vi har set alt for mange kaotiske forløb med omsorgssvigt i anbringelsen, snævre indsatser og dårlig skolegang. Dét skal vi have løst. 

Hvis Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, så skal vi sikre, at anbragte børn får mere stabilitet og får den rette indsats til rette tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00